T3

GRUNDREGLER FOR BILKØRSEL 

Formålet med undervisningen er at give dig viden om nogle generelle lovbestemmelser for bilkørsel, umiddelbart før du skal gennemgå øvelserne i kørsel på vej. 

Du skal også gøres bekendt med nogle udtryk i færdselsloven, der præciserer bestemte krav til køremåden ved enhver manøvre. 

Din viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 

Anvisninger for færdslen 

Du skal vide, hvor lovbestemmelserne for bilkørsel gælder, herunder de forpligtigelser, som lovbestemmelserne medfører, og at man skal rette sig efter politiets anvisninger samt vejafmærkning i form af færdselstavler, kørebanestriber mv. og færdselssignaler. 

Du skal vide, hvilke køretøjer og vogntog som må føres med kørekort til kategori B. 

Færdselslovens gyldighed 

• Færdselsreglerne gælder på alle gader og veje, cykelstier og fortove, pladser, broer og tunneller, passager, stier og lignende steder, hvor der er almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private. 

• Biler må normalt kun køre på den del af vejen, der er bestemt for biler og motorcykler (motorkøretøjer) samt store knallerter. 

Anvisninger for kørslen 

• Du skal rette dig efter de anvisninger for kørslen, som gives ved færdselstavler, kørebanestriber mv. samt færdselssignaler. 

• Gul vejafmærkning bruges til midlertidig regulering fx ved vejarbejde og skal respekteres i stedet for eventuelle hvide striber mv. 

• Du skal rette dig efter politiets anvisninger, også hvor færdselstavler, kørebanestriber og færdselssignaler viser noget andet, eller hvor det er i modstrid med en ellers gældende færdselsregel. Anvisninger kan også gives af andre, som er bemyndiget hertil. 

Du skal kunne genkende og angive betydningen af politiets anvisninger/tegn for færdslen.  Se i din teoribog s.43

Du skal genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler

Du skal kunne genkende og angive indholdet af følgende lovbestemmelser : 

• Færdselstavler kan være angivet på orienteringstavler. 

• Variable færdselstavler kan være sammensat af lyskilder eller være opbygget af lameller, hvorved udseendet kan være anderledes. Visse advarselstavler, forbudstavler og oplysningstavler kan anvendes som variable færdselstavler. 

• Midlertidige færdselstavler opbygges af den aktuelle hovedtavle og evt. undertavle sat på en gul baggrundsplade med sort kant. Visse advarselstavler og oplysningstavler kan anvendes som midlertidige færdselstavler. 

• Færdselstavler kan være angivet på orienteringstavler. 

Kørekortkategorier og førerret 

Kørekortkategori B giver dig ret til at føre følgende køretøjer : 

• Personbil og varebil på ikke over 3.500 kg tilladt totalvægt. Personbilen må højst være indrettet til befordring af 8 personer foruden føreren. 

• Bil med tilkoblet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. 

• Bil med tilkoblet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på over 750 kg, såfremt bilen og påhængskøretøjet tilsammen ikke overstiger 3.500 kg tilladt totalvægt. 

• 3-hjulet motorcykel, 3-hjulet bil, ATV, traktor, motorredskab samt lille og stor knallert. 

Sikker og uhindret afvikling af færdslen 

Du skal lære færdselslovens grundregler om sikker og uhindret afvikling af færdslen og om særligt hensyn over for bestemte trafikanter og herunder betydningen af udtrykkene »fare« og »ulempe« samt »unødig ulempe«. 

Grundregler for færdslen 

Du skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser : 

• Du skal altid køre hensynsfuldt og agtpågivende, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og sådan at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. 

• Du skal også vise hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen. 

• Du skal vise særligt hensyn over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker og handicappede. 

Fare, ulempe og unødig ulempe 

Du skal have kendskab til betydningen af følgende udtryk : 

• Du er »til fare« ved en køremåde, der giver nærliggende mulighed for sammenstød eller anden ulykke. 

• Du er »til ulempe« ved en køremåde, hvor du uden at være til fare kommer i vejen for en anden trafikant og derved tvinger denne til at give plads, vige til side eller holde tilbage. 

• Ved bestemte manøvrer, fx igangsætning fra vejkant, vognbaneskift og ved standsning eller hurtig nedsættelse af hastigheden, kan du ikke altid helt undgå at komme i vejen for andre, og du skal da blot sikre dig, at manøvren ikke er til »unødvendig ulempe« 

Signalgivning 

• Når det er nødvendigt at advare om en fare, skal du gøre andre opmærksom på faren ved kortvarigt brug af hornet eller ved at blinke med forlygterne. 

• I lygtetændingstiden skal der anvendes lyssignal i stedet for lydsignal, medmindre faren er overhængende. 

• Brug af hornet i andre tilfælde er forbudt. 

Tegngivning 

• Før igangsætning fra kørebanekant, før vending og før svingning skal der gives tegn med blinklys. 

• Før vognbaneskift skal du på motorveje altid give tegn. Det samme gælder ved anden ikke ubetydelig ændring af bilens placering til siden, herunder ved til- og frakørsel på motorvej. På andre veje skal du give tegn, når det er påkrævet, for at vejlede den øvrige færdsel. 

• Før fremkørsel mod rundkørsel, der skal forlades af første sidevej, gives tegn til højre. Skal rundkørsel forlades ad sidste sidevej, kan der eventuelt gives tegn til venstre. Når en rundkørsel skal forlades efter første sidevej, påbegyndes tegngivning til højre ud for midten af sidevejen før den udkørsel, du ønsker at benytte. 

