Foreningen‎ > ‎

Regler for dræn

Vejledende regler for håndtering af dræn i grundejerforeningen Vile Strandgård

Uddrag af grundlæggende lov på området

1.       Dræn er et nedlagt rør system der har til formål at afvande et område for regnvand

2.       Det er den matrikulerede ejer der har ansvaret for drænet samt det bortledte vands kvalitet

2.1.    Dræn i fællesarealer er derfor den til hver tid gældende ejer af Vile Strandgårds ansvar

2.2.    Er dræn påkrævet for at holde vejene i almindelig god stand, ligger ansvaret herfor hos grundejerforeningen, som beskrevet i vedtægterne, der er befæstet i deklarationen for området.

3.       Dræn må kun etableres, omforandres og fjernes efter tilladelses fra kommunen.

3.1.    Oprindeligt dræn nedlagt af Vile Strandgård i 50érne er registreret hos kommunen.

3.2.    Ved udstykning af sommerhus grundene, er den del af drænet der ligger på de udmatrikulere grunde de facto også nedlagt.

3.3.    Der er IKKE deklareret RET eller KRAV for de enkelte grundejere til at modtage eller bortlede vand.
I praksis har man erhvervet en byggegrund med et stykke ubrugeligt rør

3.4.    Enhver grundejer har mulighed for, at afbryde det gamle eksisterende rør ved indløb på, samt og fraløb fra ens egen grund.

4.       Dræn administreres og vandet kontrolleres efter stik prøve princippet af kommunen.

5.       Ingen grundejere har pligt til at kontrollere naturens luner, over for naboer eller andre – gør man det frivilligt har man pligt til at holde det inden for egen grund. Her forstås tagvand og nedsivning fra septiktank.

5.1.    Ved udstedelse af byggetilladelser står der meget klart, at ALT vand, tagvand såvel som septiktank vand SKAL nedsives på egen grund, og IKKE må ligge andre til last.

5.2.    Nedsivningen skal altid foregå på en sådan måde at nabogrundene IKKE belastes på nogen måde.

 

Grundejerforeningens fortolkning af ovenstående:

  • Såfremt grundejer foreningen skal medvirke til etablering af et kollektivt afløbssystem, for flere grundejere, skal der ifølge foreningens vedtægter være 2/3 deles flertalt herfor på en generalforsamling, da et sådant anlæg må anses for værende ”økonomisk byrdefulde”
    Dette er nedfældet i paragraf 7 i vedtægterne.

  •  Såfremt der nedlægges et privat fællesdræn af flere grundejere, skal der ansøges og en tilladelse udstedes af kommunen.

  • Der må alene nedlægges dræn og afløbsledninger på foreningens ansvarsområder, dvs. fællesarealer og langs veje, såfremt dette udføres af autoriseret kloak mester, og dette meddeles foreningens bestyrelse skriftligt inden anlægsarbejdets igangsætning.

 

Comments