Kirke og præstegård

Læs Nationalmuseets beskrivelse af Bogø Kirke.

Brochure fra 1991

I 1991 udgav menighedsrådet en brochure om kirken og dens omgivelser.

2

3

4

5

6

Bogø Kirke med harmonium

Postkort afsendt 1932 af komponisten Rued Langgaard. Fra Mia Gerdrups samling.

På postkortet er kirken udstyret med et harmonium ved indgangen. Frobenius-orglet blev først bygget i 1958. Postkortet er afsendt af komponisten Rued Langgaard i juli 1932. Påskriften 'Harmonium' skyldes ham. Kortet viser altertavlen og prædikestolen før istandsættelsen i 1935.

Bogø Præstegård

Bogø præstegård 1760-1921. Her blev forfatteren Henrik Pontoppidans far født i 1814. Boligen i det trefløjede anlæg blev nedrevet i 1921 for at gøre plads til den præstegård, som man ser i dag. Den nye præstegård blev tegnet af arkitekt Einar Ørnsholt og stod færdig i 1923. Postkort fra Mia Gerdrups arkiv.

Bogø præstegård set fra havesiden. Denne præstegård blev tegnet af arkitekt Einar Ørnsholt og stod færdig i 1923. Postkort fra Mia Gerdrups arkiv.

Præstegårdshaven med udsigt mod Sjælland. Udateret, men formentlig taget samtidig med ovenstående billede af facaden af den nye præstegård og altså efter 1923.

Pastor Biering med familie i præstegårdshaven, udateret, men før 1919.

Præstefamilien Biering på en bænk i haven et par år efter 1900. Fra venstre sidder Magda Augusta Biering f. 1891, kaldet Gukke, med sin tamme due. Derefter Else Biering f. 1897, så præstefruen Meta Biering med sønnen Poul Biering på skødet. Poul er født omkring 1900; han emigrerede til Amerika i begyndelsen af 1920'erne. Pigen imellem præsteparret er formentlig Anna Boas, en niece af fru Biering, der voksede op i præstegården. Og til sidst pastor Harald Biering.

Præstefamilien Biering grupperet på havesiden af den gamle præstegård. Udateret, men måske omkring 1910-15.

Bogø Kirkes tilstand i 1803

Læs Tilstandsrapport for Bogø Kirke, 1803

En længere sag på tre sider.

På dette sted blot et par enkelte citater:

  • "Gulvet under Kirkestolene paa begge Sider /:den øverste Fruentimmer=Stoel undtagen:/ er den bare Jord. - Det burde overalt belægges med Brædder. Gulvet i Vaabenhuset kan passere. Kirkestolene paa begge Sider, som for det meste hverken ere brugbare eller anstændige, men Deels staae op og ned, Deels ere Brøstfældige, og Deels mangle enkelte Stykker, som vel blive for vidtløfftigt her at opregne; - behøve heelt igiennem at ombygges og males."
  • "Hvelvingen i Choret, som er bemalet med bisarre og hæslige Figurer, burde overhvidtes. "

Forhøjelse af kirketårnet i 1868

For bedre at kunne tjene som sømærke blev kirketårnet forhøjet godt 6 m i 1868. Herom berettede Stubbekøbing Avis den 24. marts 1868.

"Bogø Kirke, der i en lang Række af Aar har tjent som ledende Mærke for Seiladsen igjennem det af den indenrigske Skibsfart stærkt befærdede Farvand imellem Sjælland og Møen, navnlig på Strækningen fra Kallehave til Tærø, har i de senere Aar tabt sin Betydning som Mærke, efterat Kirken er bleven skjult deels ved opførte Bygninger og deels ved den tiltagende Væxt af de den omgivende Træer. Nogle af disse have vel været benyttede som Mærke istedetfor Kirken; men da de selv for dem, der ere kjendte i Farvandet, ere vanskelige at finde, afgive de ikke et betryggende Mærke for Seiladsen, hvorfor der gjentagende er gjort opmærksom paa denne Ulempe; navnlig har Chefen for Opmaalingsexpeditionen i 1866 fremhævet det som paatrængende nødvendigt at hæve den omhandlede Vanskelighed ved at anbringe et høiere Taarn eller et Lodsmærke paa Bogø Kirke, ligesom ogsaa Overlodsen over Sjællands, Møens, Lollands og Falsters Distrikter har fremhævet det særdeles Ønskelige i at faae bemeldte Taarn forhøiet. - Skeer dette, vil man tillige derved opnaa at erholde et længe savnet ledende Mærke for Farvandet imellem Sjælland og Falster, den saakaldte Storstrøm, ligesom for endeel af Grønsund ind. Marineministeriet har været betænkt paa at bringe dette Forslag i Udførelse, men har troet at burde afvente en forestaaende Reparation af Kirken, hvorved nogen Besparelse vil kunne opnaaes. - Denne Reparation er nu ifølge derom modtagen Meddelelse forestaaende, idet Kirkeinspektionen har paalagt Sognet i den kommende Sommer at istandsætte Kirketaarnet med et nyt Tag m.V., og det er da Ministeriets hensigt at benytte denne Leilighed til at lade Taarnet forhøje 10 Alen. [1 alen = 0,62771 m] Bekostningen herved er efter et derover affattet Overslag, hvorved Intet er fundet at erindre, anslaaet til 1272 Rd. 84 Sk. Forslaget tiltrædes af Finantsudvalget. (Langel. Av.)"