• Ved standsning eller hurtig nedsættelse af hastigheden gives tegn med stoplys. 

• Ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare skal havariblink anvendes på motorvej. På andre veje uden for tættere bebygget område kan havariblink anvendes. 

• Tegn skal gives i god tid før den påtænkte manøvre på en tydeligt synlig og utvetydig måde. 

• Al tegngivning skal ophøre, når en manøvre er afsluttet. 

Brug af lys 

• Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal anvendes nærlys. I stedet for nærlys kan anvendes særligt kørelys eller tågeforlys. 

• Ved kørsel i lygtetændingstiden (fra solnedgang til solopgang eller i øvrigt, når anvendelse af bilens lygter er påkrævet på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlig sigtbarhed eller lysforhold) skal anvendes mindst nærlys. 

Fri passage for bestemte trafikarter 

• Du skal holde tilbage eller give plads for grupper af børn under opsyn af en leder, forsvarets og redningsberedskabets kolonner, ligtog og andre sluttede optog. 

• Du skal i god tid holde vejen åben og om nødvendigt standse for køretøjer, der er under udrykning. 

• Du må ikke køre så tæt på et uheldssted, at du er i vejen for redningsarbejdet. 

Personer og gods mv. 

Du skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold : 

• En bil må med eller uden læs ikke være bredere end 2,55 m, længere end 12 m og højere end 4 m. Bilens vægt må med personer, bagage eller andet læs ikke overstige den tilladte totalvægt, som er anført i registreringsattesten til bilen. 

• Passagerer og gods skal være således anbragt i bilen, at føreren har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere bilen. 

• Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre. 

• Fører og passagerer skal anvende sikkerhedssele, når en sådan er til rådighed. Der kan i kombination med sikkerhedssele anvendes selepude. 

• Børn fra 3-6 år kan i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt. 

• Børn under 3 år og under 135 cm skal i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr, tilpasset barnets højde og vægt. Dette gælder dog ikke, hvis de er placeret på bagsædet, og bagsædets siddepladser ikke er forsynet med sikkerhedsseler. Det gælder heller ikke, hvis de er placeret på bagsædet, og bagsædets siddepladser med sikkerhedsseler er optaget af andre børn under 3 år med tilpasset sikkerhedsudstyr. Børn under 3 år skal anvende siddeplads forsynet med sikkerhedssele (i kombination med tilpasset sikkerhedsudstyr) frem for andre. Der må ikke befordres flere passagerer, end der er siddepladser med tilhørende sikkerhedsseler. 

• Nye biler skal være forsynet med advarselsmærkning mod bagudvendende barnestol ved sæder, bortset fra førersædet, hvor der er monteret airbag, medmindre pågældende airbag automatisk træder ud af funktion, når bagudvendende barnestol monteres. 

• Det er førerens ansvar, at passagerer under 15 år anvender sikkerhedssele eller andet sikkerhedsudstyr. 

• Indstillingen af nakkestøtten skal være afpasset af den enkelte bruger. 

• Gods skal være anbragt, så det ikke dækker blinklys, lygter og nummerplade, og så det ikke støjer unødigt, kan slæbe eller falde ned på vejen eller på anden måde være til hindring eller fare for færdslen. 

• Gods skal sikres mod fremadskridning ved opbremsning. 

• Ved læsning af forskelligt gods er hovedreglen, at det tungeste placeres nederst og så langt fremme som muligt. 

• I de tilfælde, hvor transport af bagage/gods bag på bilen dækker for én eller flere påbudte lygter og reflekser, skal der anbringes en lygtebom bag på godset/bagagen. 

• Såfremt bilens nummerplade tildækkes, skal der anvendes en 3. nummerplade (godkendt), der skal være anbragt således, at denne uden vanskelighed kan aflæses. Hvis den 3. nummerplade anvendes i lygtetændingstiden, skal denne være belyst med nummerpladelygte(r). Når der anvendes en lygtebom, kan den 3. nummerplade anbringes på lygtebommen. 

• Gods, der rager mere end 1 m ud over bilens forreste eller bagerste punkt eller mere end 15 cm ud over siderne, skal afmærkes med en klud eller på anden tydelig måde. Ved erhvervsmæssig transport skal godset dog afmærkes med en hvid cylinder, der er 30 cm høj og med en diameter på 10 cm. Cylinderen skal være forsynet med 2 røde refleksbånd. I lygtetændingstiden skal godset, uanset privat eller erhvervsmæssig transport, afmærkes med nævnte cylinder samt rødt lys bagud og hvidt lys fremad. 

• Transport af farligt gods skal gennemføres efter særlige regler. 

• Hvis noget tabes eller spildes på vejen, og det medfører risiko for færdslen, skal det straks fjernes. Kan det ikke lade sig gøre, skal du ved afmærkning eller på anden lignende måde advare andre om risikoen. 

• Du må ikke hænge slæde, trækvogn eller lignende efter en bil, og du må ikke under kørslen trække en person på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende. 

• Til en bil må kobles højst et påhængskøretøj og kun såfremt bilen er godkendt hertil. 

Motorstop og slæbning mv. 

