Om VejbyNet‎ > ‎

Vejledning - opret en nyhed på VejbyNet.dk (evt. inkl. billeder)

Af Jais Knudsen 2013

Denne venledning er til brug for VejbyNet.dk. Den virker helt eller delvist også med en masse andre sider, vu vil kunne få brug for at opdatere. Vejledningen viser også hvordan du bruger billeder på dine sider i Google Pages, som er det system, VejbyNet er bygget i.

Første skridt - skaf dig adgang

VejbyNet.dk er en offentlig side på nettet. Alle må læse den. Det er til gengæld ikke alle, der må ændre i den. Tillod vi det, ville det hele meget hurtigt sande til, så man skal have adgang til at gøre det.

For at oprette nyheder eller ander former for sider her på VejbyNet, bør du derfor have en gmail konto. Det kan være din egen personlige konto, eller det kan være en gmail konto, der hører til den forening, du repræsenterer. Læs mere om gmail konti her.

Du kan muligvis også bruge en anden mail konto, men tingene er klart lettere med gmail.

Når du skal have adgang til VejbyNet.dk, så skriv til os på kontaktformularen (find i menuen til venstre), så giver vi dig adgang. 

Andet skridt - fuld fart på

Der er ikke nogen ben i det. Bare gå i gang.

Eksempel - skriv et nyhedsopslag på VejbyNet.dk

Her er så vejledningen givet som et eksempel. Teksterne hører primært til det billede, der følger nedenunder teksten. Bemærk på billederne de steder, jeg har markeret noget med en rød ramme. Vejledningen beskriver brugen af billedfiler i nyhedsopslagene. Vær opmærksom på størrelsen af disse filer. Prøv at holde dem så små som muligt. 25 - 50 KB er rigeligt store. Lad for himlens skyld være med at lægge billeder ind, der kommer direkte fra dit kamera - de fylder alt for meget. Se evt. denne vejledning for hvordan man komprimerer billeder (giver dem en mindre størrelse).


1. Gå ind på vejbynet.dk.




2. Men hvor er knappen til at logge på? Scroll ned i bunden af skærmen, og tryk på 'Log ind' (Google elsker at lave tingene lidt om ind imellem, så det her punkt er kandidat til at blive anderledes fra tid til anden).




3. Nu er vi logget ind. Du vil bemærke, at der på web siden er kommet en nye 'header' med nogle knapper til at redigere siden med. Du må meget eksperimentere her, men vær opmærksom på ikke at arbejde med andres sider, end dine egne :-)




4. Vi skal oprette en nyhed, så du vælger nu 'Nyheder' øverst i menuen til venstre. Når den nye side vises, trykker du på 'Nyt indlæg' knappen.




5. Så kommer der en blank nyhed lige til at gå i gang med. Til en begyndelse hedder det 'Ikke-navngivet indlæg'. Det lyder ikke ret festligt, så tænk på en god, præcis overskrift.




6. Her opretter vi et indlæg om en fotoklub, der tilbyder et vældig mærkeligt kursus. Du skriver en klog overskrift, og en dækkende beskrivelse af nyheden.




7. Men hvor er det dog kedeligt at se på al den tekst. Det skal friskes op med et par billeder. Til denne nyhed, der handler om fotograferende hunde vil vi naturligvis have et billede af sådan en karl med - og professoren, der kommer helt fra den anden side af Øresund, skal da også have sit billede på. Heldigvis har vi to billeder liggende her (hundefoto1.jpg og hundefoto2.jpg).

Det skal siges, at man også godt kan bruge billeder, der ligger i et Picasa webalbum, hvis der vel at mærke er tale om offentliggjorte billeder. Denne vejledning viser hvordan du uploader billeder fra din egen computer.

Hvis dine billeder er større end 25 - 50 KB, kan du med fordel komprimere dem. Brug evt. denne vejleding.




8. Nu skal vi have billederne ind. Vi tager et ad gangen. Sæt først cursoren ('markøren') det sted i teksten, du vil have billedet til at være. Tryk derefter på 'Indsæt' menuen, og vælg 'Billede' menupunktet.




9. Så ser vi en popup boks. Vi kan henvise til et andet billede på nettet, ved at vælge 'webadresse'. Det bruger vi f.eks., når vi vil vise billeder fra Picasa Webalbums. Men her vil vi vise et billede, der kommer fra din computer. Tryk derfor på 'Browse' knappen.




10. Så åbnes endnu en popup, hvor du skal finde frem til den billedfil, du vil bruge. 




11. Efter kort tid vil dit billede være uploadet. Du klikker nu på billedet, og derefter 'OK'.




12. Så kommer billedet ind, men det blev lidt stort. Du kan vælge 4 størrelser: S (small) M (medium) L (large) og Original. Til en nyhed på VejbyNet er størrelse Medium ofte fint, så den vælger du.




13. Så bliver størrelsen rigtig, men det set mærkeligt ud. Billedet står helt alene, og teksten ligger og svæver neden under. Det er ikke pænt. Det er fordi 'ombrydning' normalt er fra. Den sætter vi til ved at klikke på knappen, der er markeret herunder.




14. Så bliver det pænere. Herefter indsætter vi endnu et billede i teksten efter samme fremgangsmåde. Det sætter vi også ombrydning til for, og vi trykker på 'højrejuster', så billedet kommer over i den anden side.



15. Nu er teksten klar. Check om vi har TID, STED, og KONTAKT INFO med i beskrivelsen. Sørg også for at lave links i teksten. Herunder laver vi en mailadresse til et link ved at markere den, og trykke på 'Link' knappen.




16. Så er vi næsten i mål. Gem med 'Gem' knappen. Hvis du ikke er helt færdig endnu, så tryk på 'Gem kladde' knappen i stedet. Øv dig lidt på at finde siden igen... 




17. Så er nyheden klar, og den kommer automatisk øverst i bunken. Det er en vældig god idé at lave et kalendernotat i Vejby.kalenderen.


TIP - skriv teksten på forhånd

Det er en god ide at skrive teksten på forhånd. De fleste vil vælge et tekstbehandlingsprogram som Microsoft Word eller lignende. Det er i reglen ikke en god idé. Koncentrer dig i stedet om teksten, og lav opsætningen, når du laver websiden (her en nyhed). Hvis du skriver teksten og laver formattering i Word, vil noget af formatteringen komme med over i websiden, men ofte ikke det hele, og så kan det være ret plagsomt at komme af med igen.

Brug i stedet et neutralt og simpelt værktøj i stedet, f.eks. Notepad, der følger med Windows.

Når du så har skrevet teksten nogenlunde færdig, kopierer du den (med CTRL + C) og sætter den ind i websiden (med CTRL + V).



Comments