Mad fra naturen

indsendt 24. aug. 2014 14.06 af Helle Kyril Jensen   [ opdateret 21. sep. 2014 12.10 ]

Gruppens yngste spejdere (3-6 årige og deres familier ) var søndag samlet til temaet: mad fra naturen. Der blev både talt om mad, indsamlet mad og lavet mad. Menuen stod på makrel over bål med fladbrød og brændenællesovs til... og det blev spist med stor fornøjelse af både børn og voksne. 

Tilberedningen af fiskene var spejderne også med til. De fik lov til at røre fiskene, hvilket var en lidt speciel fornemmelse. De var også med til at skære hovederne af i fiskene, så fiskene efterfølgende kunne renses for indvolde.

Det blev også til en snak om madpyramiden, hvor spejderne selv skulle placere de forskellige madvarer. De små spejdere stiftede også bekendtskab med at smøre en gryde ind i brun sæbe. Endnu er der stor iver for at få lov til at være med til den opgave:-)

Vi glæder os til næste møde den 7. september.

Familiespejder - Mad fra naturen ‎(24. august 2014)‎









Comments