Om VejbyNet‎ > ‎

Vejledning - Komprimer et billede uden brug af Picasa

Af Jais Knudsen 2013

Bemærk: Verden ændrer sig, og det gør teknologien også. 
Vejledningen her er lavet til en engelsk Windows XP, vel vidende at de fleste af jer bruger en dansk Windows version af nyere dato.
VejbyNet.dk gør sig ingen falske forhåbninger om at lære hele verden om hvordan man skal bruge enhver tænkelig kombination af operativsystem, sprog og programportefølje, så det er op til brugerens egen energiske indsats at finde ud af, hvordan tingene lige forholder sig på netop hans / hendes maskine.

Brug helst Picasa..

Helt generelt anbefaler vi, at man bruger Google Picasa til billedbehandling, det være sig private billeder og dem, der hører til begivenheder i din forening. Læs mere om Picasa her på dansk.

Hvis du alligevel foretrækker at gøre det uden Picasa, så er her en vejledning til, hvordan du hurtigt reducerer billedernes størrelse i Windows.

'Størrelsen' på billedet kan være to ting. Dels kan det være antallet af 'pixels' (punkter), billedet er på hver led (det kaldes 'Megapixels på et kamera), dels er det billedfilens størrelse på disken. Vi har en interesse i at holde begge størrelser så små, det rimeligt kan lade sig gøre.

Hvorfor skal billederne ned i størrelse?

  • Store billeder fylder hurtigt netsiden op. Vi har en begrænset mængde plads.
  • Når du skal se billederne på en skærm, behøver de ikke være så fine i kvaliteten, som hvis du ser dem på papir. Hvis et billede skal bruges BÅDE til skærm og papir, så lav en kopi til brug på skærmen, og reducer størrelsen på det.
  • Det tager meget længere tid at hente store billeder ned til computeren, end små. Det er især vigtigt, hvis brugeren ser billedet på en smartphone, hvor store billeder desuden kan være lidt trælse at have med at gøre.
  • Det kan koste penge at hente data på nettet.
  • Verden flyder over med overflødig information. Lad os begrænse det overflødige lidt.

Hvor store må billederne være?

På skærmen vil det typisk være tilstrækkeligt at krydre sine opslag med et billede, der er 300 - 600 pixels (punkter) i bredden. De bør heller ikke fylde mere end absolut nødvendigt. Kan du komprimere billeder til max 25 kB i størrelse, er det som regel fint.

Når man reducerer antallet af pixels i et billede, reducerer man samtidig billedfilens størrelse. Herudover kan man komprimere billedfilen, så filen bliver endnu mindre, imod at man betaler med et kvalitetstab. Hvis billederne skal vises på en skærm, betyder det i reglen ikke noget.

Sådan gør du - eksempel

I dette eksempel reducerer vi billedets bredde fra ca. 2300 pixels til ca. 300 pixels. Filens størrelse falder samtidig til under 1%. Vi opnår dette dels ved at reducere antallet af pixels, dels ved at tegneprogrammet automatisk sænker kvaliteten lidt.

1. Find filen på disken.

2. Hvis du skal bruge billedfilen til noget andet, så tag en backup. Hvis du ændrer størrelsen på billedet, og gemmer det oven i den gamle billedfil, vil billedet for altid være blevet reduceret i størrelse. Det vil ikke længere kunne printes og komme til at se ordentligt ud.

3. Se filens størrelse. Her er filen hundefoto2.jpg (den øverste) hele 3,8 MB stor.


4. Højreklik på filnavnet og vælg 'Edit' (eller 'Rediger')



5. Dit billede bliver nu åbnet i Microsoft Windows' indbyggede tegneprogram. Det er et ganske skrækkeligt program, men det følger med gratis, og er forholdsvis let at bruge.



6. Vælg nu 'Image' og 'Attributes' (hedder muligvis 'Billede' og 'Egenskaber' i en dansk version af Windows)



7. En popup viser nu billedets størrelse. Her er det 2311 pixels i bredden.



8. Vi vil gerne reducere billedet til ca. 300 pixels i bredden. Vi tager derfor lommeregneren og regner 300 divideret med 2311 ud, og får resultatet 0,1298. Billedet skal derfor reduceres til ca. 12,98% af oprindelig størrelse på begge leder. (Frygt nu ikke matematikken - det er altså ret simpelt: ønsket størrelse / oprindelig størrelse, og det ganger du med 100 så du får det i procent).



9. Tilbage i popup'en trykker vi nu på 'Cancel' (eller hvad det nu hedder i en dansk Windows. 'Annuller' måske?).



10. Nu ved vi hvilken størrelse, billedet skal have i forhold til den størrelse, det har lige nu. Så skal vi presse det sammen. Det gør vi her:



11. Endnu en popup åbner. Vi skriver 13% for både vandret og lodret, og trykker  OK.



12. .. og VIPS har vi reduceret billedets størrelse. Nu kan vi se den pæne professor.



13. Så gemmer vi (og vi huskede jo at lave en backup først, ikke?). Billedet er nu reduceret til kun ca. 24 KB i størrelse. Det er straks bedre. Billedet er nu klar til brug.









Comments