• Ved motorstop, uheld eller lignende på et sted, hvor standsning eller parkering er forbudt, skal man snarest muligt flytte bilen væk fra stedet og på motorvej så vidt muligt helt væk fra kørebanen. Hvis bilen er til fare eller ulempe for færdslen, skal man straks opsætte en godkendt advarselstrekant mindst 50 m før bilen på almindelige veje og mindst 100 m før bilen på motorveje. Som supplement til advarselstrekanten kan anvendes havariblink. 

• I forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorveje samt veje uden for tættere bebygget område kan (på motorveje skal) havariblink anvendes for at henlede andre trafikanters opmærksomhed på faren. 

• Brug af havariblink i andre tilfælde er forbudt. 

• Ved motorstop eller lignende på en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel med spor skal man, så godt man kan, advare lokoføreren om faren. 

• Det er tilladt at bruge bilen til at slæbe en havareret bil, traktor eller motorredskab på bestemte betingelser. Slæbningen skal ske ved hjælp af et solidt tov, en stangforbindelse eller lignende og således at afstanden mellem køretøjerne højst er 4 m. Er afstanden over 2 m, skal tovet tydeligt afmærkes. Det slæbte køretøj skal føres af en person, der har kørekort til køretøjet. Hastigheden må højst være 30 km/t. 

• Slæbning er forbudt, hvis det slæbte køretøjs bremser eller styreapparat ikke er i forskriftsmæssig stand, og man må da overlade slæbningen til et godkendt bjærgningskøretøj eller lignende. Slæbning på motorvej må kun udføres med godkendt bjærgningskøretøj. 

Færdselsulykke 

Du kan gøre følgende for at hindre en ulykke i at udvikle sig : 

• Om nødvendigt fjernes forulykkede køretøjer, der er til fare for færdslen. 

• Du skal slukke motor på forulykkede køretøjer, og undgå brug af åben ild ved lækage med brændstof. 

• Du skal undlade at nærme dig forulykkede køretøjer, hvor der er fare for udslip af farligt gods. Køretøjer med farligt gods er afmærket med orange skilt. 

Din egen optræden ved færdselsulykker  

• De tilskadekomne tilses, for at du kan danne dig et indtryk af deres læsioner og tilstand. 

• Tilskadekomne ydes den hjælp, du formår. 

• Tåler du ikke at se blod eller tilskadekomne, må du inddrage medtrafikanter i at tilse de tilskadekomne, i ydelse af hjælp og i alarmering. 

• Når du har deltagelse i et førstehjælpskursus kan det medvirke til at redde tilskadekomne medtrafikanter, eller du kan medvirke til, at deres mén efter trafikulykken formindskes væsentligt. 

Lovbestemmelser 

• Ved alvorlig personskade foretages opkald til alarmcentralen, hvor det oplyses, hvor ulykken er sket, om der er specielle farer (fx brandfare, fastklemte, farligt gods), hvor mange der er kommet til skade, om de er i livsfare (fx uden åndedræt, uden hjerteslag eller store blødninger), samt hvorfra der ringes. 

• Ulykkesstedet afmærkes, så efterfølgende trafikanter ikke påkører forulykkede køretøjer, tilskadekomne personer, tilskuere mv., og om nødvendigt standses trafikken eller ledes udenom. 

• Den, der med eller uden egen skyld beskadiger færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller andre færdselsanordninger, skal straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis det er muligt. Kan dette ikke ske, skal den pågældende snarest underrette politiet og i øvrigt foretage, hvad der er nødvendigt for at advare andre trafikanter. 

• Du skal straks standse og hjælpe tilskadekomne, hvis du med eller uden egen skyld bliver indblandet i en færdselsulykke, og du skal efter anmodning oplyse navn og adresse til andre, der er indblandet i ulykken. 

• Hvis du har voldt mere end ubetydelig skade på personer, skal du melde det til politiet. Hvis der er alvorligt tilskadekomne eller dræbte personer, må du ikke ændre på forholdene eller fjerne spor på ulykkesstedet. Du skal dog flytte køretøjer væk, hvis de er til fare for færdslen. 

• Er der sket skade på en andens ejendom eller ting, skal den, der har forvoldt skaden, underrette skadelidte eller politiet herom. 

Forsikringspligt 

Ejeren af et motordrevet køretøj eller den person (brugeren), der har varig rådighed over køretøjet, skal kunne dække eventuelle erstatningskrav ved en lovpligtig ansvarsforsikring. 

Overladelse af køretøj til andre 

Det er forbudt at overlade føringen af et køretøj til personer, der ikke er i besiddelse af et gyldigt kørekort. 

MANØVRER PÅ VEJ 

Formålet med undervisningen er at give dig færdighed i sikkert, hensynsfuldt samt på en energi- og miljørigtig måde at tilpasse kørslen til de skiftende færdselsforhold og gældende færdselsregler på forskellige typer veje og tidspunkter (i og uden for myldretid, i dagslys og mørke) under udførelsen af alle normalt forekommende manøvrer. 

Varigheden bestemmes af den enkelte øvelser bestemmes af elevs behov. De enkelte øvelser/manøvrer anses for indlært når du kan kører bilen tilfredsstillende grad af præcision.

Øvelserne skal gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at du hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere manøvre. Det vil svare til den rækkefølge i lektionsplanen. En manøvres sværhedsgrad afhænger imidlertid ikke kun af kravene til din orientering og beherskelse af køretøjet, men også af de aktuelle vej- og færdselsforhold. 

