Frikendt for ikke at redde kæreste fra selvmord

VORDINGBORG: 49-årige Johnny blev fredag frikendt for ikke at forsøge

at redde sig daværende kæreste fra at begå selvmord.

Et år efter at hans daværende kæreste begik selvmord, blev 49-årige Johnnie fredag frikendt for ikke at have reddet hende. Det skete efter at dommer og domsmænd i retten i Vordingborg havde voteret i en lille time.

Sagen handlede om hans daværende kæreste, en 57-årig kvinde, som han mødte tilbage i 2000. Efter en længere periode, hvor den 57-årige kvinde havde lidt af forskellige sygdomme opgav hun 24. juli sidste år livet, og kvalte sig selv i en plastsæk efter at have indtaget stærk medicin.

I retten forklarede Johnnie hvordan kæresten siden 2000 for tre år siden fik fjernet livmoderen og æggestokkene efter at læger havde fundet tegn på begyndende kræft i underlivet. Senere fulgte også iskias.

De mange ture på sygehus gjorde samtidig at hun led af angst, som hun fik medicin imod. Hendes anfald kan sammenlignes med hvis man var bundet foran en løve. Forskellen her var bare at der ikke var en løve, forklarede Johnnie.

Selv om den 57-årige kvinde fik medicin hjalp det ifølge den tiltalte ikke ret meget. Og i løbet af sidste sommer begyndte hun at fortælle om hvor håbløs en situation hun havde, og at hun ikke længere magtede at leve.

Jeg forsøget at fokusere på de positive sider af livet, for at vise hende at hun skulle leve. Generelt talte vi meget om det, men jeg kunne mærke at det ikke var relevant at tale hende fra at begå selvmord, forklarede Johnnie i retten.

I weekenden op til 24. juli var han traditionen tro på besøg hos kæresten. Og her snakkede de blandt andet om at hun ønskede en kistebegravelse, og hvordan hun havde planer om at slå sig ihjel.

Men ellers var det ikke et emne vi snakkede meget om Det var ikke ord der skulle til den weekend, men kærlighed, forklarede Johnnie.

Om aftenen den 24. gik kvinden ifølge Johnnie i seng omkring midnat. Som normat vendte han tilbage til stuen efter at have givet hende en gang ansigtsmassage.

Jeg besluttede at blive inde i stuen, for at hun kunne få fred til at træffe sin beslutning. Hvis hun fortrød, ville det bare have været en ganske normal nat, forklarede Johnnie.

Et par timer senere kiggede han ind i soveværelset og fandt hende med et plasticpose om halsen.

49-årige Johnnie blev fredag frikendt ved Retten i Vordingborg. Her stod han tiltalt fordi han ikke forsøge at redde den daværende kæreste fra at begå selvmord.
Foto: Hans Kristensen



Jeg besluttede at blive inde i stuen, for at hun kunne få fred til at træffe sin beslutning. Hvis hun fortrød, ville det bare have været en ganske normal nat.

Johnnie, tiltalte

Det siger loven

Manden er sigtet efter straffelovens § 253, hvori der står:

Med bøde eller fængsel indtil to år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader
1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller
2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.