Astma !!LINK!!

Min sn, Elliot, har et hav af allergier, allergiudlst astma og eksem. At finde vej rundt i junglen af allergivenlige produkter kan vre svr, s jeg er her for at hjlpe dig. Jeg har nemlig lavet al research arbejdet i forbindelse med min sns allergier og alt det arbejde kan nu komme dig til glde".

Vi yder personlig service og sikrer at du fr det helt rigtige. Alle produkter i shoppen er udvalgte ud fra strenge kriterier og egne erfaringer. Vores produktkendskab til allergikere og astmatikere er stort!

Astma

DOWNLOAD 🔥 https://shurll.com/2y5Jsh 🔥

Snnllisen inhaloitavan kortikosteroidiannoksen rutiinimainen nosto oireiden lisntyess ei vhenn pahenemisvaiheita tai suun kautta otettavan kortikosteroidihoidon tarvetta liev tai keskivaikeaa astmaa sairastavilla potilailla.

Astma is een chronische ontstekingsziekte van de onderste luchtwegen. Bij astma zijn de luchtwegen overgevoelig voor bepaalde prikkels, wat ertoe leidt dat de luchtwegen zich van tijd tot tijd vernauwen. Patinten met astma hebben onder andere last van benauwdheid, hoesten en een piepende ademhaling. Astma komt voor bij ongeveer 5 tot 10 procent van de Nederlandse kinderen. Acuut astma is een plotselinge toename van de klachten die niet overgaan na het toedienen van medicijnen. Dit wordt ook wel een exacerbatie genoemd.

Ved inhalation af glukokortikoider opns lokal virkning i bronkieslimhinden, og de systemiske virkninger er ringe ved terapeutiske doser. Stofferne virker p symptomer, lungefunktion samt den bronkiale hyperreaktivitet og kan reducere risikoen for eksacerbationer og dd af astma. De kan formentlig forhindre udvikling af permanent nedsat lungefunktion, som ses ved nogle typer af astma, men der foreligger ikke tilstrkkelig lange studier.

Langtidsbehandling af skolebrn med astma med inhaleret steroid har vist sig at forbedre lungefunktionen, hvorimod der hos ubehandlede blev observeret et relativt fald i lungefunktion, hvorfor behandling tidligt i sygdomsforlbet er vigtig.

Afhngig af inhalationssystemet nr kun en mindre del af den inhalerede dosis ned i bronkierne, hvor det er virksomt. Resten forbliver i apparaturet eller i munden og svlget, hvor det kan give anledning til udvikling af candida, hvorfor det anbefales at skylle munden efter inhalationen.

Se endvidere administrationsmuligheder for inhalation i Inhalationssystemer.

Tabel 6: Inhalerede glukokortikoider. Sknnede sammenlignelige daglige doser. Skn p basis af ufuldstndige dosis-responsundersgelser af lgemiddel i kombination med inhalator primrt p basis af astmaundersgelser. I vrigt kan henvises til: 2022 GINA Report, Global Strategy for Asthma Management and Prevention og RADS, Astma hos brn - baggrundsnotat, 2015.

Sdvanligvis gives en dosis morgen og aften i form af inhalationsspray eller-pulver varierende fra 1 til 4 pust/sug, men ved lav til middel dosis kan stofferne gives som ngangsdosering. Hos enkelte patienter med behov for strre dosering kan dosis gives 3-4 gange dgl. Ciclesonid og mometason doseres 1 gang i dgnet. Hvis kraftigt dem og slimdannelse forhindrer virkningen af inhalationerne, vil en samtidig kortvarig oral eller parenteral behandling med systemisk glukokortikoid ofte nedstte demet i bronkieslimhinden og gre den mere tilgngelig for inhalationsbehandling.

Det er vigtigt ved brug af lokale glukokortikoider at opn en optimal deponering i luftvejene, ved at sikre sig, at patientens inhalationsteknik er optimal. Inhalationsteknikken skal regelmssigt kontrolleres. Med fordel kan sprayen gives med en ndingsbeholder med stort volumen (voksne). Det frer til bedre lungedeponering og mindre irritation i halsen. Virkningen starter ofte i lbet af det frste dgn, men den fulde effekt af behandling med inhaleret glukokortikoid indtrder frst efter n til flere mneders behandling. Langtidsbehandlingen har ofte virkning p anstrengelsesudlst astma, ligesom den allergiske type I-reaktion hmmes. Den bronkiale inflammation og hyperreaktivitet reduceres.

Evidensen for at daglig ICS-behandling forebygger eksacerbationer og giver god symptomkontrol er meget omfattende, derfor er fast ICS et srdeles godt behandlingsvalg. Adherence til fast ICS-behandling er dog mangelfuld hos en betydelig andel af astmapatienterne. En del bruger derfor alene SABA som behandling for deres astma. Over de sidste par r er der kommet tiltagende evidens for, at SABA som monoterapi medfrer get risiko for astma eksacerbationer. Derfor anbefales SABA som monoterapi ikke lngere, og det glder ikke mindst patienter med behov for step 1 behandling, sv.t. patienter med sjldne symptomer. GINA 2019 og 2020 anbefaler lavdosis ICS/formoterol ved behov i stedet for SABA monoterapi.

Noget nyt i behandling af mild til moderat astma er netop brugen af pn. lav-dosis ICS/formoterol som patienten skal tage ved forekomst af astmasymptomer. I patientgruppe med mild og moderat astma er der evidens for at pn. ICS/formoterol beskytter lige s godt mod eksacerbationer som fast lav-dosis ICS og beskytter bedre end monoterapi med SABA.

