Det er svært for mange at afgøre, om man skal bruge hans/hendes eller sin/sit før genstandsled/direkte objekt. Hedder det fx ”Jakob hentede sin taske” eller ”Jakob hentede hans taske”?
Reglen er, at sin/sit viser tilbage til grundleddet i sætningen. Hvis det er Jakobs egen taske, hedder det altså sin. Hvis det er en andens taske, hedder det hans.
Sin og sit kan kun vise tilbage til grundled i ental. Hvis grundleddet er i flertal, hedder det deres. Eksempler: ”Hun kyssede sin kæreste”, ”De kyssede deres kærester.”
Sin bruges, når genstandsleddet/det direkte objekt er fælleskøn og ental (en taske – sin taske).
Sit bruges, når genstandsleddet/det direkte objekt er intetkøn og ental (et hus – sit hus).
Sine bruges, når genstandsleddet/det direkte objekt er i flertal (to huse – sine huse).
Hvornår skal ændre, køre og lære skrives ændrer, kører og lærer? Det er et af de områder flest danskere laver fejl i. R-problemer opstår når ord ender på -reeller -rer fordi de to endelser ofte udtales ens.
Reglerne kort
Det hedder:
Jeg ændrer ... kører ... lærer (præsens (nutid)).
Jeg vil ændre ... køre ... lære (infinitiv (navneform)).
Huskeregel
Ordet skal ende på -r hvis man kan indsætte spiser i stedet for det verbum (udsagnsord) man er i tvivl om:
Hvordan ændrer ("spiser") jeg brugernavnet?
Nu kører ("spiser") det bare!
Og ordet skal ende på -e hvis man kan indsætte cykle i stedet for det verbum man er i tvivl om:
Du kan ikke lære ("spiser") teksten udenad
Det er godt at diskutere ("spiser") det med hinanden
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
AF = væk fra noget, om en årsag eller en anledning
Af bruges om bevægelser væk fra noget:
Tag gryden af komfuret (væk fra).
Det stormede så tagstenene fløj af taget (væk fra).
De var ved at blive kvalt af grin (årsag).
Flasken var fuld af vand (årsag).
Huskeregel
Hvis du kan udskifte [a] med fra, skal der stå af.
AD = langs med, hen over eller gennem noget
Ad betyder ’via’, ’til’ eller ’hen imod’. Ad bruges derfor om bevægelser langs med, hen over, gennem eller i en retning. Eller i forbindelse med målet for en bevægelse eller et udsagn.
De kælkede ned ad bakken (langs med).
Hun stirrede ud ad vinduet (igennem).
Han lænede sig op ad muren (til eller hen imod).
Hun trak på skuldrene ad ham (målet for noget).
Opgaver til test: