Når 50 hænder går sammen...

indsendt 29. mar. 2015 10.40 af Helle Kyril Jensen
Ja, så kan der ske store ting i en spejderhytte. Med 4 aktive timer og 50 løftende hænder når man rigtigt langt i fællesskab. 

Der var stor opbakning til forårets arbejdsdag i spejderhytten. 15 voksne og 10 børn mødte op og var superaktive. Både store og små hjalp til med de mange opgaver. Der blev ryddet op på grunden... grene og væltede træer fra en tidligere storm blev omdannet til flis. Rådne træer var på forhånd lagt ned af naboen. De blev også omdannet til flis. Grene, der hang ind over huset, blev skåret ned og lave om til mere flis. Tagrenderne blev renset. Råddent træ blev kørt på genbrugspladsen. Flis fordelt i indkørslen og langs med naboen. Pilehytten blev bundet sammen igen. Hytten blev gjort ren. Køkkenet blev overtaget af spejderne igen efter den seneste museinvation. Kampen mod musene ser ud til at være vundet i denne omgang.

Frokosten blev indtaget i hyggeligt selskab. 

Der skal lyde en stor tak til alle, der på forskellig vis har bidraget til arbejdsdagen.

Arbejdsdag ‎(21. marts 2015)‎



Comments