Moral over for jura

 

VORDINGBORG: Det er ofte mindst to sider af samme sag. Det var fredags retssag, hvor 49-årige Johnnie var sigtet for ikke at redde sin kæreste fra at begå selvmord, et godt bevis på. Han var sigtet efter straffelovens paragraf 253 stykke 1. Den siger at det er ulovligt ikke at hjælpe folk i akut livsfare. For at han kunne dømmes skulle det dels bevises at Johnnie var klar over at kæresten den pågældende nat ville begå selvmord, og samtidig at det ikke kræve særlig opofrelse for ham at redde kæresten.
  - Det er et moralsk spørgsmål. På den ene side vil han gerne have, hun er i live. På den anden side vil han respektere hendes ønske. Men rent juridisk er der igen tvivl om, at det er strafbart, når man ikke griber ind overfor en person, der vil begå selvmord, forklarede anklager Bjørn Sejer ved Retten i Vordingborg.
   Anderledes så forsvarsadvokat Henrik Hjortkjær på sagen. Han pegede på, at det ville kræve en særlig opofrelse fra Johnnies side hvis han skulle sikre, at hun ikke begik selvmord.
  - Det man forlanger er at han skal gribe ind og få hende indlagt. Velvidende at hun vil få ondt i livet fordi det ville blive uudholdeligt. Samtidig vil det betyde at han skulle gå imod hendes vilje, hvilket også ville få konsekvenser for deres forhold, sagde Henrik Hjortkjær.
   At det var en svær sag at dømme blev tydeliggjort af at dommer og domsmænd efter godt en times vurdering ikke var enige.
   To mente at Johnnie skulle frikendes fordi de ikke mente at tiltalte med sikkerhed kunne vide, at det var den pågældende han hun ville begå selvmord.
   Den tredje mente derimod at det ikke fritog ham for ansvar at det var hendes egen beslutning samt at tiltalte burde have vidst at hun ville begå selvmord.

Vil du vide mere

På hjemmesiden www.tosommerfugle.blogspot.com har Johnnie oprettet en blog hvor det er muligt at læse mere om hans syn på sagen.