Forvaltning

Administrationshistorie

I 1929 blev Bogøs sognerådsformand, lærer A.P. Andersen citeret i Møns Folkeblad for en udtalelse, der giver et øjebliksbillede af de indviklede administrative forhold: "Lærer Andersen fremdrog, at Bogø i gejstlig henseende hørte til Lolland-Falsters Stift, i Rigsdagskredsen til Møn. Kredslægen havde man i Vordingborg, Politimesteren i Nykøbing. Brændevinsafgiften blev erlagt både i Præstø og Maribo Amter. Det eneste vi har for os selv er … Jordemoderen. Engang havde vi også en Skorstensfejer, men ham har de taget fra os."

Bogø ligger i et krydsfelt mellem Sjælland, Falster og Møn. Det afspejler sig i en kompliceret administrationshistorie med stadigt skiftende verdsligt og gejstligt tilhørsforhold. F.eks. vendte Bogø i det meste af det 19. og 20. århundrede i amtslig henseende mod nord og hørte til Præstø Amt, mens sognet gejstligt set vendte mod syd og indgik i Lolland-Falsters Stift. I skemaerne nedenfor findes oversigter over sognets verdslige og gejstlige tilhørsforhold fra middelalder til nutid.

Kirkeligt tilhørsforhold

I henhold til reskript af 17. april 1754 henlagdes Farø fra Vordingborg Sogn til Bogø Sogn, således at den kirkelige betjening af Farøs beboere derefter skete fra Bogø. De sidste detaljer i denne administrative ændring blev dog først fastlagt i 1805 ved endnu et reskript.

I kirkelig henseende er Bogø Sogn siden 1. august 1978 et sogn i Stege-Vordingborg Provsti (Roskilde Stift). Forud for provstiskiftet i 1978 havde Bogø Sogn i 175 år, fra 1803 til 1978, hørt til Lolland-Falsters Stift (herunder falsterske provstier med skiftende navne) og endnu før under Fyns Stift.[11] Bogø Sogn er siden 2005 tilknyttet Fanefjord-Bogø Pastorat.

Farø indgår som nævnt i Bogø Sogn, hvis folketal også omfatter indbyggerne på Farø. Gårdene på Farø blev ganske vist overført fra Vordingborg Sogn til Bogø Sogn i 1754, men de betalte fortsat præstetiende til sognepræsten i Vordingborg.[12] Ved kongeligt reskript af 25. januar 1805 bestemtes det, at Farøs præstetiende herefter skulle betales til Bogø Sognekald.[13]

Inddelingen af landet i sogne anvendes ikke blot i en kirkemæssig, administrativ sammenhæng, men er også efter kommunesammenlægningerne fortsat i brug som en praktisk underopdeling af kommunerne, bl.a. til statistiske formål.[14]

Verdsligt tilhørsforhold

Et fantastisk redskab til den administrative historie: DigDag.dk

DigDag er en forkortelse for Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi.

DigDag viser Danmarks administrative inddeling fra år 1660 til i dag. Ud over at kortlægge amter, kommuner, sogne, provstier, stifter og mange andre myndigheder beskriver DigDag forholdet mellem dem.

Desuden kan DigDag vise, hvor et stednavn findes, hvad stednavnet betyder, og hvilke skiftende myndigheder stedet har hørt under siden 1660.

DigDag integrerer tid og rum i et dynamisk atlas, hvor kun fantasien sætter grænser for anvendelsen af data og deres mange kombinationsmuligheder.

Her ses en søgeskærm i DigDag. Vi vil finde ud af, hvilket len/amt Bogø hørte under i 1660. Først zoomer vi lidt ind på Bogø, dernæst sætter vi den røde skyder forneden til 1660, og endelig bestemmer vi med et klik i menuen til venstre, at det er len, vi vil søge på.

Når det er gjort, klikker vi én gang på kortet på Bogø. Så kommer der et resultat, som vi ser i næste skærmbillede.

Her er først indstillingen af søgeskærmen. Adressen fremgår af sidebilledet: digdag.dk


Efter ét klik på kortet på Bogø kommer der et resultat, som vi ser i næste skærmbillede i form af et link til venstre.

Og resultatet af søgningen var altså, at Bogø hørte under Nykøbing Len.


Emneord: statistik, administration, amt, kommune, sogn, provsti, stift, stiftamt, amtstue, statsforvaltning, forvaltning, sogneforstanderskab, sogneråd, sognefoged, birk, overret, retskreds, politikreds, lægekreds