Det er endvidere en betingelse, at undervisning i orienteringsfærdigheder for enhver manøvre gennemføres i teorilokale forud for og i nær tilknytning til den praktiske øvelse. 

Igangsætning og standsning ved kørebanekant 

Du skal lære at foretage igangsætning og standsning og herunder være opmærksom på andre trafikanter, manøvremuligheder og vejgrebets størrelse. 

Ulykker 

Modparterne er næsten udelukkende bagfrakommende. 

Risikoforhold 

• Fejlbedømmelse af bagfrakommendes hastighed og afstanden til dem. 

• Utålmodighed, fordi der hele tiden er kørende færdsel bagfra. 

• Mulighed for motorstop. 

Orienteringsfærdigheder 

Faremuligheder ved igangsætning og standsning: 

• Bagfrakommende, skjult i blinde vinkler. 

• Snæver manøvreplads, der kræver særlig opmærksomhed mod flere ting. 

• Nedsat vejgreb. 

Orienteringsfærdigheder før igangsætning eller standsning : 

• Se fremad og bagud efter færdsel eller andre hindringer. 

• Orientere dig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning. 

• Bedømme om et ophold i færdslen bagfra er tilstrækkelig stort til igangsætning eller standsning, så du ikke er til fare eller unødig ulempe. 

• Bedømme egen accelerationsevne i forhold til bagfrakommendes hastighed. 

Manøvre færdigheder 

• Give tegn i god tid før igangsætning. 

• Sætte blødt i gang som indlært på lukket øvelsesplads, herunder kunne sætte i gang på stigende/hældende vej. 

• Igangsætningen skal ske så hurtigt, at eventuelt bagfrakommende normalt ikke behøver at nedsætte hastigheden. 

• Accelerere kvikt og skifte gear tidligt. Under acceleration springes gear eventuelt over. 

• Ophøre med tegngivning, senest når manøvren er afsluttet. 

• Anvende motorens eventuelle automatiske stop-start funktion. 

• Slippe speederen og vente med at koble ud. 

Manøvre-færdigheder ved standsning

• Give tegn i god tid til standsning med stoplys og eventuelt med blinklys. 

• Bremse blødt op til standsning ved kørebanekant. 

• Standse motoren. 

• Eventuelt slukke lyset. 

Lovbestemmelser

• Du skal altid give tegn ved igangsætning fra vejkant. 

• Bremselængden er det stykke vej, bilen kører, fra bremsningen påbegyndes, og indtil bilen står stille. 

• Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man træder på bremsepedalen. 

• Bremselængden vil ved fordobling af hastigheden blive firedoblet. 

Placering under ligeudkørsel 

Du skal lære at placere sig korrekt på kørebanen og herunder lære at bruge øjnene rigtigt. Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved placering. 

Ulykker 

Behandles under senere manøvrer, hvor placering indgår. 

Risikoforhold 

Behandles under senere manøvrer, hvor placering indgår. 

Orienteringsfærdigheder 

Du skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med placering under ligeudkørsel : 

Kørebanestriber Se også din teoribogen s.16 og s.46

Færdselstavler 

Orienteringsfærdigheder under ligeudkørsel

• Se langt frem og så vidt muligt være opmærksom på vej- og færdselsforholdene 8-12 sek. forude og dermed undlade at fastholde blikket på kørebanen umiddelbart foran bilen. 

• Være forudseende i trafikken, så væsentlige og unødige hastighedsnedsættelser undgås, hvorved der kan opnås en brændstofbesparelse. 

• Holde øjnene i bevægelse og dermed hele tiden være orienteret om forholdene forude og til siderne samt forholdene bagude ved hjælp af spejlene. 

• Se længst muligt fremad på vejen, hvor oversigten begrænses af bakker og sving. 

• Udnytte vejens optiske ledelinjer under kørsel i sving for at stabilisere styringen. 

Manøvre færdigheder under ligeudkørsel 

• Placere dig i højre vognbane og kun bruge venstre vognbane til eventuel overhaling eller forbikørsel. 

• Placere dig så langt til højre, som hensynet til eventuelle cyklister, knallertkørere, parkerede køretøjer, fodgængere og forholdene i øvrigt tillader, og i øvrigt placere dig i midten af markerede vognbaner. 

• Trække til højre på smalle veje før bakketop og før uoverskuelige vejsving. 

• Udføre styrekorrektioner gradvis og dermed uden rykvise ratbevægelser. 

• Nedsætte omfanget af styrekorrektioner ved stigende hastighed. 

Hastighed under ligeudkørsel 

Vejens omgivelser, udstyr, forløb og brug, vejrforhold, køretøjets tilstand og belæsning, din tilstand samt andre trafikanter, har betydning ved dit valg af hastighed. 

Du skal kende afmærkninger på kørebanen og færdselstavler, der har betydning i forbindelse med hastighed. 

Ulykker 

• Der sker flere eneulykker på lige strækninger end i vejsving. Der sker en del eneulykker, hvor bilisten kommer for langt til højre eller venstre på kørebanen (eventuelt ud i rabatten) og for brat forsøger at dreje tilbage, hvorved man mister herredømmet. 

• Unge bilister kommer ud for særligt mange eneulykker, hvor bilisten uden at have nogen modpart at tage hensyn til pludselig mister herredømmet over bilen og kører ud over vejkanten eller mod en forhindring. 

