På et par danskhold har vi gennem tre år – i samarbejde med samfundsfag – arbejdet mod at udvikle nogle faste rutiner omkring portfolieskrivning samt at udvikle et sprog omkring elevernes respons til hinanden.

Forløbet tog udgangspunkt i, at vi havde eksperimenteret med faglig argumentation på forskellig vis og på skolen havde etableret en faglig argumentationsdag med flere fag i spil umiddelbart efter grundforløbet. Se mere om faglig argumentationsdag under menuen aktiviteter.

Grundessensen i vores aktioner har været at elevernes forskellige skrivegenrer i dansk (og samfundsfag) altid skal indeholde små afsnit, der inkluderer de tre byggeklodser: Faglig påstand + belæg + en refleksion. Det er første del af etableringen af et fælles fagligt sprog, hvor både elever indbyrdes og vi som lærere kan snakke sammen om hvad der mangler eller fungerer i et afsnit. Læs uddybende om dette under menuen aktiviteter og refleksionerne om dette under menupunktet Om projektet.

Næste element i den gensidige feedbackkultur er, at eleverne altid skal forestille sig, at de som nutidigt ”jeg” retter et fortidigt ”jeg's” tekster for at give gode råd til et fremtidigt ”jeg”. De retter ofte med skiftende rettemakker og læser som hovedregel begges stile igennem sammen med et af de "retteark" man kan se eksempler på under menuen aktiviteter. Dette sker med et stigende kompleksitetsniveau i den gensidige feedback fra 1.g til 3.g.

I den gensidige feedback har vi desuden fokus på et "feed-back-sprog", hvor eleverne ikke må sige "jeg" eller "du", men skal sige "teksten" mangler eller teksten er god til at ...

Eleverne bliver også ofte bedt om at spille en rolle (se om rollekort under menuen aktiviteter) for at skabe en professionel distance. Vi italesætter desuden hver gang, at det ikke er de fremadrettede fokuspunkter man får skrevet ned på papiret, der er den vigtigste del af læringen, men derimod evnen til at rette med et udefra blik på en opgave. Dette udefra blik bliver efterhånden gennem de tre år internaliseret.

Processen i forhold til den enkelte opgave tager ofte helt konkret udgangspunkt i en klassisk introduktion til skrivegenren – evt. med speed-dating eller andre igangsættende øvelser. Eleverne skal efterfølgende færdiggøre første udkast til deres skriftlige produkt hjemme. Derefter lader vi som regel eleverne møde op med et delvist færdigt produkt (tror de selv) og har en rammesat session med en eller anden form for peer-to-peer respons (se eksempler under menuen aktiviteter).

I den efterfølgende lektion skriver eleverne først en elevrefleksion om selve skriveprocessen i deres skriveportfolie (se eksempel på skrivebog med elevportfolie). Tanken er, at de her skriver mere personligt om deres udfordringer, genvordigheder og sejre. Denne del af portfolieskrivningen skal understøtte deres skriverudvikling og det giver samtidig læreren en god fornemmelse for både den enkelte elevs og klassens samlede udfordringer. Det fungerer også fint som en kontinuerlig evaluering af de processer og det undervisningsdesign man igangsætter.

Herefter følger en gensidig feedback med udgangspunkt i et retteark, et rollekort eller lignende, der passer til niveau og skrivegenre. Efter denne kammeratfeedback skriver eleverne så deres fremadrettede fokuspunkter ind i deres skriveportfolie på baggrund af den gensidige feedback (se eksempel på skrivebog).

Herefter laver eleverne på klassen og hjemme en ny version af afleveringen ud fra dels deres erfaringer med at rette andres tekster og dels deres egne fremadrettede fokuspunkter.

Lærerens "rettearbejde" består derefter i at kommentere deres elevrefleksion (om selve forløbet) og deres fremadrettede fokuspunkter samt selv komme med fremadrettede fokuspunkter eleverne skal tage udgangspunkt i næste gang de arbejder med samme skrivehandling. Lærerens arbejde er således ikke at påpege fejl og mangler, men derimod at gå i dialog med eleven om hvordan hun bedst kan udvikle og forbedre sin skrivning generelt og i forhold til den enkelte skrivegenre.

Læreren skriver ikke (nødvendigvis) længere summative kommentarer i selve elevernes afleveringer, men derimod fremadrettede fokuspunkter. Eleverne får i øvrigt meget sjældent karakterer udleveret før midten af 3.g (men de gives dog til eget internt brug).

Eleverne har både i spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews (se mere under menupunkterne Refleksioner og om projektet) givet udtryk for at det forandrer hele deres syn på at skrive - på en positiv måde. Så et eller andet virker!

-RT