Højt humør og lopper på flugt

indsendt 9. aug. 2015 11.51 af Helle Kyril Jensen
Klik på billedet for at se flere billeder fra dagen
KFUM-Spejderne i Tuse Bjerg afholdt idag det årlige loppemarked til fordel for gruppens arbejde. Det var en fantastisk dag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel fra morgenstunden. Fra kl. 10-14 myldrede det med mennesker, der fandt en masse spændende loppeting. Der var også mulighed for ansigtsmaling, for de børn, ligesom man også kunne være heldig med en herlig gevinst  i det kinesiske loppemarked. Den lille sult kunne stilles med en frisk-grillet pølse og den søde tand kunne forkæles med et stykke kage med kaffe til.

Tuse Bjerg spejderne takker for alle, der kiggede forbi på dagen. Hver en krone, som vi fik omsat for, gør en forskel for spejdergruppen og dens arbejde.

Vi siger på gensyn i 2016 den 14. august.

Comments