RealBridge er en ny digital bridgeplatform, der er opfundet under Corona-krisen, hvor det er muligt at se, høre og tale med din makker og modspillere ved bordet.
Det er lykkedes at skabe en ”levende” platform, hvor man har fornemmelsen af at sidde ved et rigtigt bridgebord.
RealBridge er velegnet til at spille par- og holdtuneringer i klubregi, og RealBridge er under konstant udvikling med hyppige opdateringer. Sidste nyt er, at turneringerne på RealBridge kan udløse MP og handicapberegning.
Man skal ikke oprette sig som bruger, men tilgår en turnering via et link, som den enkelte forud modtager pr. mail fra arrangøren/tuneringslederen. PC og tablet kan benyttes, men ikke smartphones. PC er at foretrække, da tablets kan give udfordringer ift billede og lyd.
Vi har etableret en fælles mulighed for medlemmer af de 3 klubber på Amager til at spille RealBridge. Det kræver sit at søsætte RealBridge, så vi håber på stor opbakning fra medlemmerne.
Foruden det sædvanlige gebyr til DBf, koster det et mindre beløb til Realbridge pr. turnering at deltage (0,3 – 0,7 engelske pund pr. hoved, alt efter antal spil). Indtil videre vil det være gratis at deltage.
Vi lagde ud torsdag den 25. marts klokken 19, og planlægger at spille torsdage klokken 19 fremover.
Turneringerne er åbne for medlemmer af de 3 bridgeklubber på Amager. Når vi igen kan spille på sædvanlig vis kan RealBridge blive et supplement på et tidspunkt og ugedag, hvor der ikke spilles fysisk i nogen af Amagers 3 klubber.
RealBridge er med video og lyd. Der er plads til hygge, grin og en sludder. Oplevelsen er tæt på en ”sædvanlig” turnering i klubben. Ingen installation på din PC eller tablet.
Forhåbentlig er det noget for dig/jer ? Vi vil gerne høre fra flere interesserede.
Hvis du er helt ny til RealBridge, kan du finde ydeligere information på denne side .
Kontakt Ulla Laursen Vig (ulla@laursenvig.dk) 4041 1367 eller Leif Thusholt (thusholt@gmail.com) 3131 9200.