På disse ture er alle, der er fyldt 18 år velkommen til at deltage.
Det anbefales at være i god træning, da turene godt kan have "buler i landskabet".
I vandreforeninger med øgenavnet Claus Kludder
Turene er både i Danmark og det nærmeste udland.
Disse vandreture er som udgangspunkt events, og det betyder, at der er arrangører, der står bag.
På disse ture er ruter afmærkede, og derved kan du vandre i det tempo, du har lyst til.
Overordnet gælder dette vedr. distancer
Maks. 25 km er det melllemdistance, og over 25 km er det langdistance.
Fra min side er turene tilbudt som "hele pakken", dvs. med tilmelding, overnatning, morgenmad og transport.
Turene vil være i Danmark, Sverige og Tyskland. Hvis der vises interesse for andre lande, er man velkommen til at tage en snak med mig.
Ved tur til udlandet, sørger man selv for de nødvendige papirer og forsikringer.
Ved alle ture, sørger man selv for lommepenge.
Tilmelding er bindende og indbetaling til fællespulje refunderes ikke.
Overnatning vil blive lavet så det bliver så billigt som muligt, dvs skoler, haller, og camping. Hvis du selv har andre ønsker eks. hotel, ferielejligheder osv, står du selv for dette, men du kan sagtens være med i fællespulje vedr. kørsel og tilmelding. Med hensyn til morgenmad, vil det blive arrangeret fra gang til gang. På nogle ture er der morgenmad fra arrangører, og i andre tilfælde, skal vi selv lave noget.
På nogle af turene, vil der være mulighed for fællesgrill, og det sker typisk lørdag aften. Det er ganske gratis at deltage. Det fremgår ved den enkelte tur, om der er grill eller ej. Skulle du af egen drift eller med en forening, tilfældigvis være på en af disse ture, og vi griller, er du naturligvis velkommen til at deltage, eller bare komme forbi, og se hvad der sker.
Aftensmad fredag klarer man som udgangspunkt selv, da hvis vi er flere biler, nok ikke ankommer på samme tid. Hvis det ønskes finder vi nok på noget.
For det meste kører vi hjemmefra i løbet fredagen og er hjemme igen i løbet af mandagen. Vi kan godt lave opsamlinger undervejs. Afstand for en tur måles fra 4140 Borup til destination T/R, og egne udgifter til togrejser, bus og deslige er IKKE med i fællespulje. Eks: bor man i Helsingør og kommer til Borup/opsamlingspunkt for at køre med, betaler man selv T/R fra eget hjem til opsamling.
For alle ture, der arrangeres her, gælder det om, at man har så lidt bagage med som muligt. Vi er typisk 4 i bilerne, og med bagage og grilludstyr, kan vi hurtigt ramme vægtgrænser, og der er ikke ubegrænset plads i en bil. Som hovedregel kører vi over broerne, og km-penge afregnes med afstand over disse.
For ALLE gælder dette: Prisen per næse er udregnet ved 4 personer i en bil:
Hvis vi bliver et antal deltagere der ikke er deleligt med 4, fordeles den samlede udgift ligeligt med det antal vi bliver.
Det betyder at prisen per næse vil blive justeret, i forhold til udbudte pris.
Ex. Bliver vi 7 deltagere og 2 biler, bliver den samlede udgift delt i 7 lige store dele.
På årligt basis vil der være tale om 3-5 ture, og der vil maks. være tale om 3 biler/12 til 15 deltagere. Jeg laver ikke noget med bus, fly og den slags. Det klarer foreningerne. Vi deles om udgifterne i fællespulje, og jeg skal ikke tjene på nogle af disse ture, og betaler selv på lige fod, som øvrige deltagere.
Formålet med turene er: Fyld en bil op og del udgifter
Det er således at jeg i foråret 2025 er indtrådt som pensionist, og derved har mulighed for at bruge lidt mere tid på turene. Jeg vil ikke udelukke, at jeg i relation til en tur laver egen overnatning, og bliver nogle dage ekstra, når jeg nu alligevel er afsted. Det vil medføre at andre deltagere selv skal klare transport, og jeg laver tilmelding mv. Vi kan sagtens lave noget fælles, når vi er fremme.
Info vil fremgå ved den enkelte tur.
😀 Fælles for alle ture gælder det, at man deltager med højt humør og fællesskab. Har du en gimmick på lager, så hold dig ikke tilbage. 😀