Vandland og gammelt skrammel

indsendt 7. sep. 2014 12.04 af Helle Kyril Jensen   [ opdateret 7. sep. 2014 12.09 ]
Dagens tema for familiespejderne i 3-6 års alderen var: GENBRUG.

Uden af overdrive var det lille vandbassin magnetten, der tiltrak børnenes opmærksomhed. Det skulle bruges til at sejle i. Nu kunne børnene ikke selv hoppe i bådene ... selvom de gerne ville... men de kunne lave nogle rigtig flotte både i genbrugsmaterialer. Der blev både lavet korkprop-både og skibe af gamle aviser. Nogle af bådene var sødygtige både med og uden last i form af plastikpropper. Andre nåede end ikke deres jomfrurejse, inden de bukkede under. Vigtigst var dog, at alle børnene hyggede sig.

Inden børnene kom så langt, måtte de dog selv ud og finde genbrugsmaterialer:-)

Ud over korkpropper og aviser, fandt børnene også gamle cykelslanger. Dem skulle de bruge til at lave bolde med, som de efterfølgende kunne bruge i bowlingturneringen. 10 kegler blev sat op og så var det bare om at få sendt bolden afsted. Ingen fik strike... men det gjorde det jo ikke mindre sjovt:-)

 

Familiespejder - Genbrug ‎(7. september 2014)‎

Comments