• Eneulykkerne hænger først og fremmest sammen med for høj hastighed efter forholdene (eventuelt i forbindelse med spirituspåvirkning) eller uopmærksomhed. 

• I vejsving sker der flest eneulykker ved kørsel ud over vejkanten i svingets yderside (den mindst krumme vejkant). 

• Der sker flere eneulykker på smalle veje end på brede veje. 

Risikoforhold ved valg af hastighed

• Fejlbedømmelse af egen hastighed. 

• Fejlbedømmelse af vejsvings skarphed. 

• Fejlbedømmelse af vejgrebet, især i vejsving og i glat eller fedtet føre. 

• Forkert dæktryk, slidt dækmønster eller forkert belæsning. 

• Træthed samt spiritus- eller narkopåvirkning. 

• Kraftig drejning med rattet, især ved kørsel med højere hastigheder. 

• Uopmærksomhed. 

Faremuligheder ved valg af hastighed

• Vejsving eller bakker, der nedsætter oversigten og skjuler eventuelle hindringer (langsomme køretøjer eller cyklister og fodgængere i vejsiden). 

• Skarpe vejsving, der kræver særlig godt vejgreb. 

• Jernbaneoverkørsel forude med dårlig oversigt. 

• Kørebanebelægning med ringe friktion og dermed nedsat vejgreb (grusvej, brosten). 

• Hastighedsdæmpende bump. 

• Hindringer forude i egen vognbane (parkerede køretøjer, forankørende, krydsende fodgængere). 

• Vejrforhold, der nedsætter udsynet (blænding fra solen, nedbør, tåge) eller nedsætter vejgrebet (glat eller fedtet føre). 

Du skal kende betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med valg af hastighed

Kørebanestriber mv. 

• »Rumlestriber« (S 18). Smalle, støjfremkaldende striber på tværs af kørselsretningen, der angiver, at der skal udvises særlig agtpågivenhed. 

• »Bump« (S 32). Kvadratiske felter på tværs af vejen, der angiver bump. 

Færdselstavler vedrørende hastighedsgrænser 

• »Lokal hastighedsbegrænsning« (C 55) angiver den højest tilladte hastighed på strækningen fra tavlen. Tavlen kan være en variabel, elektronisk tavle. 

• »Ophør af lokal hastighedsbegrænsning« (C 56). 

• »Ophør af forbud« (C 59) ophæver også lokal hastighedsbegrænsning. 

• »Mindste hastighed« (D 55) angiver, at man ikke må køre langsommere, end tavlen viser. Den gældende strækning kan eventuelt være anført på undertavle (U 2). 

• »Ophør af mindste hastighed« (D 56). 

• »Tættere bebygget område« (E 55) angiver bl.a. den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t. 

• »Ophør af tættere bebygget område« (E 56) angiver bl.a. ophør af den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t. 

• »Anbefalet hastighed« (E 39) angiver, at vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. Den gældende strækning kan eventuelt være anført på undertavle. 

• »Anbefalet hastighed ophører« (E 40). 

Færdselstavler vedrørende kørebanens overflade 

• »Glat vej« (A 31) advarer om, at kørebanen kan være unormalt glat. Årsagen skal angives på undertavle, fx »Glat i vådt føre« (UA 31). 

• »Ujævn vej« (A 37) advarer om farlige ujævnheder i kørebanen. 

• »Løse sten« (A 33) advarer om særlig fare for stenslag. 

• »Farlig rabat« (A 35). Årsagen kan angives på undertavle, fx »Blød rabat« eller »Høj kant«. 

• »Bump« (A 36) angiver hastighedsdæmpende bump forude. 

• »Område med fartdæmpning« (E 53). 

• »Ophør af område med fartdæmpning« (E 54). 

Færdselstavler mv. vedrørende vejens forløb 

• »Vejsving« (A 41,1-2 og A 42,1-2) advarer om henholdsvis farlige højresving og farlige venstresving samt flere farlige sving. 

• »Hastighedsangivelse« (UA 41) angiver den hastighed, hvormed vejsving kan gennemkøres. 

• »Kantafmærkningspæle« (N 41), »kantafmærkningsplader« (N 42) og »retningspile« (O 41-O 42) forstærker markeringen af fx vejsving. 

• »Stejl nedkørsel« (A 46,1). 

• »Stejl stigning« (A 46,2). 

• »Indsnævret vej« (A 43,1-3). 

Færdselstavler mv. vedrørende jernbaneoverkørsler 

• »Anden fare« (A 99) med undertavle »Spor« angiver krydsende spor, hvor personale advarer med flag, signallygte eller på anden måde om, at tog nærmer sig. 

• »Jernbaneoverkørsel uden bomme« (A 72), eventuelt med undertavle »Se efter tog« (UA 72) eller »Forvarsling for stop« (UB 11,1), advarer om jernbaneoverkørsel forude. 

• »Jernbaneoverkørsel med bomme« (A 73) advarer om jernbaneoverkørsel forude. 

• »Stop« (B 13) angiver, at kørende skal stoppe før passage af jernbanespor. 

• »Varsling af elektrificeret bane« (UA 73). 

• »Afstandsmærker« (A 75) angiver afstanden til jernbaneoverkørsel (tredeling). 

• »Krydsmærke for enkeltsporet eller flersporet jernbaneoverkørsel« (A 74,1-2) opsættes umiddelbart foran jernbaneoverkørslen. 

