Forside
WordMat er et tilføjelsesprogram til Word, der giver en ekstra fane i Word (se nedenfor), hvorfra man kan udføre alle relevante matematiske opgaver.
Målgruppen er det danske Gymnasium, men det kan sagtens anvendes af andre uddannelser.
Denne hjemmeside er tiltænkt som en slags i-bog
om programmet WordMat.
Bemærk at der også findes en manual om WordMat,
som kan findes via menuen i selve programmet.
Fordele ved WordMat
Ingen maskinsprog. Input og output er korrekt matematisk notation.
Dansk sprog, dansk komma og prik-gangetegn er standard
WordMat er eet samlet værktøj til matematik på gymnasiet, folkeskolen og mange andre uddannelser.
Pris: Gratis
Distribution bliver dermed også nemmere, da der ingen koder er.
Fuld kontrol over layout da Word anvendes
Synergieffekt med andre fag der benytter Word
Words ligningseditor er rigtigt god. Alt kan indtastes via tastatur
Retning af opgaver sker nemt via Words indbyggede kommentarfunktion, der understøtter matematikfelter.
Mulighed for indflydelse på programmet. Jeg tager gerne imod gode ideer til funktioner eller indretning af programmet.
Med programmeringserfaring kan man også selv tilføje funktioner.