Om VejbyNet‎ > ‎

Vejledning - rediger Vejbynet


Forudsætninger for at kunne redigere VejbyNet

Opret en gmail - klik her, for at se hvordan man gør
Din gmail skal have adgang til at redigere VejbyNet. 

Vejledning i at redigere VejbyNet

Log ind på din gmail konto. Klik her  Øverst oppe vises alle Google's funktioner.
Klik på Websteder. Hvis du har adgang til VejbyNet vil du kunne finde VejbyNet under websteder
Gå til den side, som du ønsker at redigere. Øverst på siden vil der enten være en blyant eller en redigerings knap, som du skal klikke på for at redigere siden.
Hvis du mener, at du burde kunne redigere, men ikke kan se redigeringsmuligheder, så prøv at scrolle helt ned i bunden af siden, der skal du så klikke på "log ind".

Opret en nyhed på VejbyNet

Den første side, som besøgende til VejbyNet.dk kommer til er forsiden, hvor man kan se et resumé af nyhederne. Det er en rigtig god ide at bruge nyhedsfunktionen, da der er større sandsynlighed for at dit arrangement bliver set.

Vil du oprette en nyhed for Vejby Idrætsforening klikker du her. Vil du oprette andre nyheder skal du klikke her. Hvis du klikker på knappen "Nyt indlæg" oprettes der en ny side,  hvor du skal erstatte oveskriften "Ikke-navngivet indlæg" med din egen titel. 
Når den nye side skal gemmes er der to muligheder "Gem kladde" og "Gem". "Gem offentliggør din nyhed på forsiden af VejbyNet. Bruger du "Gem kladde" er det kun dig, som kan se nyheden indtil, at du klikker på "Gem"
Det er en god ide at uploade et billede til din nyhed. billedet vil blive vist som miniature på forsiden i nyhedsresuméet

Indsætte billeder

Der er flere muligheder for at indsætte billeder vha. menuen Indsæt
1. Upload et billede ved  at vælge Billede og uploade billedet fra din computer
2. Indsæt et billede fra et picasa album
3. Indsætte et picasa diasshow, som viser alle billeder i dit album

Fordelen ved at bruge picasa er, at billederne ikke fylder op på VejbyNet. Der er begrænset gratis plads på websiden. Picasa diasshow er den nemmeste måde at vise mange billeder på en gang. Med din gmail konto kan du uploade billeder til webalbum, Der er også mulighed for at downloade et gratis program.

Har du et power point billede eller en PDF, som du gerne vil indsætte kan du konvertere det til et billede ved at tage et screen print.  Sørg for at dit picasa program er åbent. Vis powerpointen i fuldskærm og tryk på tasten Print Screen. Picasa gemmer nu automatisk et billede, som du kan beskære, gemme og uploade.

Strukturer din side

Du kan oprette en ny side enten direkte under VejbyNet eller som en underside til andre sider. Nye sider kommer ikke automatisk med på sidepanelet. Sidepanelet  kan ikke redigeres af  alle, så du skal bruge  kontaktformularen, hvis du mangler en side på sidepanelet.

Hvis du ønsker at give de besøgende et godt overblik, er det en god ide at bruge funktionerne Indsæt Indholdsfortegnelse eller Indsæt Underside liste.
I denne vejledning er tekster markeret som overskrift i "Format menuen". Nye overskrifter vil automatisk komme med i indholdsfortegnelsen.

I menu punktet layout kan du vælge, hvor mange kolonner der skal være på siden

Oprette et link

Klik på symbolet i redigeringsbjælken, som ligner en lænke. Du kan enten linke til en side på VejbyNet eller til en ekstern side.

Gør folk opmæksomme på din side på VejbyNet

Det kan du gøre på i facebook grupperne Støt det lokale idrætsliv - VejbyTisvilde og VejbyNet
Har du et arrangement, som er rettet mod skolebørn kan du få omtalt arrangementet på skoleintra. Det bedste er at skrive et par linjer og medsende et link til fx. din nyhed på VejbyNet. Det gør det nemt for skolen at lave et opslag om dit arrangement. Erfaringen viser også at det er den måde, som man nemmest  undgår,  at forældrene overser informationen.


Google Dokumenter

Skal man kunne tilmelde sig et arrangement kan man oprette en google formular, som er en af funktionerne i google dokumenter.
Klik på Dokumenter øverst i  linjen,  hvor man også finder gmail og websteder. Derefter klikkes på opret og på formular.
Indsæt de spørgsmål, som brugeren skal udfyld fx. navn og mail addresse. Der er mulighed for at indsætte forskellige spørgsmålstyper fx. fritekst og multiple choice. Multiple Choice kan bruges, hvis brugeren skal kunne vælge mellem hold 1 eller hold 2. Den oprettede formular vil få en addresse, som kan indsættes på VejbyNet.
Når nogle udfylder formularen gemmes data i et regneark, som du kan se i dine Google Dokumenter. Det er muligt at indstille, så man modtager en mail, når en formular udfyldes.

Dele Google Dokumenter
- Flere gmail bruger kan redigere eller læse det samme dokument
- Når dokumentet er åbent kan man via menu punktet filer sende filen som en vedhæftet fil i en mail