At leve i krig

Afskedsbreve

Under Anden Verdenskrig blev 112 danske frihedskæmpere henrettet efter tysk krigsretsdom. Mange fik lov til at skrive et afskedsbrev til deres nærmeste i de sidste timer inden døden.

Jeg har valgt "Albert Carlo Iversen, 28. september 1895. 29. juni 1944."

Kære Gusta, Ulla, Tove og Helle! Ja, saa gaar Far ud paa den lange Rejse. Jeg sender hermed jer alle fire mine sidste kærlige Hilsener og haaber, at I alle maa leve længe og lykkeligt. Tænk kun godt om mig, jeg vilde det bedste og har kun ønsket at gøre det godt for Eder. Kære Gusta! Tak for alt og Tak for din Overbærenhed, pas godt paa Børnene. Lad Laus og Viggo hjælpe dig, hør efter deres Raad. Kære Ulla! Du er jo nu en stor Pige, hjælp Mor med de smaa. Tove og Helle! I skal bare være gode og kærlige og huske paa, at I engang bliver glade igen. Jeg haaber, at alt bliver ordnet for Eder, og at I maa faa det godt igen. Eders Fars sidste Tanker gælder Eder og Eders Mor. I maa ikke sørge, I skal huske, at der maa være nogle, der falder i en Krig. Og saa til Slut endnu en Gang: Jeg tænker i min sidste Time paa Eder. Hils alle fra mig. Tusinder af Kys og kærlige Hilsener til Gusta, til Ulla, til Tove og til Helle fra

Eders Mand og Fader. P.S. De sidste Kys og Hilsener til Eder alle. Hold Humøret oppe.

Lev vel, alle fire.

Opgave:

• I skal nu selv finde 3-5 afskedsbreve fra krig/krigssituationer
• Når I har fundet dem, skal I udvælge et, som I vil læse højt i små grupper.
• Inden I læser højt, skal I begrunde, hvorfor I har valgt netop dette afskedsbrev.

"Appelsiner" af Tove Ditlevsen

Katja Gottlieb - Forfatter, debattør, foredrags- og kursusholder, blogger og klummeskribent samt ansat som konsulent i Dansklærerforeningen

"Ord kan meget. De kan samle. Og de kan skille. Og de kan forgifte et helt folk.

Forleden tabte jeg et glas. Et af den slags, der smadrer i tusind stykker, når det falder på gulvet. Sådan et, der nærmest eksploderer ind mellem sprækker og stole og paneler, så man kan finde forvildede stumper af det i lang tid efter man egentlig troede, at man havde støvsuget det hele op. Og de lå der, glasskårene, og glitrede så pænt i lyset fra køkkenlamperne, at man næste glemte, at man kan skære sig noget så gevaldigt på sådan nogle glasskår.

Natten mellem den 9. og 10. november 1938 iscenesatte det tyske nazistparti den såkaldte krystalnat. Natten, hvor retorikken mod de tyske jøder nåede en foreløbig kulmination og op mod 7500 forretninger ødelagdes, næsten 200 synagoger blev sat i brand og over 90 mistede livet. Jeg ved ikke, hvordan glasskårne fra de mange butiksvinduer har set ud i skæret fra de brændende synagoger. Og jeg er glad for, at jeg ikke ved det. Men jeg ved, at de glasskår har været af den slags, der er nærmest umulige at feje op."