Se videoen om hvordan du undgår snyd ved eksamen først!
Du medbringer selv en computer til prøverne. Det er dit ansvar at computeren er velfungerende og opdateret.
Husk at slå delingstjenester og notifikationer fra på din computer inden eksamen. Følg linket for at se hvordan du gør.
Hvis du har brug for at låne en computer, skal du i god tid forhøre dig via din lærer, om det er muligt for dig at låne en computer. Du skal selv medbringe høretelefoner, hvis din eksamensopgave kan omfatte filmklip og/eller lydklip.
Alle eksamensopgaver afleveres elektronisk via netprøver.dk. Undersøg i godt tid, om du kan logge ind vha. dit UNI-login eller MitID. Termins- og årsprøver afleveres via Lectio.
Eksamensopgaver afleveres altid i PDF. Du skal i god tid før prøven sikre dig, at du er i stand til at gemme i dette format.
Hvis du ønsker det, kan du undervejs få printet din opgave fx til korrekturlæsning. Det gør du ved at tilkalde en vagt, der kommer med et USB-stik. Opgaven skal være i PDF-format.
Du skal møde 20 minutter før prøven begynder, og 15 minutter før prøvens start skal du have aktiveret ExamCockie-programmet. ExamCookie bruges ikke for 1.g-klasser (Mere om EXAM-cookie nedenfor)
Under prøven er det ikke tilladt at bruge computeren til andet end besvarelse af opgaven (fx må man ikke se film, spille o.lign). Du må gerne lytte til musik ved prøver, hvor alle hjælpemidler er tilladt. Hav lydstyrken så lav, at det ikke generer sidemanden.
Ved alle skriftlige prøver med hjælpemidler må internettet benyttes i meget begrænset omfang. Reglerne kan variere lidt fra fag til fag men generelt vil det være tilladt at bruge
Netprøver.dk hvor du skal hente og aflevere opgaven. Ved termins- og årsprøver er det Lectio
Ordbogen.com
Ressourcer, der ikke kan downloades til lokalt brug, og som er angivet i studieplanen. Det kan fx. være e-bøger eller hjemmesider, som holdet har fået opbygget, hvis disse optræder i studieplanen, og hvis vigtige dele ikke kan downloades. (For hjemmesidernes vedkommende kan det være den ledsagende tekst og strukturen på hjemmesiden)
Du kan læse mere om tilladte hjælpemidler på ministeriets site. Her er bl.a. en 53 sider lang liste med hjælpemidler specificeret for hvert enkelt fag på hvert enkelt niveau.
Download af store biblioteker fra fx Studienet.dk er IKKE tilladt selvom de ligger offline på computeren.
OneNote må benyttes, og skal ikke længere stilles i off-line. Læs mere om Brug af OneNote til eksamen her.
Det er IKKE tilladt at gå på Lectio under prøven og hente fx noter eller opgave-besvarelser. Det skal gøres inden prøven.
Det er IKKE tilladt at downloade et helt offline-bibliotek af materiale fra fx Studienet.dk eller Wolfram.com og så bruge et program til at navigere i dette.
Det er ikke tilladt at medbinge andres besvarelser af eksamensopgaver til prøven.
Det er IKKE tilladt at benytte Cloudtjenester som fx OneDrive, DropBox og GoogleDoc/Google-drev.
Det er IKKE tilladt at bruge programmer, der selv genererer tekst fx AI eller tilføjelsesprogrammer til Word.
Styrelsen har modtaget mange henvendelser om Studienet.dk’s offlinebibliotek med blandt andet besvarelser af tidligere eksamenssæt. Styrelsen ønsker at præcisere, at det ikke er tilladt at tilgå dette under prøverne. Dette skyldes, at materialet på Studienet.dk ikke falder under kategorien egne notater og egne arbejder, jf. bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser, § 6, stk. 5. Da platformen indeholder andres besvarelser af opgaver, er det således underordnet, at eksaminanden kan tilgå platformen offline. Det er naturligvis heller ikke tilladt at tilgå Studienet.dk online.
Delprøver uden hjælpemidler afleveres i det udleverede omslag. I nogle fag er der plads til at skrive direkte i opgavehæftet, der så afleveres. For prøverne med hjælpemidler aflevers i pdf-format på netprøver.dk. (For termins- og årsprøver er det på Lectio's forside) .
Når du afleverer på Netprøver.dk, skal du vælge “Frederiksborg Gymnasium & HF” som institution og logge ind med UNI-login. Du skal uploade din besvarelse som pdf-fil INDEN afleveringsfristen udløber. Vagten SKAL se kvitteringen på din skærm, inden du må forlade prøven.
Du må ikke rejse dig fra din plads, før du får tilladelse af en vagt.
Under eksamen har man pligt til at lade sin computer monitorere. Det foregår vha programmet ExamCookie, som skal være installeret på computeren inden prøven og aktivt under hele prøven. ExamCookie bruges til eksamen, terminsprøver og årsprøver i 2.g, 3.g, 1.HF og 2. HF. Det bruges ikke i 1.g. Vi bruger det ikke under mundtlige eksaminer/prøver.
Ved skriftlig eksamen og ved årsprøver og terminsprøver, skal du sidde på din plads 20 minutter før prøvens start, og ExamCookie skal være installeret på computeren 15 minutter før start.
Dermed får vagterne mulighed for at hjælpe, hvis der opstår problemer INDEN selve prøven starter. Du kan læse mere om det tekniske og om lovgrundlaget for ExamCookie her.