Sommerlejr 2015 - Det summer af liv og lejrbål

indsendt 29. jun. 2015 02.50 af Helle Kyril Jensen   [ opdateret 1. jul. 2015 08.07 ]
Spejderlejren er godt igang, og der er masser af aktiviteter. Troppens lejrplads er blevet bygget færdig. Nu mangler spisebord til ulve og familiespejdere. Selvfølgelig træder en flok garvede spejdere til for at bygge bordet til de mindste spejdere. En indgangsportal blev det selvfølgelig også til...

Imens er tropsspejderne på aktivitet. Der bliver spillet 'tre på stribe' og 'mølle' med spejderne selv som brikker. Det er en udfordring, når man skal holde overblikket og selv er en brik. En samarbejdsøvelse, hvor man skal stå på en presenning, der skal foldes sammen, er noget af en udfordringen, når man ikke helt kender hinanden. Men som superspejdere kaster alle sig ud i opgaverne, og de bliver løst til ug-kryds-og-bolle.

En reflektion om ingenting gav eftertanke. For hvad er ingenting ... måske ingenting eller måske bare noget man ikke kan se. Luften kan ikke ses, men er det ingenting? For luften kan bære, og det fik alle set med en flyvende lanterne.

Ingen spejderlejr uden bål... Vi mødes selvfølgelig til åbningslejrbål, der var spækket med gode spejdersange, sketches og andre sjove indlæg. 
Comments