Vandkunst med “kulør”
Kobberskulptur
Jeg udførte engang en kobberskulptur, med en samlet højde på ca 8 meter, for Billedhugger Mogens Møller. En del af det kunstneriske udtryk var, at der fra toppen af skulpturen skulle strømme vand ud og danne et gardin af vand ned i bassinet under.
For at få en ide om nødvendig pumpekapacitet, med hensyn leveret vandmængde og tryk, blev der lavet et særligt setup.
Toppen af skulpturen blev placeret uden for værkstedet, hvor den var lavet, og der blev arrangeret en platform ved siden af.
Ideen var så, at en brandbil med adskillige kubikmeter vand i tanken, gennem en brandslange, skulle levere vand til toppen af skulpturen. Vandmængden kunne justeres trinløst, og Mogens Møller skulle ved selvsyn vurdere, når et passende udtryk var opnået.
Tetralogi
Vi var 4 personer om at gennemføre operationen.
Mogens Møller, en ingeniør med pumpe- og hydraulik-kompetence, en brandmand til at levere vandet og undertegnede, der fra platformen skulle holde brandslangen over skulpturen.
Ideen lød jo plausibel, men der var en ubalance i den nødvendige tetralogi mellem tillid, kompetence, ansvar og autoritet.
Vi begyndte seancen med en mindre mængde vand. Det var ikke nok, så der blev skruet et hak op. Det var heller ikke nok, så endnu et hak op.
Som sagt stod jeg med brandslangen hen over toppen af skulpturen, og i takt med, at trykket blev forøget, krævede det mere og mere af min muskelkraft at holde slangen på den rigtige placering.
Der var dog fremstillet et særligt mundstykke til slangen med håndgreb, der dels skulle sikre godt håndfæste, dels fordele vandet ud langs overfladen.
Men efter adskillige hak op, og min fysiske kapacitet efterhånden blev brugt op, rettede slangen sig ud, og fordi jeg havde så godt fat i den, slyngede den mig ud over kanten på platformen.
Der var ca. 2,5 meters frit fald ned.
Held
Endnu en gang måtte jeg gøre brug af et forhold, jeg ellers forsøger at undvige til fordel for omhyggelighed, ihærdighed og kundskab: held.
Dels var underlaget, jeg landede på blødt grus. Endnu mere heldigt, at det eneste tilrådeværende areal svarede præcis til arealet af min udstrakte krop, og at jeg landede netop der.
Havde jeg landet blot få cm anderledes, var jeg blevet gennemboret af spidse lodretstående metaldele.
Vi alle 4 var nok en smule rystede, men jeg forsikrede de andre om, at jeg ellers var ok.
De insisterede dog på, at jeg blev tilset af en læge, der bekræftede, at jeg ikke havde lidt overlast.
Og Mogens Møller fik tilkendegivet, at vandmængden, netop som jeg tog turen, var ok.
Gennem årene har jeg tænkt over, hvad der gik galt med den ellers gode plan.
Vi alle 4 havde nok et ansvar, så dette er min konklusion.
Men jeg kan alligevel ikke befri mig helt fra tanken om, hvad brandmanden sagde lige efter udført arbejde:
“Normalt skal der 2 mand til at holde en brandslange med den størrelse og pågældende tryk”.
Skabsfysiker
Jeg kan jo nok ikke løbe fra, at der gemmer sig en lille skabsfysiker i mig.
Så en anden ting jeg lærte mere om under seancen, var en grundlæggende lov fra fysikkens verden om kinetisk energi.
Det fik ingeniøren og jeg en god samtale om.
– og søn. Erindringer
Tidligere har jeg læst erhvervsmanden Svend Bergsøes bog “– og søn. Erindringer".
Svend Bergsøe var meget engageret i trafiksikkerheden og talte varmt for at oplyse om faren ved høj hastighed. Som han beskrev, og som har ligget dybt forankret i mig lige siden: Når du fordobler hastigheden, firedobler du anslagsenergien.
Netop denne lov ville ingeniøren gøre brug af ved dimensionering af pumpen til Mogens Møllers vandkunst, sammen med de data brandmanden havde oplyst.
Udstrømmende vandmængde
Senere i mit virke kom jeg til at arbejde mere med, hvor meget vand, der strømmer ud af et hul med en vis diameter og under et vist tryk.
Det havde jeg et samarbejde om, med en anden ingeniør fra Küger, Freddie Lund.
Sammen fik vi lavet, dels software, dels regneark, der nemt kunne vise udstrømmende vandmængder under forskellige forhold.
Mere herom senere.