Eventyr

Genren

​Eventyr er en fiktiv genre - noget, som er opdigtet. Eventyr deles igen i undergenrer, hovedsageligt i folkeeventyr og kunsteventyr. Dette arbejdsrum handler mest om folkeeventyr, men vi kommer også igennem kunsteventyr. Vi starter med en kort gennemgang af forskellen mellem kunst- og folkeeventyr på tavlen. Der ligger også en gennemgang af det under "Læsetekster", som kommer længere nede på siden.  

Folkeeventyr er i traditionel forstand fortællinger med et fast mønster, nogle eventyrlige elementer og nogle ret faste regler for handlingsgangen. De bygger på mundtlige overleveringer, der efterhånden har fået en fast form og til sidst er blevet skrevet ned og gemt for eftertiden.

​Mange moderne fortællinger - i computerspil, film og romaner - indeholder også folkeeventyrets elementer og bygger på, at vi har en fast opfattelse af, hvad der gør en tekst eventyrlig og fantastisk.

Men hvad er det så, der er folkeeventyrets særlige kendetegn? Hvordan adskiller denne genre sig fra andre genrer, og hvad kan vi få ud af at læse folkeeventyrene igen og igen? Det kan du læse om og arbejde med i dette arbejdsrum.

​Struktur

​Et folkeeventyr er en fortælling med en let genkendelig fast struktur om usædvanlige, overnaturlige og finurlige hændelser - oprindeligt fortalt af en fortæller til en kreds af tilhørere. Eventyrene blev først og fremmest fortalt til voksne, men også børnene lyttede med.

Der er ikke nogen forfatter til folkeeventyrene. De er opstået ved, at man søgte at forklare og fortolke begivenheder og hændelser ved hjælp af anekdoter og fantastiske elementer. Eventyrene blev hovedsageligt fortalt for almuen, den fattige bondebefolkning. Formålet var dels at underholde, dels at bruge fantasien til at udtrykke håb og drømme om bedre livsvilkår gennem en eventyrverden, hvor problemer og konflikter kunne løses.

Folkeeventyrerne nedskrives

De fleste folkeeventyr, som vi kender i dag, blev nedskrevet af Brødrene Grimm og norske Asbjørnsen og Moe. Mange folkeeventyr indsamlet i 1800-tallet blev udgivet i censureret form eller slet ikke publiceret, fordi deres indhold var i modstrid med tidens borgerlige moral. Folkeeventyrerne blev ofte brugt til at lære børn den/de ”rette” normer og handlinger.

Med nedskrivningen blev eventyrernes handling fastlåst, og derfor udviklede de sig ikke længere.