ICS/formoterol taget ved behov kan derfor vre et attraktivt behandlingsvalg til patienter med sjldne symptomer eller til patienter der ikke kan motiveres til fast inhalationsbehandling. Har patienten ikke symptomkontrol ved alene ICS/formoterol ved behov m patienten igen forsges motiveres til brug af fast ICS-behandling enten som fast ICS eller ICS/LABA.

De fleste patienter, der henvender sig til lge med respiratoriske klager som flge at ubehandlet astma har symptomer flere gange mnedligt eller nsten dagligt. Derfor vil opstart af fast ICS eller fast ICS/formoterol vre relevant for de fleste patienter. Hvis der ud fra forventning om god adherence til ICS-behandling hos en patient, bedmt ud fra samtale og tidligere erfaring, vil SABA vre et fint valg som pn. medicin. Vurderes patienten i risiko for drlig adherence med fast ICS-behandling, vil ICS/formoterol som behovsmedicin vre det gode valg.

Det er specifikt kombinationen ICS/formoterol, der anbefales som behovsmedicin, da det er lav-dosis ICS/formoterol der er undersgt i randomiserede kliniske studier. Derudover har formoterol en hurtig indsttende virkning (ca. 5-15 min).

Understende oversigt over valg af initiale behandling (figur 1) indeholder primr vejledning baseret p patientens symptomer. Det er dog vigtigt at holde sig flgende for je i forhold til astmabehandling, ogs ved behandlingsopstart.

En stor procentdel af astmapatienter har samtidig rhinitis, allergisk, non-allergisk, ssonbetinget eller kronisk. Hos disse patienter skal det vurderes om nasal steroid skal opstartes som en del af den initiale behandling.

Alle patienter med astma, uafhngig af svrhedsgraden, skal tilbydes opflgende besg hos egen lge, praktiserende speciallge eller lungemedicinske ambulatorier. Hyppigheden afhnger at svrhedsgrad af astma og graden af sygdomskontrol. Alle astmapatienter skal som minimum tilbydes rlig opflgning. Ny-diagnosticerede patienter, der sttes i behandling, skal kontrolleres gerne 3 mneder, men senest 6 mneder efter behandlingsopstart for at sikre effekt og validere diagnosen.

Lungefunktionsmling er vigtig i forbindelse med lbende evaluering af astma, diagnose og risiko. FEV1 kan naturligt variere op til 12-15% og er derfor ikke velegnet som selvstndigt ml for graden af astmakontrol. Et fald i FEV1 i den strrelsesorden uden andre tegn p manglende sygdomskontrol, skal derfor tolkes med forsigtighed.

Enkelte astma patienter kan have gavn af at monitorere deres peakflow med henblik p vurdering af sygdomskontrol. Det findes srligt anvendelig i de tilflde, hvor andre rsager til dyspn vanskeliggr en vurdering af astmasymptomerne. Det kan f.eks. vre angst, hjertesygdom og patienter med drlig kropsforstelse/opfattelse.

Bruges FeNO og blod eosinofilocytter i astmakontrol br man tage med i overvejelserne, hvilke andre tilstande, der pvirker det mlte niveau. Tilstande som rhinitis, nasal eosinofili, infektion (almindeligt forekommende og mere eksotiske som f.eks. parasit infektion), rygning og mange andre tilstande kan pvirke de mlte vrdier (oversigt kan findes p f.eks. uptodate.com).

Bde FeNO og blod eosinofile kan bruges som surrogat ml for eosinofil luftvejsinflammation og kan derfor bruges til klassificering af astmatypen eosinofil astma. Der ses nemlig er sammenhng mellem FeNO og blod eosinofilocytter, dog ikke liner, samt en sammenhng mellem forekomsten af eosinofile celler i blod og induceret sputum. Dog udelukker lav FeNO og lave blod-eosinofile ikke eosinofil astma. BAL og induceret sputum er en mere sikker metode til at be- eller afkrfte eosinofil luftvejsinflammation.

Manglende adherence er en hyppig og problematisk rsag til utilstrkkelig effekt af behandlingen. Adherence skal derfor vurderes ved hver astma opflgning. Vurdering p baggrund af receptindlsninger ved opslag i FMK anbefales. En stigning i FeNO kan fint vre forrsaget alene af manglende adherence til ICS-behandlingen.

Eksponering for bde aktiv og passiv rygning er forbundet med betydelig get risiko for manglende astmakontrol. Aktiv tobaksrygning, og i mindre grad passiv rygning, krver behandling med get ICS dosis for at opn sygdomskontrol og giver med tiden desuden en betydelig get risiko for udvikling af ikke-reversibel luftvejsobstruktion.

Der har tidligere vret en tendens til hurtigt at ge ICS dosis. Det er dog vigtigst at have fokus p vrige faktorer til behandlingssvigt, da hovedparten af astma patienter ikke vil opn get effekt af mellem til hjdosis ICS, men derimod get risiko for bivirkninger4,5.

I et Cochrane review findes tillg af LABA til lav-dosis ICS moderat mere effektivt end ved tillg af LTRA6.*

Som der nvnes under ko-morbiliteter og under AIT-afsnittet er det vigtigt, at astma patienter er velbehandlede for en eventuel samtidig allergisk rhinitis, her nvnes ogs at AIT er en relevant behandling for nogle patienter med allergisk astma. Et stort klinisk randomiseret studie har vis at SLIT for husstvmider medfrer en reduktion i behovet for ICS hos astma patienter med husstvmideallergi og allergisk rhinitis7. Af den grund br AIT behandling overvejes hos astma patienter allerede ved manglende kontrol p trin 3, hvis vurderingen er, at allergien er et vsentligt element i sygdomsbilledet 17dc91bb1f