Optagelse

Optagelse for atleter

Landets gymnasier og HF der tilhører eliteidrætsgymnasier.dk, har forskellige optagelsesprocedurer og krav. Sæt dig derfor grundigt ind, i hvad kravene er på den eller de skoler, du er interesseret i.

Nogle gymnasier og HF har kun forlængede forløb for deres eliteidrætselever (4-årigt gymnasieforløb og 3-årigt HF forløb), mens andre skoler både har eliteidrætselever, der gennemfører på normal tid, og elever der forlænger deres ungdomsuddannelse med 1 år. Kontakt det eller de gymnasier, som du vil vide mere om.

Generelt kræver optagelse på skole tilknyttet eliteidrætsgymnasier.dk, at der følges to sideløbende procedurer:

  1. Den normale optagelsesprocedure til ungdomsuddannelser. Dette sker sammen med folkeskolens eller kommunens UU-vejleder
  2. Sportslig godkendelse ("Team Danmark"-godkendelse) til optagelse på det pågældende gymnasium. Den sportslige godkendelse har ofte en anden termin end den generelle ansøgningsfrist.

Normal gymnasieansøgning til skoleåret 2013-2014 sker gennem folkeskolen senest d. 1. marts 2013.


Der kræves normalt en vurdering som uddannelsesparat til gymnasiet og HF. Det skal understreges, at der er frit gymnasievalg, og at man derfor er fuldt berettiget til at søge gymnasier udenfor sin egen kommune. Der udsendes en kvittering for modtagelsen af ansøgningen - normalt i starten af april. Denne kvittering fortæller ikke om endelig optagelse, da dette sker ved en central fordeling. Omkring den 1. juni 2013, kan man regne med at modtage endeligt svar på, hvilket gymnasium, man er optaget på.

Ønsker du at forlænge din gymnasieuddannelse og således gå på et 4-årigt forløb, kræver det en sportslig godkendelse fra Team Danmark.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om optagelsesproceduren, kan du rette henvendelse til skolens Team Danmark-koordinator.

Optagelse af skoler.

  • Mere om ansøgningsprocedure efter årsmødet på Frederiksborg gymnasium 2018