Skræmmende græskar, spøgelser og edderkopper

indsendt 2. nov. 2014 10.46 af Helle Kyril Jensen
... familiespejderne er modige. Det stod på Halloween-tema på dagens møde og alle - store som små - tog det i stiv arm.

Først skulle alle familiespejderne udhule et græskar, så de kunne sætte det frem og skræmme eventuelle spøgelser, der kom forbi spejderhytten idag. Mon ikke de virkede, for ingen spøgelser deltog på mødet! 
Både børn og voksne var optagede af at udhule græskarene - forældrene blev udstyret med knive til at lave de flotteste udformninger, mens børnene med hænder og ske fik udhulet græskarene. Undervejs blev der smagt på indmaden af græskarene, og der blev lavet ristede græskarkerner også. De smagte næsten som popcorn:-)

Familiespejderne blev også sendt på et lille løb efter kort men uden kompas. Først fik de sig dog en snak om, hvor de bor. På et helt almindeligt kort fik de alle peget på, hvor de bor. Det er altså svært at se det på et rigtigt kort.
... og så blev de ellers sendt på løb efter kort. Det var dog kun et kort over spejderhytten, så ingen for vild. Til gengæld blev spejderhytten en edderkop eller 10 mindre som indbyggere. Der var til løbet lagt en stribe plastikedderkopper ud, som de skulle finde. Det lød dog ikke til, at der var nogen, der fandt nogle virkelige edderkopper.

Til sidst sluttede familiespejderne af med spøgelseskager, som de selv havde været med til at lave. Flotte marengsspøgelser blev indtaget til stor fornøjelse for både børn og voksne.

Familiespejder Halloween ‎(2. november 2014)‎


Comments