Det er ikke nemt at bo helt derude, hvor gyllevognen overhaler og kragerne vender. "Supernova" er historien om den 17-årige temperamentsfulde Sten, som bor i den lille by Gyllev, hvor intet rigtig sker og hvor Sten hjælper til på farens genbrugsstation. Stens interesse i fly, supernovaer og hip-hop stjernen Roisin Murphy er hans eneste afbræk fra en ret ensartet hverdag, som han ellers ødsler væk sammen med vennerne Lukas og Søren.
En række uventede hændelser vender op og ned på Stens verden, hvilket åbner hans øjne for den trivialitet, der præger hans tilværelse og for den bagvedliggende stemning af ubehag, der længe har infiltreret hans hjemmeliv.
Ordet research betyder at undersøge noget grundigt. I journalistikken er researchen den proces, der går forud for skrivningen af artiklen. Det er den periode, hvor man finder ud af alt om den historie, man skal skrive.
Gå sammen to og to, og hjælp hinanden med at finde informationer om ordet supernova.
Tag noter undervejs i jeres research. I skal ikke bruge mere end 10 minutter på opgaven.
Skriv hver især, alle de ord I forbinder med ordet supernova.
Skriv hver især løs i fem minutter ud fra romanens omslag. Vær opmærksom på farveskiftet mellem forside og bagside. Skriv, hvad I kommer til at tænke på. Skriv i hele sætninger, men læs ikke tilbage, og ret ikke i det, I har skrevet.
Stop med at skrive, når tiden er gået. Find et fokus i det, I har skrevet.
Gå i grupper af fire, og fremlæg jeres fokus for hinanden.
Mens I læser skal I skrive det ned om personerne, vi møder undervejs.
Det vil sige, I ska lave en personkarakteristik. Det er en grundig beskrivelse af en person i en historie. Man laver en karakteristik, for at få et overblik over personens rolle og funktion i historien.
Navn, alder, køn
Udseende, kendetegn
Evner: ydre styrker og svagheder
Interesser, job, uddannelse
Familieforhold, kæreste, venner
Hvor lever personen? (miljø)
Sprog (fx fra et miljø eller en tid)
Status blandt venner / samfund
Baggrund (historie, opvækst)
Hvad er personens motivation i historien / har personen et mål?
Personlighed: indre styrker og svagheder.
Følelsesliv (ensom, forelsket, indre konflikter osv.)
Holdninger, religion og politik