Kunst skal være flot, kunst skal provokere, eller kunst skal skabe debat. Der er delte meninger om, hvad kunsten skal, hvad der er god kunst, og hvad der overhovedet er kunst.
Du kender det måske godt: Du er på kunstmuseum med klassen, og I er helt uenige om, hvilke værker der er de bedste. I taler måske også om, hvad I selv ville have hængende derhjemme, eller hvad I selv kunne have lavet, hvis I bare havde fået idéen først. Men kunst behøver ikke bare være ”flot”, og den behøver heller ikke være umulig at efterligne. I megen moderne kunst er det derimod provokationen, debatten eller selve konceptet, der er i fokus. Uanset hvad er det vigtigt at tænke over, hvad det enkelte kunstværk egentlig gerne vil, når man møder det.
Derudover findes der også mange forskellige former for kunstværker. Nogle kunstnere maler store landskabsmalerier, andre maler abstrakte værker. Kunst behøver heller ikke kun være malerier, det kan også være videoinstallationer, skulpturer, tegninger, grafik mv. Kunstformen afhænger dels af kunstneren, indholdet, udtrykket og tidsperioden.
Trods kunstens mange forskellige udtryk og hensigter, har kunstværker også nogle træk, som de er fælles om. Kunst skabes af en kunstner, der har arbejdet med værket og tænkt over, hvad der skulle udtrykkes og hvordan. Kunstneren har ofte måtte tage stilling til værkets komposition, farver, linjer og materialer. Kunstneren er således altid aktiv i kunsten - også selvom beslutningen fx bare er at hænge et tomt lærred op.
I dette arbejdsrum kan I finde alle de tekster, vi kommer til at arbejde med i den næste måned. Desuden er der gode links og opgaver.
Start med at downloade "Forløbet "Kunstbilledet" - mål og succeskriterier" + de fire dokumenter nederst på siden. Dem skal I sætte i jeres mappe, som I døber "Kunstbilledet"
Links:
Billedguiden - en god gennemgang af billedlære
Statens museum for kunst - super god side når man arbejder med kunstbilleder.
Pixlr - når du skal redigere i dine billeder, er denne side god og gratis. Prøv den før din nabo.
Skoletube er en platform, hvor elever via Unilogin kan arbejde med mange forskellige web 2.0 værktøjer - Vi skal bruge Pixton til vores "Kunstbilledet" medieproduktion.
Læs kapitel 1 og lav herefter opgaverne her til højre.
Kapitlet omhandler: Hvad er et maleri, kunstbillede, billede? I dette afsnit skal vi arbejde med farver, kontrastfarver og forskellige farvenuancer.
I skal nu brug dette billede: "Der leges blindebuk". Sæt jer sammen (2 personer) og brug kap. 1 - farvelære til at gennemgå billedet med.
Skriv billedets titel og årstal
Skriv kunstnerens navn
Giv en objektiv beskrivelse af billedet
Analyser farverne i billedet - farvercirklen, nuancer, kontrastfarver, farvernes betydning - symbolik osv.
Læs kapitel 2 og arbejd med "Det gyldne snit". Lav herefter opgaverne her til højre.
Kapitlet omhandler: hvordan bygges et billede op:
Komposition betyder billedets opbygning.
Når I har læst kap. 2, skal I arbejde med det gyldne snit.
Klik på feltet nedenunder der hedder "Det gyldne snit"
Brug dette billede: https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Snedkeren_bringer_ligkisten_til_det_d%C3%B8de_barn.jpg
Sæt jer sammen (2 personer) og brug kap. 2 - komposition billedets opbygning.
Skriv billedets titel og årstal
Skriv kunstnerens navn
Giv en objektiv beskrivelse af billedet
Analyser billedets komposition - når du/I er færdig, skal du/I finde billedet på nettet og gemme det som pdf-fil.
Herefter skal du vise din gennemgang af billedet med de forskellige muligheder, der er med fx. Geogebra, Adobe, Word osv. Billedet med dens gennemgang skal kunne vises på klassen.
Læs kapitel 3 og lav herefter opgaverne her til højre.
Kapitlet omhandler: Verden omkring os er fuld af symboler. Symbol er noget der repræsenterer noget andet, fx en idé, en handling, et konkret tegn eller en genstand. Symbolet symboliserer eksempelvis et begreb eller et sindbillede.
Opgaver til symboler: I skal nu selv lave en tabel og finde min. 10 symboler, finde et passende billede og finde betydningen dertil. Bagefter skal I finde steder i kunstbilleder, andre billeder, reklamer, noveller eller romaner, hvor symboler er brugt. Skriv det også i tabellen.
Når I er færdige med dette, skal I arbejde med denne side om symboler.
Hvorfor analyser vi billeder og hvordan finder vi elementerne?
At analysere betyder egentlig at skille ad – dvs. opløse noget i de dele, det er sammensat af. Billedanalyse opløser billedet ved at trække forskellige elementer frem, for at se nærmere på hvilken rolle de spiller inden for billedet.
Når vi analyserer et billede eller hvilken som helst tekst, søger vi altså at dele tekstens komplicerede spil af betydninger op i nogle mere overkommelige betydningsmønstre, som kan vurderes mere præcist. Men formålet er hele tiden at nå frem til en sikrere fastlæggelse af tekstens samlede mening, dens budskab. Det er yderst vigtigt, at vi formår at samle alle delene, så teksten igen fremstår som en helhed.
I skal lave en analyse af et billede. I skal bruge det, I har lært i de udleverede ark, og det vi har gennemgået på klassen.
Opgaven kan findes her
Analysen skal indeholde et billedet, som er gennemarbejdet med fx Geogebra, Adobe Reader DC osv.
Der ligger på nettet masser af forskellige web 2.0 værktøjer, så man kan lave kunstbilleder til tegneserier - Vi bruger Word til vores "Kunstbilledet" medieproduktion.