Festen på Haderslevhus

Onsdag den 12. marts. Kl. 19.00 i Mødelokalet på Hejls gl. Skole, Hejls Landevej 20, holder museumsinspektør Lennart Madsen fra Museum Sønderjylland følgende foredrag:

Festen På Haderslevhus.

Om Haderslevhus, Tørning, Ejsbøl og andre borge i og omkring Haderslev i middelalder og renæssance.

Da Theodor Storm udgav sin kendte novelle i 1885, mente man, at Haderslevhus lå på Bøghoved. Med bagrund i den placering skildrer Storm forholdet mellem slægten Rantzau på Haderslevhus og slægten Limbæk på Tørning i pestens tid.

Foredraget vil med udgangspunkt i den historie skildre borgene i og omkring Haderslev, nemlig Haderslevhus, Tørning, Ejsbøl og de mindre borge nord og syd for fjorden.
Hvad ved vi om dem? Hvilken rolle spillede de og deres beboere i deres storhedstid i middelalderen og renæssancen, og hvilket efterliv fik de frem til i dag?


Alle er velkomne. Kaffe og kage 50 kr.