• »Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsel« (Z 72,2) eventuelt suppleret med klokke og bom. Signalet angiver, at man skal standse før stoplinje eller i sikker afstand fra sporene, signalet eller bommen. 

Færdselstavler mv. vedrørende andre farer 

• »Fodgængerfelt« (A 17) advarer om fodgængerfelt forude. 

• »Lyssignal« (A 19) anvendes fx, hvor signalet vanskeligt kan erkendes. 

• »Stenskred« (A 34) angiver, at der er fare for nedfaldne sten på kørebanen. 

• »Sidevind« (A 95) advarer om kraftig sidevind, der kan slå bilen ud af kurs især ved højere hastigheder. 

• »Anden fare« (A 99), hvor farens art er angivet på undertavle. 

• »Fodgængerfelt« (E 17) anbringes ved selve fodgængerfeltet. 

• »Oplukkelig bro« (A 91). 

• »Havnekaj« (A 92). 

Orienteringsfærdigheder ved valg af hastighed

• Bedømme hastigheden efter synsindtryk fra vejen, fornemmelse af vibrationer fra bilen og lydindtryk fra motor, vindsus, dækstøj mv. 

• Tjekke hastigheden ved hurtige blik på speedometret. 

• Se efter kørebanestriber og færdselstavler, der advarer om vejsving, hastighedsbegrænsning, jernbaneoverkørsel eller andre forhold, der har betydning for hastigheden. 

• Bedømme den til enhver tid overskuelige, fri standselængde foran bilen. 

• Se efter bagfrakommende, især tunge køretøjer, der accelererer umiddelbart før kørsel op ad bakke. 

• Se efter bagvedkørende, der eventuelt accelererer eller vil overhale ned ad bakke. 

• Se til begge sider efter tog, der eventuelt nærmer sig jernbaneoverkørsel, også selv om lyd- og/eller blinksignaler ikke er aktiveret. 

Manøvre færdigheder ved tilpasning hastigheden efter forholdene

• Tilpasse hastigheden til den højeste sikre (kørebanens tilstand, færdselsforhold, sigtforhold mv.) og lovlige på strækningen og herunder skifte glidende til et passende gear. 

• Skifte gear, når bilens eventuelle elektroniske indikator viser dette. 

• Holde hastigheden nogenlunde jævn ved behersket brug af speeder eller ved brug af fartpilot. 

• Tilpasse hastigheden således, at det fulde herredømme over bilen bevares, og således at bilen kan standses inden for den strækning, der kan overskues, og før enhver hindring, der kan forudses. 

• Køre i så højt gear som muligt for at spare brændstof, uden at motoren sejtrækker. 

Kørsel på bakker 

• Eventuelt skifte til lavere gear før bakken. 

• Benytte eventuelt krybespor, hvis den påbudte mindste hastighed ikke kan holdes op ad bakke. 

• Eventuelt sætte hastigheden passende ned før en uoverskuelig bakketop. 

• Vælge passende gear til kørsel ned ad bakke efter bakkens hældning og længde. 

• Holde jævn hastighed ned ad bakke ved at lette trykket på speederen, eventuelt skifte til lavere gear eller bremse let med mellemrum, men undlade vedvarende bremsning over længere strækning. 

Kørsel i sving 

• Vælge passende gear før vejsving efter svingets skarphed og gennemkøre svinget med konstant hastighed, dvs. uden hverken at accelerere eller bremse, hvis forholdene i øvrigt tillader det. 

• Accelerere let ved udkørslen af svinget, samtidig med at bilen rettes op. 

Ved jernbaneoverkørsel forude 

• Nedsætte hastigheden før jernbaneoverkørsel uanset anvisningens art, således at man kan nå at standse før jernbaneoverkørslen, hvis tog nærmer sig. 

• Standse ved stoplinje eller i betryggende afstand før krydsmærke, blinklys eller bom, hvis tog nærmer sig, eller hvis blinksignalet er tændt, bomme sænkes eller hæves, eller man på anden måde advares om toget. 

• Standse ved stoplinje, hvor stoptavle er opsat. 

Lovbestemmelser 

• Uden for tættere bebygget område (bortset fra motorveje) må du normalt højst køre 80 km/t. 

• Ved kørsel med tilkoblet registreringspligtigt påhængskøretøj må du højst køre 80 km/t. 

• Bil og påhængskøretøj kan dog med særlig godkendelse blive tempo 100 godkendt, hvilket tillader 80 km/t på landevej/motortrafikvej og 100 km/t på motorvej. 

Vognbaneskift og sammenfletning 

Du skal foretage vognbaneskift og sammenfletning, herunder være opmærksom på andre køretøjers placering, især i blinde vinkler. 

Du skal kende afmærkninger på kørebanen og færdselstavler, der har betydning ved vognbaneskift og sammenfletning. 

Ulykker 

Behandles under senere manøvrer, hvor vognbaneskift og sammenfletning indgår. 

Risikoforhold Ved

Vognbaneskift 

• En manøvre der ofte kan virke overraskende, fordi andre kørende normalt forventer, at du holder din vognbane. 

• Fejlbedømmelse af afstand til og hastighed hos bagfrakommende i den vognbane, du vil skifte til. 

• Orientering bagud i for lang tid ad gangen, hvorved uforudsete hindringer forude ikke bemærkes. 

Sammenfletning 

• Fejlbedømmelse af bagfrakommendes afstand og hastighed under sammenfletningsmanøvren. 

