Skudt i døden

Allerede før han i sidste uge blev dræbt i russisk roulette, havde Flemming Pedersen i årevis været stærkt fascineret af skydevåben - og døden.

B.T. 18. november 2002, af Birger A. Andersen og Jan Søgaard

»Jeg har altid haft en svaghed for våben, og er også blevet dømt for ulovlig våbenbesiddelse. En gang skød jeg en mand gennem låret, fordi han lige havde slået min eks-kæreste bevidstløs. Men i det daglige er jeg yderst fredelig,« fortalte han i B.T. i januar 1999.

Samme dag blev han idømt en bøde på 2.000 kr. for usømmelig omgang med lig efter sin bizarre motorcykeltur med liget af sin 86-årige far på bagsædet.

På få minutter bortførte han faderens afsjælede og iskolde legeme fra sygehuset i Frederikssund, iklædte ham biker-udstyr og trillede ham i et par timer en sidste tur rundt på bagsædet af sin store FX 1200 Harley-Davidson motorcykel.

Dagen efter beskrev han dødskørslen som en helt naturlig farvel-tur oven på chokket over tabet af den elskede far:

»Det hjælper, når man får lov til at være sammen med sin døde på egen boldgade.

Han er sgu min far, uanset om han trækker vejret eller ej. De kalder ham et lig - for mig er han stadig min far.«

Med sit yderst afslappede og ukomplicerede forhold til døden ønskede Flemming i første omgang at få faderens lig balsameret, men måtte i stedet »nøjes« med at få urnen udleveret efter kremering.

Tømte sin fars urne for søm

Sammen med faderens stråhat og stok prydede urnen kaminhylden i sønnens lille lejlighed i Havnegade i Frederikssund. Over for B.T. tilstod Flemming Pedersen, at han sludrede med urnen hver dag, men ikke havde kunnet dy sig for at bryde plomben og rode i asken.

»Jeg har hældt det ud i en bakke og siddet med en kraftig magnet og sorteret søm og skruer fra. Far skal ikke ligge mellem en pose søm,« forklarede han.

Privat boede Flemming til det sidste oven på Begravelsesforretningen for Frederikssund og Omegn, men forholdet til bedemanden var lidt anstrengt.

Den professionelle bedemand var angiveligt lidt stødt over, at Flemming for sin fornøjelses skyld samlede på rustvogne og ofte susede ud af ejendommens baggård i en velkørende rustvogn på prøveplader.

»Det var typisk Flemming. Han var et ualmindelig impulsivt og gavmildt menneske, som altid så lyst på tingene,« fortæller hans nærmeste ven, der har kendt ham fra barnsben.

»Flemming elskede rustvogne, og slog altid til, når han fik en brugt tilbudt. Han anså dem for et billigt transportmiddel, der altid var meget velholdte. De tidligere ejere kørte aldrig råddent, som han sagde, og service-eftersynene var altid blevet overholdt.«

En overgang drev Flemming Pedersen ligefrem escort-virksomhed sammen med sin daværende kæreste fra en opsigtsvækkende rustvogn fra 1950´erne.

Hun tog sig af mændene, mens han lejede sin veltrænede krop og store charme ud til sjællandske kvinder.

»Jeg er nok lidt småpervers - jeg kunne tænde på praktisk taget alt. Flere af kunderne var fysisk handicappede. Men tro mig - jeg var ikke nærig. Alle fik virkelig så hatten passede, indtil de kom op med det hvide flag.

Min pris var 600 kr. og 200 til transport. Uanset hvor lang tid det tog. Når man skal ud til en dame, er det ikke smart at sætte æggeuret til en time,« forklarede han i 1999 B.T.

Escort-parret vakte i flere tilfælde bestyrtelse i Frederikssund, når de ved aftentide kørte gennem byens gader. Ikke i en Ford Escort, men derimod i en stor, bedaget rustvogn af mærket Chevrolet Belair.

Bagrummet var beklædt med rødt plyds, og her morede escort-parret sig med at lade tre kæmpestore granddanois-hunde fragte rundt bag glasruderne.

»Det gik fint med at have dem med på arbejde, men nogle gange blev det lidt pinligt, når hundene var i løbetid. Så kunne de små møghunde ikke styre sig,« fortalte Flemming med et grin B.T.

Trods de uopdragne hunde var han en efterspurgt gigolo hos de nordsjællandske kvinder. Også flere mænd var interesseret i hans krop, men der satte han grænsen.

»Derimod var Flemming meget betænksom over for moderen til en kammerat, da hendes mand på et tidspunkt skulle i fængsel. Efter en pludselig indskydelse tilbød Flemming hende en gratis tur på lagnerne. Hun skulle ikke undvære lidt raket i en hel måned, bare fordi hendes mand sad inde,« fortæller barndomskammeraten. Sammen arbejdede de i flere år som dørmænd på diskoteker i København og Nordsjælland.

»En gang stak en gæst, der havde fået adgang, for sjov en gaspistol op i hovedet på Flemming i indgangen. Det skulle han ikke have gjort. Uden betænkning trak Flemming en rigtig motherfucker af en stor revolver op fra buksekanten og i hovedet på gæsten, som blev bedt om at forsvinde.«

»I det hele taget var Flemming vild med våben. Han kunne sidde og file på projektilerne, og når vi kørte hjem fra nattejob i København insisterede han nogle gange på, at vi stoppede ved fem-tiden om morgenen ved grusgraven i Farum og smed skjorte og slips. I stedet tog vi militæruniformer på og lå og skød med maskinpistoler. Tingene kom altid lige fra hans hjerte,« siger vennen.

Flemmings dramatiske død som 41-årig var naturligvis et stort chok for både familien og pårørende. Kæresten modtager psykisk krisehjælp efter den traumatiske hændelse, og Flemmings gamle mor er også nærmest i chok.

»Flemming besøgte hende hver eneste dag, og man kan høre hendes gråd helt ned i opgangen, når man besøger hende,« fortæller barndomsvennen.

Efter skud-ulykken har både Gladsaxe og Frederikssund Politi ransaget Flemmings lejlighed for våben. Senest torsdag aften, hvor hele gaden blev afspærret, mens forsvarets ammunitionsryddere med »Rulle-Marie« efter et tip til politiet ledte efter flydende sprængstof.

En beslaglagt flaske viste sig dog kun at indeholde harmløs svovlsyre.

»Der er ingen tvivl om, at politiet har færten af noget. Men hans våbenlager tror jeg ikke, de lige finder uden videre. Han havde mange gemmesteder, og lå inde med våben nok til en mindre krig. Sprængstof. Alt. Måske støder man om nogle år på et større våbenlager i eksempelvis et sommerhus,« siger en bekendt af Flemming.

Forside
Blog
Medierne
Debat

Lidt om hvad der skete

Etik, lov og paragraffer