Lod sin kæreste begå selvmord


TV-Avisen

TV Avisen med Mette Vestergaard 

Afgørelse i en gribende sag der mennesker skal bestemme hvordan de vil dø. En 49-årig mand stod tiltalt for ikke at forhindre sin kone i at begå selvmord. Mere om det lige om lidt, velkommen indenfor ...

--=<oOo>=--

 

Vi skal videre til Vordingborg byret hvor en 49-årig mand i dag blev frifundet for ikke at gribe ind da hans da hans psykisk syge kæreste begik selvmord. En usædvanlig og gribende sag, der handler om hvornår og hvordan folk skal have lov til at dø.

Naboerne til den 57-årige kvinde der sidste sommer begik selvmord i sit hjem i Langebæk er lettede over dagens dom.

Esther Jensen, nabo: Det er godt at han er blevet frifundet. Det vil være meningsløst at straffe ham. De holdt så meget af hinanden.

Kvindens 49-årige kæreste har her indvilget i at lade sig fotografere bagfra, men vil ikke interviewes til TV.

Han forklarer at hans kæreste led af timelange panikangst-anfald og af voldsomme bivirkninger fra den medicin hun tog mod sin sygdom.

Esther Jensen, nabo: Hun følte lejligheden som et fængsel fordi hun ikke kunne foretage sig noget - og jeg kan godt forstå at hun valgte den vej.

Igennem et par måneder havde parret talt om den 57-årige kvindes ønske om at dø. Den aften hun døde lå det uudtalt i luften at det skulle være sagde den 49-årige i retten.

Han efterlod hende i soveværelset, lukkede døren og satte sig ind i stuen. Da han gik ind i soveværelset igen efter et par timer lå hun død med en plasticpose over hovedet og piller i blodet. 



Den 49-årige tiltalte var meget berørt under retssagen hvor han fortalte om den store kærlighed der havde været mellem ham og hans kæreste. Han sagde at hun var en meget stolt kvinde, der rationelt havde truffet sit valg, og han havde gjort det samme hvis han havde været i hendes sted.
 

Anklagemyndigheden havde tiltalt den 49-årige efter en paragraf om ikke at hjælpe folk i livsfare.


Skal den ankes?

Det er ikke min afgørelse. Det er en afgørelse som statsadvokaten i givet fald vil træffe, og hvorvidt der skal ske indstilling til statsadvokaten vil jeg overlade til ledelsen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Det var to ud af de i alt tre dommere i sagen, der frifandt den 49-årige.

Se også 21:00 - Passiv dødshjælp