• Orientering bagud i for lang tid ad gangen, hvorved uforudsete hindringer forude ikke bemærkes. 

• Risiko for at komme for tæt på andre trafikanter under sammenfletningsmanøvren. 

• Ukritisk forventning om, at de kørende, du skal flette sammen med, altid opfylder deres flettepligt. 

Faremuligheder ved 

Vognbaneskift

• Bagfrakommende, skjult i blinde vinkler. 

• Bagvedkørende eller forankørende, der netop er ved at skifte vognbane. 

• Bagvedkørende tæt på i den vognbane, du vil skifte til. 

Orienteringsfærdigheder ved vognbaneskift

• Begynde orientering om mulighed for vognbaneskift i god tid, så manøvren ikke bliver forceret. 

• Orientere dig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning. 

• På grundlag af bagfrakommendes hastighed og placering bedømme, om et ophold i færdslen er stort nok til, at du kan skifte vognbane uden at være til fare eller unødig ulempe. 

Faremuligheder ved

Sammenfletning 

• Kørende skråt bagude til højre eller venstre skjult i blinde vinkler. 

• Tegn på, at kørende skråt bagude til højre eller venstre ikke overholder deres flettepligt. 

• For kort afstand til andre trafikanter under sammenfletningsmanøvren. 

Orienteringsfærdigheder ved sammenfletning 

• Begynde orientering om mulighed for sammenfletning i god tid, så manøvren ikke bliver forceret. 

• Orientere dig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning for at orientere dig om trafikken, du skal flette sammen med. 

• På grundlag af foran- eller bagvedkørendes hastighed og placering bedømme, om sammenfletningen kan gennemføres uden risiko. 

Du skal kende betydningen af følgende vejafmærkning

Kørebanestriber mv. Se teoribogen s.19

• »Pile for vognbaneskift« (R 15) angiver, at man snarest skal skifte til den vognbane, pilene peger mod. 

• »Vognbanelinjer« (Q 41) ført helt igennem til et sted, hvor antallet af vognbaner formindskes, understreger reglen for vognbaneskift. Dvs. at man kun må skifte vognbane, hvis det kan gøres uden at være til fare eller unødig ulempe. 

• 15) Vognbanelinjer afbrudt et stykke før stedet, hvor antallet af vognbaner formindskes, understreger reglen for sammenfletning. Dvs. at man skal tilpasse hastigheden til de kørende i vognbanen ved siden af og udnytte et passende stort ophold til at flette ind. De kørende i vognbanen ved siden af skal hjælpe den, der vil flette ind, ved fx at ændre hastigheden og derved skaffe plads (gensidig hensyntagen). 

Færdselstavler 

• »Indsnævret vej« (A 43,1-3). 

• »Vognbaneforløb« (E 16) angiver vognbanens forløb og færdselsretning. E 16,1 angiver ved reduktion af vognbaneantallet, at de kørende skal køre efter reglen om sammenfletning. E 16,2 angiver ved reduktion af vognbaneantallet, at de kørende skal køre efter reglen om vognbaneskift. 

• »Krybespor« (E 37). Ved udkørsel fra krybespor gælder reglen for vognbaneskift, medmindre afmærkning angiver, at man skal køre efter reglen for sammenfletning. 

• »Sammenfletning« (B 15) angiver, at reglen for sammenfletning er gældende. 

Manøvre-færdigheder ved vognbaneskift

• Så vidt muligt tilpasse hastigheden til færdslen i den vognbane, du vil skifte til. 

• Så vidt muligt undlade at skifte vognbane, hvis bagvedkørende enten i ens egen vognbane eller i den vognbane, du vil skifte til, derved tvinges til at nedsætte hastigheden. 

• Give tegn med blinklyset i god tid for at vise din hensigt, fx hvis det kan være til vejledning for den øvrige trafik, fx hvis bagvedkørende er tæt på. 

• Placere dig midt i den nye vognbane. 

• Ophøre med tegngivning (medmindre U-vending eller svingning straks skal udføres). 

Manøvre-færdigheder ved sammenfletning

• Afpasse hastigheden til de kørende, man vil flette sammen med. 

• Om nødvendigt give tegn til sammenfletning for at tydeliggøre hensigten. 

• Ophøre med eventuel tegngivning straks efter sammenfletningen. 

Lovbestemmelser

Du skal give tegn med blinklyset, når det kan være til vejledning for andre. 

Vending og baglænskørsel 

Du skal lave U-vending og vending fra højre vejkant (trepunktsvending) og især være opmærksom på valg af manøvrested, andre kørendes hastighed og afstanden til dem. Du skal kende afmærkninger på kørebanen og færdselstavler, der har betydning ved vending. 

Du skal bakke og bedømme bilens længde og herunder være opmærksom på, at andre trafikanter og genstande kan overses på grund af de vanskeligere orienteringsmuligheder. 

Ulykker 

• Modparterne ved vending er først og fremmest bagfrakommende. 

• Modparterne ved baglænskørsel er ofte bilister, cyklister og fodgængere. 

Risikoforhold ved vending og baglænskørsel

U-vending fra vejens midte 

• Fejlbedømmelse af modkørendes hastighed og afstanden til dem. 

• Opmærksomhed alene mod de modkørende, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes. 

• Utålmodighed, fordi der hele tiden er modkørende, man skal holde tilbage for. 

Vending fra højre vejkant 

• Fejlbedømmelse af bagfrakommendes og modkørendes hastighed og afstanden til dem. 

