Kort fortalt

I starten af 2009 kunne ses flere forskellige initiativer, som kunne få væsentlig betydning for hvordan det offentlige område styrer anvendelsen af it:
  • KL var på vej med at etablere KOMBIT, som med en væsentlig del af salgsprovenuet fra salget af KMD skulle opbygge en ny kommunal aktør på it området
  • Statens IT var under etablering, for at overtage håndtering af basal it for en lang række ministerier
  • En Registerstyrelse var i støbeskeen, som skulle samle styringen af væsenlige centrale offentlige registre
Det fangede opmærksomheden at der på det tværoffentlige område mellem stat og kommuner blev mandet op på begge sider, men at det ikke umiddelbart virkede til at være initiativer som trak i samme retning. Denne situation blev udgangspunkt for et Masterspeciale ved IT Universitetet i København, hvor vi gerne ville se nærmere på hvilke styringsmæssige rationaler der kunne ligge bag initiativerne. Vi valgte at behandle situationen ud fra et it-governance perspektiv, omend det kan diskuteres om det giver mening at tale om "governance" i det hele taget, for et område hvor der ikke er en egentlig organisation endsige en daglig ledelse. Men vi valgte at lade specialet være en form for eksperiment - hvor vi prøvede at se hvad der kommer ud af at applicere it-governance teori på et område som ikke er en egentlig organisation, og hvor der ikke eksisterer en traditionel ledelsesstruktur.
 
Med baggrund i ovenstående, blev problemformuleringen følgende:
Hvilke er de væsentligste it-governance udfordringer, som skal håndteres for at fremme digitaliseringen på tværs af sektorgrænser i den offentlige sektor - og hvilke mekanismer kan anvendes til at løse dem?
Dog med den afgrænsning, at vi særligt ville fokusere på området mellem stat og kummuner - og se bort fra regionerne. Dette var udelukkende en afgrænsning for at få en mere overskuelig opgave, og bestemt ikke en afgrænsning med afsæt i en væsentlighedsvurdering.
 
Konklusionen bliver blandt andet at vi kan se fire væsentlige udfordringer på området, som skal adresseres for at fremme digitaliseringsindsatsen:
  1. Det tværoffentlige samarbejde er ikke tilstrækkeligt omfattende - og der mistes mange potentielle digitaliseringsgevinster af den årsag
  2. Strukturen omkring Den Digitale Taskforce sikrer ikke længere den nødvendige fremdrift og koordinering for digitaliseringen
  3. Der er en manglende professionalisme i form af opfølgning på omkostninger, hjemtagning af resultater, overholdelse af standarder etc.
  4. Det tværoffentlige område mangler implementeringsevne til at realisere forretningspotentiale gennem digitalisering
Når det vurderes at Den Digitale Taskforce ikke længere kan sikre den nødvendige fremdrift, skal det ikke opfattes som en kritik af deres hidtidige virke. Det handler om at den store opgave fremover, er en meget større systemintegration på tværs af den offentlige sektor. Den Digitle Taskforce har et varemærke som formodentlig er værd at bevare i den offentlige sektor, så det er ikke sandsynligt at den decideret bliver nedlagt - men det bliver behov for et nyt omdrejningspunkt for at komme næste skridt videre i den offentlige digitalisering.
 
Særligt i forhold til at identificere hvilke it-governance mekanismer som kan anvendes, fandt vi god hjælp fra teorien. For at adressere de væsentligste udfordringer, anbefaler vi at it-governance arrangementet for det tværoffentlige område forandres:
  • Der er behov for nye eller bedre tilpasningsprocesser, som sikrer, at de enkelte myndigheder bliver tilskyndet til øget samarbejde på det tværoffentlige område 
  • Der er behov for en ny eller forbedret beslutningsstruktur, som kan sikre og fastholde forpligtende samarbejde mellem myndigheder på tværs af sektorgrænser
  • Der er behov for nye ellerbedre tilpasningsprocesser, som tilskynder professionalisme i form af overholdelse af standarder, opfølgning på omkostninger og hjemtagning af resultater etc.
  • Der er behov for forbedret kommunikation, som sikrer en større forståelse for værdien af professionalisme i form af at anvende standarder og gennemføre opfølgning på omkostninger, hjemtagning af resultater etc.
Implementering af (it-governance) styringsmekanismer er meget afhængig af den specifikke kontekst, og det er et særligt vilkår for det tværoffentlige område at der ikke eksisterer en egentlig ledelsesstruktur (endsige en organisation). Dette forhold gør det særlig svært at adoptere generiske forslag til mekanismer, da de eksempelvis ofte forudsætter en topledelse for ”virksomheden”, eller en central it afdeling med kompetence til at beslutte infrastruktur og arkitektur.
 
Dette var den korte version - der kan findes mange flere detaljer i raporten, som hermed er tilgængelig for de som måtte have interesse.
 
Sanne & Lars