Sommerlejr 2015 - Roland I på en dag

indsendt 1. jul. 2015 08.49 af Helle Kyril Jensen
Det summede af aktivitet på lejrpladsen i dag. Dagens program for tropsspejderne var Roland I på en dag.

Fra morgenstunden blev spejderne delt ind i patruljer - fuldstændig tilfældige patruljer - først skulle de gå sammen tre og tre, dernæst fem og fem, så to og to ... og sådan blev det ved et par gange mere indtil patruljerne var seks og seks. Herefter fulgte en række instruktioner, som skulle bruges senere... hvordan man lavede et råbåndsknob, noget om førstehjælp, hvordan man bruger et kompas og meget, meget mere. Spejderne blev bombarderet med viden...

Efter frokost blev spejderne først sendt på stjerneløb - en hel masse poster, hvor de skulle bruge de færdigheder, som de havde fået i instruktionerne. Der blev løbet på kryds og tværs af lejrpladsen, for hvor var det lige, at post 4 var, og hvor var post 7 og hvor var ... Det viste sig hurtigt, at spejderne havde lyttet godt efter, for de kunne løse de mange poster rigtigt godt.

Der blev også tid til et en mini-hike, for også det er en central del af en Roland-lejr. Turen blev ikke så lang, men det var jo også en miniudgave af en hike.

Efter super aftensmad kreeret af Marinus - sommergryde ala Marinus - var det tid til lejrbål. Som altid blev det afholdt af De gale hattemagere. Det var lige præcis så underholdende, som det altid er, når De gale hattemagere står op opgaven. Ud over det længe ventede programpunkt 'Kan det mon brænde', blev Master Chief trofæet uddelt. Merete vandt overraskende tæt forfulgt af Claus og Nanna i finalen:-)

Endnu en skøn dag på spejderlejren.


Comments