Overlodsen for østre distrikt var fra 1866 til 1880 den navnkundige kontreadmiral Edouard Suenson.

Istandsættelse i 1935

Læs kilder til istandsættelsen af kirkens altertavle, prædikestol og krucifiks i 1935 og de forudgående tanker om en mere omfattende restaurering

Reskript af 1754 om Farøs kirkelige betjening

I 1754 blev Farøs placering i den kirkelige administration ændret:

Kongeligt reskript af 19. april 1754

Rescr. (til Biskopperne over Sjellands og Fyens Stifter, samt Notits til Generalkirke-Inspectionen), ang. at Bønderne paa Farøe maae herefter søge deres Kirkegang og Ministerialforretninger paa Bogøe, hvor da Præst og Degn skal nyde af dem deres Offer og Accidentier, imod at Præsten antager sig deres Sjele-Sorg, og Degnen deres Ungdoms Underviisning; men at derimod bemeldte Farøe-Beboere skal, herefter som fra Alders Tid, svare deres Tiende til Præsten og Kirken i Vordingborg. (Efter Begjering af disse Beboere, fordi de havde for lang og besværlig Vei til deres Sognekirke i Vordingborg).

Bogø - et sogn under Fyens Stift

Fra arilds tid til 1803

Den nærmere behandling af Bogøs administrative tilknytningsforhold, verdsligt og gejstligt, sker på en særskilt side.

Af ovenstående reskript fremgår Bogøs tilhørsforhold til Fyens Stift allerede klart, idet spørgsmålet om Farøs kirkelige tilhørsforhold sorterede under både Fyens og Sjællands stifter. At flytte Farø fra Vordingborg til Bogø sogn var ikke blot en sogneflytning, men også en flytning fra Sjællands til Fyens Stift.

Her skal som illustration af Bogøs tilhørsforhold til Fyens Stift anføres et par citater fra Odensebispen Hans Mikkelsens dagbøger.



Lister over Bogøs biskopper findes her.

Biskop Hans Mikkelsens dagbøger 1621-41 ved Anne Riising og Mogens Seidelin (Udgiverselskabet for Historisk Samfund for Fyns Stift, Odense 1991].

Juni 1628, s. 27.

  • 9. Eiler Qvitzow bad om, at hr. Niels i Vigerslev måtte blive indkaldt hertil.
  • 10. Han kom og bevidnede, at han aldrig havde sagt det, som rytterne pådigtede ham.
  • 12. [Jeg satte over til Tåsinge og overnattede hos hr. Peder.]
  • 14. Ole Mortensen [Andresen], der var kaldet til kapellan i Rudkøbing, overhørte og godkendte jeg og ordinerede den 15. i Lindelse Kirke.
  • 17. Jeg drog til Halsted. Jeg blev hos lensmanden Laurids Grubbe til frokost og middag.
  • 19. Jeg drog til Stokkemarke, og der traf jeg Jørgen Jørgensen, der var vendt tilbage fra Tyskland.
  • 21. Jeg deltog i froprædikenen i Rødby; menigheden var talrigt til stede.
  • 26. [Jeg visiterede Maribo skole. En strid mellem præsten og kapellanen blev bilagt.]
  • 27. Jeg visiterede i Hunseby Kirke; børnene var meget talrige og særdeles godt underviste. Til frokosten var sammen med mig to præster fra Femern, som klagede over den uret, der var sket dem, idet de mente, at tilsynet med kirkerne på den ø var overdraget mig.
  • 29. Jeg døbte et barn af provsten i Nysted. Jørgen Jørgensen prædikede om det mistede får.

Juli 1628

  • 1. Jeg henvendte mig til Hendes Majestæt Dronningen; jeg drog til Stubbekøbing.
  • 2. På Mariæ besøgelsesdag viede jeg hr. Poul Hansen og præstens datter på Bogø; hen mod aften vendte jeg tilbage til Stubbekøbing.
  • 5. Da jeg var kaldt tit dronningen, fortalte jeg, hvad der var blevet fuldført ved visitatsen på Falster. [Jeg tilkaldte hr. Hans i Skelby og irettesatte ham efter dronningens befaling.]
  • 7. Jeg deltog i præstekalentet for Lollands Sønder herred i Søllested.
  • 8. Jeg deltog i Nørre herreds kalente i Købelev.
  • 9. Hos hr. Peder i Landet på Tåsinge overnattede jeg. Hr. Bendix i Svindinge [ansøgte for første gang om hørerembedet i Assens for sin søn.]
  • 11. [Christen n. Skaane, der var anbefalet os af Resen, indfandt sig hos mig og ansøgte om hørerembedet ved Odense skole.]
  • 13. Willums Barbara bad om fru Ellens stipendium for sin søn Jørgen, for hvem jeg skrev en anbefaling til fru Ellen.
  • 15. Christen n. Skaane, der var anbefalet os af Resen og søgte hørerembedet i Odense, irettesatte jeg på grund at hans usømmelige klædedragt.
  • 16. [Jeg skrev til provsten i Assens om det drab, der var begået af høreren.]

Biskop Hans Mikkelsens dagbøger 1621-41 ved Anne Riising og Mogens Seidelin (Udgiverselskabet for Historisk Samfund for Fyns Stift, Odense 1991].







Den Poul Hansen, som biskop Hans Mikkelsen viede på Bogø den 2. juli 1628, var fra 1627 kapellan hos sognepræst Jacob Nielsen. Poul Hansen efterfulgte Jacob Nielsen i embedet 1633-48.