Moralen vandt i retssalen

 

Hverken Johnnie N. eller hans forsvarer, advokat Henrik Hjortkjær, bestred i retten i Vordingborg i går, at Johnnie kendte sin syge kæreste Ingelises ønske om at dø. Alligevel ville to af de tre dommere ikke dømme ham efter den paragraf, som handler om at undlade at komme et menneske i 'øjensynlig livsfare' til hjælp den nat i juli 2006, da hun begik selvmord.
  De tre medlemmer af retten, en juridisk dommer og to lægdommere, var tydelig grebet af den lidelse, kærlighed og menneskelige dramatik, som prægede afhøringen af Johnnie N. Men de blev ikke enige om konklusionen.
 - To af rettens medlemmer fandt ikke at der var tilstrækkelig sikkerhed for, at Ingelise W. ville tage sit liv netop denne nat. Derfor vurderer de, at der ikke var tale om en øjensynlig, konkret livsfare, sagde dommer Allan Moltke Hansen.
 - Den tredje tommer mener, at tiltalte er skyldig, fordi han bestemt måtte formode, at der var ved at ske et selvmord, men ikke greb ind, tilføjede Allan Moltke Hansen.
  Johnnie N. havde ikke baseret sit forsvar på jura, men på moral og etik. At to af dommerne fulgte ham, glædede ham naturligvis efter dommen.

Afskedens aften
Ingelises W.s liv var ubærligt på grund af en psykisk lidelse og smertefulde bivirkninger af stærk medicin. En weekend i juli 2006 var der uden mange ord en gensidig forståelse mellem hende og Johnnie om, at nu ville hun gøre en ende på elendigheden. Noget af det sidste, de talte om var Ingelise W.s begravelse.
 - Vi vidste, hvad der skulle ske, og hvor vi var. Der blev ikke sagt meget. Vi havde passeret det punkt. Vi brugte de sidste timer til at tage afsked ved at have en normal, kærlig aften sammen, forklarede Johnnie i retten.
  Johnnie forlod soveværelset, men ud på natten kiggede han ind til Ingelise. Hun lå død på sengen med en plastpose over hovedet. Ved siden af lå et brev med en sidste kærlighedserklæring til Johnnie.
 - Jeg gik mig en lang tur i morgenluften. Først ved otte-tiden ringede jeg til politiet. Der var intet, der hastede.