Tuse Bjerg Gruppe

Sammen rykker vi verden – med vilje

(KFUM-Spejdernes vision mod 2020)



KFUM-Spejderne
KFUM-Spejderne i Danmark er en kristen børne- og ungdomsorganisation, hvis formål er at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse. 
Det forsøger vi i Tuse Bjerg gruppe at opfylde gennem leg og aktiviteter - gennem samarbejde mellem både børn og voksne og børnene imellem. Grundlæggende for det hele er, at hvis ikke det er sjovt, er det ikke spejderarbejde! 

Møderne i de enkelte enheder blive målrettet efter alderen på spejderne. For familiespejder, bævere og ulve gælder det, at spejderne lærer om spejderaktiviteter gennem leg. Efterhånden som spejderne bliver større, bliver kravene til dem også større. Dog vil spejderne altid kunne spørge om hjælp, når de skal løse de forskellige aktiviteter.

De små spejdere har altid en leder med sig uanset, hvad de foretager sig. De større spejdere får gradvis mere frihed. Tropsspejderne er eksempel med til at planlægge møder for hinanden gennem patruljearbejdet.

Indmeldelse
Der er ingen grund til, at dit barn skal meldes ind ved første spejdermøde. Vent 3-4 uger og find ud af i fællesskab, om det er noget for barnet. Herefter skal vi have en indmeldelse, som findes elektronisk her på siden. Har I ikke adgang til internettet, så der ligger der indmeldelsesblanketter i spejderhytten.
Det koster 100 kr. at blive meldt ind i gruppen. Spejderen modtager ved indmeldelse Tuse Bjerg-tørklædet, så spejderen med det samme får en del af uniformen. Derudover får spejderen løbende mærker til uniformen.

Kontingent
Det koster 250,- kr. pr. kvartal. Derudover betaler man for de endagsture, weekender og lejre, som spejderne deltager i. 
Er der nogen, der har svært ved at afse kontingentbetalingen, kontaktes gruppelederen.

Betaling med mobilepay
Det er muligt at betale kontingent, weekender og lejre med mobilepay.
MEN betaling bliver først registreret, når ‘Skriv besked’ bliver udfyldt. Ved kontingentopkrævning skrives medlemsnummeret (står på kontingentopkrævningen). Ved lejrbetaling skrives lejrens navn (oplyses på tilmelding) + navnet på det ældste barn, der deltager.
Hvis ikke 'Skriv besked' udfyldes, kan kassereren ikke se, hvad betalingen vedrører.

Uniform
Vi ser selvfølgelig gerne, at spejderne møder til spejder i uniform. Men vi klar over, at uniformen kan være lidt af en udskrivning. Derfor foreslår vi, at uniform, bælte, dolk (køb altid en dolk, der passer til barnets alder. En for stor kniv kan de ikke styre og risikerer dermed at komme til skade. Spørg evt. en leder) mv. gives i julegave eller til fødselsdage. 
Når spejderen får uniform, får spejderen også mærker til uniformen. Hvor mærkerne skal sidder på uniformen kan ses her.

Lejrudstyr
På et tidspunkt vil der også blive brug for andet udstyr i form af rygsæk, sovepose, underlag mv. Også her er det en god ide at give det i fødselsdagsgave, da denne del af spejderinteressen kan være dyr. Når I skal ud og købe disse ting, kan vi anbefale 55o Nords eget mærke - 55o Nord (55o Nord er KFUM-Spejdernes butik, der ligger ved Fredericia. Alt bestilles via postordre). Det er billigt og i en god kvalitet, der passer til spejdernes behov. 
Her er et par råd om rygsæk og sovepose.
  • Rygsæk - køb en rygsæk, der passer til spejderen. Det er svært at bære en rygsæk, der er meget længere en ryggen.
  • Sovepose - en mumiesovepose er god både til indendørs og udendørs brug. Fordelen ved en mumiesovepose er, at den snævre ind ved fødderne, hvilket betyder, at der ikke er meget luft, der skal varmes op, og derved får spejderen hurtigt varmen i soveposen. Derudover er det muligt at snøre toppen tæt til hovedet, således at varmen ikke forsvinder ud af soveposen.
Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke skal være udstyret, der forhindrer en spejder i at deltage på weekender og lejre. Flere af lederne har ekstra udstyr liggende. Spørg om hjælp, hvis I har brug for det.

10% i rabat
55o Nord har en kundeklub 'Highfive'. Tilmelder I jer denne kundeklub, får I mulighed for at købe det meste spejderudstyr med 10% rabat.
Spørg efter en katalog eller se 55o Nords hjemmeside www.55nord.dk.

Udmeldelse
Udmeldelse af Tuse Bjerg gruppe sker altid med udgangen af et kvartal dvs. pr. 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december. Det skyldes, at Tuse Bjerg Gruppe betaler kontingent til KFUM-Spederne i Danmark forud for kvartalet for her enkelt spejder. Derfor skal der også betales kontingent i det kvartal, som man melder sit barn ud af gruppen.
Udmeldelse skal ske til tusebjerg@gmail.com. Herefter modtager I en udmeldelsesmail som kvittering.
Gruppeleder
Helle Kyril Jensen
3051 8828

Kasserer
Gitte Olsen

Grupperådsformand
Bo Christensen

Gruppens konto
0520-0001003273

Mobilepay
16983

CVR-nr.
29501211







Links