Romantikken
1800 - 1870
"Hvad udad tabes, skal indad vindes"
"Hvad udad tabes, skal indad vindes"
Inden førløbet sættes igang, skal I hjemme se denne film om Romantikken "Store tanker trange tider", som ligger herunder. I skal tage noter til filmen: årstal, begivenheder osv., så I møder velforberedt ind.
Læringsmål:
Når du har arbejdet med dette forløb:
Har du læst og forstået "Guldhornene" af Oehlenschläger
Har du læst og forstået "Klokken" af H.C. Andersen og "I en landsbykirke" af Emil Aarestrup
Kan du skelne mellem universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme
Ved du, hvordan billedkunsten kan spille sammen med de litterære strømninger
Ved du, hvordan de romantiske strømninger stadig påvirker vores samfund i dag.
Inden vi går i gang med forløbet, skal vi se på vores dokument "Litteraturhistorisk overblik", som ligger på forsiden. Det er en rigtig god ide at gemme den til eget drev/dokumenter.
Herefter skal vi se denne lille introvideo, som ligger her nedenunder.
Bagefter gennemgår vi Platons idealisme, hulelignelsen og menneskesynet i gulalderkunsten fælles på smartboardet. Gennemgangen på smartboarded vil I kunne finde nederst på denne side som pdf.
Når noget er romantisk, tænker man måske på en middag for to med stearinlys og dæmpet musik. I litteraturhistorisk sammenhæng har begrebet 'romantik' en lidt anden klang, om end den moderne læsers fornemmelse for, at det har noget med følelse og kærlighed at gøre, ikke er helt ved siden af.
Begrebet romantikken er en betegnelse for en litteraturhistorisk periode, der strækker sig fra cirka 1800 til hen over midten af 1800-tallet. De litterære værker i denne periode har en række fællestræk. De er alle gennemsyret af en livsforståelse, der bygger på den filosofiske retning idealisme, der har sit udspring i Tyskland i slutningen af 1700-tallet. Som en reaktion på oplysningstidens fokus på fornuft og logik dyrker de romantiske værker de store følelser, kærligheden, fantasien, længslen, intuitionen, musikken, kunsten – alle som en vej til at finde ind til en dybere og højere mening med tilværelsen. Ofte søger forfatterne ud i naturen for at søge inspiration – og for at opleve tilværelsens store mysterium. I den romantiske litteratur ses det derfor ofte, at fortælleren spejler sine tanker og følelser i naturen. Forfatterne har i denne periode en opfattelse af sig selv som særligt indviede personer, 'romantiske genier', hvis højeste mål er at viderebringe deres indsigt om verden til andre mennesker.
Romantikken er en samlebetegnelse for en række strømninger inden for kunst og litteratur, og der findes mange varianter af begrebet. Romantikken faldt i Danmark delvis sammen med rokoko og klassicisme. De danske malere kunne lide idylliske og harmoniske motiver. Den romantiske periode i Danmark kaldes dansk malerkunsts "guldalder”. Guldaldermalerne skildrede Danmarks stolte fortid, smukke natur og kultur.
Kunsten skulle styrke den danske nationalfølelse. I starten af 1800-tallet gik det økonomisk og politisk dårligt i Danmark – især efter Slaget på Reden, 1801 og at Danmark havde været i krig med England i 1807 (Københavns bombardement ) og statsbankerotten i 1813. Genremaleriet viste idylliserende eller rørende skildringer af livet. Maleriet indeholdt ingen social kritik, men romantiserede fattigdommen (se "Hist hvor vejen slår en bugt" under tekster og links.)
Tekster:
"Guldhornene" af Oehlenschläger
"Klokken" af H.C. Andersen
"Søren Kanne" af Steen Steensen Blicher
"Til en veninde" af Emil Aarestrup
"Råd til unge ægtemænd" af Oehlenschläger
"Indvielsen" af Staffeldt
Arbejdsforløbet Blicher og Hosekræmmeren
Billeder:
Besøg aRoS og kunstbilledet "Brudefærd"
Guldalderens malerier - Det romantiske landskab
Arbejdsopgaver og fremlæggelse til forløbet
"Jeg ved, hvor der findes en have så skøn"
"Hist hvor vejen slår en bugt" af H.C. Andersen
I romantikken værdsættes det spontane, fantasifulde, følelsesfulde og poetiske. I romantikken drømmer digterne om noget større og smukkere end den dagligdag og virkelighed, de lever i. Al romantik rummer en dualisme (splittelse) mellem det vi ser, og det der er bagved, mellem realiteternes verden og den åndelige verden, der skjuler sig bag den eller i den.
Universalromantik (1800-1808). I universalromantikken lader de to verdener sig forene, fordi alt i sidste instans er forbundet af en fælles ånd (organismetanken), som hele naturen er gennemtrængt af (panteisme = Gud er i alt). - Oehlenschläger.
Nyplatonisme (1800-1808). I nyplatonismen lader de to verdener sig ikke forlige. Verden er splittet mellem realiteternes verden og ideernes verden og mennesket mellem krop og sjæl. Kunstneren længes efter og ser i glimt og anelse ideernes verden. - Staffeldt
Nationalromantik (1808-1830). På baggrund af krig og krisetider ser digteren det som sin opgave at skabe en national selvbevidsthed. Det gøres med forestillingen om den danske oldtid og middelalder som en guldalder, hvor alt var ideelt. Fædrelandssange. Interesse for det folkelige (jf. folkeeventyr, folkeviser). - Oehlenschläger, Grundtvig, Ingemann.
Poetisk realisme/biedermeier (1820-1840). Den poetiske realisme er en borgerlig og idylliserende form for romantik, der harmoniserer alle modsætninger og typisk er henlagt til privatsfæren. - Gyllembourg, Christian Winther
Romantisme (1830-1850). Dyrker det erotiske, det interessante og uhyggelige. Fokus på det splittede menneske. - H.C. Andersen, Kierkegaard, Blicher, Christian Winther, Emil Aarestrup
Typiske genrer: centrallyrik, naturlyrik, fædrelandssang, historisk drama, novelle, dannelsesroman, kunsteventyr
Et billede kan hjælpe så det bliver nemmere at orientere sig i litteraturhistorien. Her er et uddrag at tidsperioden, så I kan se, hvilken periode I er i gang med, og hvad der kommer før og efter den aktuelle periode.
Oplysningstiden 1700-1800:
Mennesket er i centrum
Man er til videnskab og logik
Man taler et videnskabeligt sprog
Man er på vej væk fra gud/guderne
Romantikken 1800-1870 (romantismen 1830-1850):
Hvad udad tabes, skal indad vindes
Der lægges fokus på følelser og fantasi
Følelser til fædreland, gud/guder, historie, natur, sprog osv.
Man taler nu ikke længere et videnskabeligt sprog men derimod et lidenskabeligt sprog.
Det moderne gennembrud 1870-1890:
Efter ca. 70 år med "blændværk" er folk trætte af det romantiske.
Nu skal det ikke længere handle om det idylliske og det perfekte samfund, men snarer om livets virkelige problemstillinger.
Man sætter fokus på de tre K'er; Kirke, Køn og Klasse.