Julemanden kom forbi...

indsendt 29. nov. 2014 05.00 af Helle Kyril Jensen   [ opdateret 30. nov. 2014 08.14 ]
Så er juletiden indtrådt i Tuse Bjerg gruppe. Hele gruppen er taget på juleweekend og der skal jules både fredag, lørdag og søndag.

Just ankommet til Fyrgården ved Fårevejle blev nisserne sendt på refleksløb. På hver post var der en snip julehistorie om Søren Spidsmus og hans store kærlighed Mette Markmus. De opmærksomme ulve, juniorer og spejdere kunne fint svarene på spørgsmålene om historien efterfølgende, så på trods af mørket, der virkede meget skræmmende. var opmærksomheden fuldt rettet mod historien.

Lørdag morgen stod i sportens tegn. Nisserne skulle til nisseolympiade. Der blev dystet i alle nissernes yndlingsdiscipliner: sneboldkast, kanetræk, den hurtigste indpakning af julegaver, flette julehjerter, lave guirlander, mærke på julegaver, smag på julen ... det var en flok meget ivrige og glade nisser, der deltog i olympiaden og bestemt en værdig udsending fra nisseland:-)

Over middag dukkede en ny gruppe julenisser op. Det var familiespejderne, der sluttede sig til nissetropperne. Netop som de ankom, kunne vi høre julemandens kane i det fjerne. Udenfor hytten havde julemanden efterladt et brev til nisserne. Julemanden ville komme forbi søndag formiddag... og så blev der ellers travlt i hytten. Der skulle forberede en masse til julemandens besøg. Der blev bagt pebernødder, lavet det flotteste julepynt og juledekorationer.

Om aftenen tog nisserne forskud på julemandens besøg, for der blev juleaften fejret med dans om om juletræet, som nisserne havde lavet tidligere på dagen. Det var et meget flot juletræ. Der var selvfølgelig også gaver under træet. En af dem var en særlig gave, som nisserne spillede om. Heldigvis viste det sig, at det var en pose slik, som kunne deles mellem alle nisserne.

Endelig blev det søndag og nu var der ikke længe til julemanden ville komme forbi. Efter morgenandagten fik nisserne den mærkeligste telefonopringning... Det var julemanden, der ringede for at sige, at han ikke kunne finde frem til nisserne. De måtte derfor på løb for at finde julemanden. Efter seks poster havde de fået 6 brikker, der tilsammen viste, hvor de kunne finde julemanden... og så blev der ellers løbet stærkt, for nu skulle julemanden altså findes:-)

Julemanden var så glad for at blive fundet, at han havde godteposer med til alle nisserne.

Tak for en fantastisk weekend til både børn og voksne - spejdere og forældre - ungnisser og gammel nisser - og alle andre, der deltog.

Juleweekend ‎(28.-30. november 2014)‎




Comments