Vending i kryds med signalregulering 

• Opmærksomhed alene på lyssignalet, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes. 

Baglænskørsel 

• Fejlbedømmelse af afstand til andre trafikanter eller genstande bagved. 

• Fejlbedømmelse af køretøjets dimensioner. 

• Opmærksomhed alene på selve manøvren, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes. 

Faremuligheder ved vending og baglænskørsel

Vending 

• Snæver manøvreplads på grund af vejbredden i forhold til bilens styreegenskaber (vendediameter). 

• Ukritisk valg af manøvrested med utilstrækkeligt udsyn (ved vending fra vejkant). Fejlbedømmelse af forfra- og bagfrakommendes hastighed og afstanden til dem. 

• Ukritisk forventning om, at der ved grønt pilsignal er frit. 

Baglænskørsel 

• Vanskeliggjort orientering på grund af kørestillingen. 

• Fokus alene på manøvren, hvorved andre trafikanter og genstande overses. 

Du skal kende betydningen af følgende vejafmærkning

Kørebanestriber 

• »Spærrelinje« (Q 44), der ikke må overskrides ved vending. 

• »Spærreflade« (Q45), der ikke må overskrides ved vending. 

Færdselstavler 

• »Vending forbudt« (C 12). 

• »Venstresving forbudt« (C 11,2), der ligeledes forbyder vending. 

Orienteringsfærdigheder ved vending og baglænskørsel

U-vending fra vejens midte 

• Orientere dig som ved Vognbaneskift og sammenfletning, før placering i vognbanen nærmest midterrabat eller vejens midte. 

• Bedømme, om et ophold i den modkørende færdsel er stort nok til, at U-vending kan foretages. 

• Bedømme, om U-vending kan foretages sikkert uden at være til fare eller ulempe for anden færdsel. 

Vending fra højre vejkant 

• Se efter et passende sted til lovlig standsning i højre side og efterfølgende vending. 

• Orientere dig om den øvrige færdsel, især bagvedkørende og eventuelt andre standsede køretøjer i vejkanten før standsning. 

• Orientere dig før vending fremad samt bagud ved hjælp af spejle og tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning. 

• Bedømme, om vending kan foretages sikkert uden at være til fare eller ulempe for anden færdsel. 

• Holde dig orienteret om den øvrige færdsel under hele vendingen. 

Vending i kryds med signalregulering 

• Orientere dig om den øvrige færdsel, især kørende fra venstre, der svinger til højre for grønt pil-signal. 

• Holde dig orienteret om den øvrige færdsel. 

Baglænskørsel 

• Se fremad og bagud efter færdsel eller andre hindringer. 

• Bedømme, om manøvren kan udføres uden at være til fare eller ulempe for andre. 

• Orientere dig under bakningen som indlært på lukket øvelsesplads. 

Manøvre-færdigheder ved vending og bakning

U-vending fra vejens midte 

• Placere dig i god tid i vognbanen nærmest midterrabat eller vejmidte som anført under Vognbaneskift og sammenfletning og give tegn. 

• Fortsætte langsomt frem i eventuel venstresvingsbane og herunder skifte til lavere gear og eventuelt standse. 

• Udføre U-vending under lav acceleration og skarp ratdrejning, som indlært på lukket øvelsesplads, således at vendingen afsluttes i højre vognbane i den nye retning. 

• Rette bilen op og placere dig som under Placering under ligeudkørsel. 

• Ophøre med tegngivning. 

• Afpasse hastigheden efter færdslen i den nye retning. 

Vending fra højre vejkant 

• Give tegn i god tid til standsning i vejsiden. 

• Nedsætte hastigheden i god tid og foretage blød opbremsning. 

• Bevare presset på bremsepedalen efter standsning for at sikre dig imod, at bilen ruller. 

• Sætte i frigear, slippe evt. kobling, aktivere parkeringsbremsen og ophøre med tegngivning, hvis standsningen skal vare længere end nogle få øjeblikke. 

• Give tegn og udføre vending under lav acceleration og skarp ratdrejning, som indlært på lukket øvelsesplads, således at vendingen afsluttes i højre vognbane i den nye retning. 

• Rette bilen op og placere dig midt i den nye vognbane.

• Ophøre med tegngivning. 

• Afpasse hastigheden efter færdslen i den nye retning. 

Baglænskørsel 

• Udføre baglænskørsel som indlært på lukket øvelsesplads. 

• Gennemføre manøvren uden at være til fare eller ulempe for andre. 

Retlinet baglænskørsel 

• Forblive i korrekt vognbane under hele manøvren. 

• Foretage præcis bremsning, når bilens bagende er ud for et tydeligt markeret mål (fx. vejtræ, færdselstavle eller andre genstande). 

Baglænskørsel med svingning 

• Give tegn i god tid før svingningen. 

• Svinge baglæns til højre ind på en sidevej. 

• Tilpasse styringen til svingets skarphed. 

• Forblive i korrekt vognbane under hele manøvren. 

• Rette hurtigt nok op efter svingningen, så kursen på ny bliver retlinet. 

• Ophøre med tegngivningen, senest når manøvren er afsluttet. 

• Standse og skifte til frigear. 

Lovbestemmelser 

• Du skal før vending og baglænskørsel sikre dig, at manøvren kan ske uden fare eller ulempe for andre. 

• Du skal altid give tegn med blinklyset før vending. 

• Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette.