Piratjagt i sumpen, junglen og over sletten

indsendt 17. jan. 2016 14.02 af Helle Kyril Jensen
Så er de små familiespejdere igang efter juleferien. Skønt at se dem igen.
Dagens tema var piratjagt ... og tænk, Klokkeblomst havde lagt en besked til spejderne om, at de skulle på jagt efter guldmønter, før de kunne få fat på skatten, for en grum pirat bevogtede skatten og kun ved at give syv guldmønter, ville piraten give skatten fra sig.

Spejderne måtte ud på en farefuld færd ... de måtte gennem junglens lianer, sumpens smalle sti med glubske krokodiller på hver side og ikke fange fisk til dagens mad. Der blev kæmpet drabelige kampe, for sikke nogle sår og skader de tapre spejdere havde fået sig.

De syv guldmønter blev fundet af de gæve spejdere, så den grumme pirat ville gerne udlevere den hemmelige skat ... den hemmelige opskrift på lækre vafler til stor jubel. De lækre vafler blev lavet og indtaget med stor fornøjelse.

Comments