Når konen vil dø

Leder i Ekstra Bladet 

MAN MÅ IKKE gå fra et menneske, som man ved, har tænkt sig at begå selvmord. Det er forbudt. Man kan komme i fængsel to år.

Ikke et forbud, man heldigvis skænker en tanke til daglig. Alligevel griber detaljerne i netop en sådan aktuel sag fra Vordingborg danskerne lige nu.

Smerte på smerte oprulles snart ved retten. En sydsjællandsk mand står anklaget, fordi han ikke forhindrede sin kone i at tage piller og trække en sort plastiksæk over hovedet. Han hverken skaffede pillerne eller var til stede, da hun tog sit liv.

KVINDEN VAR meget syg af kræft, kan Ekstra Bladet i dag oplyse. Og hun havde talt med sin kæreste om, at hun ville dø. Efter flere indlæggelser på sygehuset mente hun ikke, hun kunne stå mere igennem.

Vi kender ikke enkelthederne bag det dybt fortvivlende drama, men mange vil nok med medfølelse forstå en del af afmagten ved denne nye djævelske variation af aktiv og passiv dødshjælp. Her er det ganske vist en helt anden lovparagraf. Men dilemmaet ligner.

Omtalen af sagen i et kort Ritzau-telegram i går vidnede om stor interesse hos folk. Det var bl.a. det mest læste på DR’s hjemmeside – uhyggeligt, men med garanti også nærværende for utroligt mange mennesker.

AKTIV DØDSHJÆLP er forbudt i Danmark. Og sådan skal det også være. For øjeblikket lægger vi et tungt ansvar på domstolene, der med mellemrum skal afveje situationen i de tilfælde, hvor det kommer frem. Vi har haft kendte mennesker, der stod frem med erfaringer. Diana Benneweis f.eks., der for 13 år siden gav sin far en dødelig dosis morfin. Hun blev sigtet, da hun beskrev det i en bog sidste år. Men sagen var da forældet.

Nu må man så måske heller ikke drøfte et selvmordsønske med sin nærmeste pårørende, uden at man samtidig risikerer at gøre sin kære til medskyldig. Hvor er vi så henne? Det er netop meget almindeligt, at en desperat og syg person begynder at tale om at ville dø nu.

VI ER VÆLDIG dårlige til at komme videre i dette ømfindtlige dilemma herhjemme. Skønt vi lever længere og længere, og også af og til i årevis som grøntsager. Vi har set folk skrive livstestamente, hvor de udtrykkeligt ønsker at dø, hvis de ender som totalt demente.

Alligevel vifter børnene forgæves med dette stykke papir, når en far eller mor så lige præcis ender i den frygtede tilstand. Vi skal holde hinanden i live – men ikke for enhver pris.

At ventetiden på et år så må have hvilet ufatteligt tungt på den sigtede fra Vordingborg, er en sag for sig. Anklagemyndigheden var ellers hurtigt ude med sigtelsen.