Bådsmandshuse

Der blev i slutningen af år 1700 opført 10 dobbelthuse i Nyby med plads til 20 familier. Endnu i 1702 stod de ledige. Det er et spørgsmål, om der nogensinde flyttede bådsmænd ind i dem, eller om de blot blev fæstet af andre, der søgte et sted at bo. En beskrivelse af husenes og bådsmandsordningens historie følger ved lejlighed.

I 1708 blev der registreret fæster af 7 bådsmandshuse - og flere i de følgende år. Fra 1720 til 1755 er der registreret udvisning af brændeved til 19-20 bådsmandshuse, forudsat, at de var beboede og havde betalt deres afgift til kongens kasse.

Ved auktionen i 1769 var bådsmandshusene ikke længere registreret som en særlig kategori af huse, men indgik blot i den almindelige fortegnelse over øens daværende 45 gadehuse, som de 29 gårdmænd ved købet fik ejendomsretten til.

Så vidt vides, er der intet tilbage af bådsmandshusene. Bogøs ældste huse formodes at være fra 2. halvdel af 1700-tallet.

Litteratur: Jørgen H. Barfod, Christian IV's Nyboder, København 1983, kapitel XI, Bådsmandskolonien på Møn.

Tegninger af bådsmandshuse i by og på land. Byhusene var der ikke mange af. Det drejede sig om 12 huse i Stege. Fra Jørgen H. Barfod, Christian IV's Nyboder, København 1983, kapitel XI, Bådsmandskolonien på Møn.