Alle har pligt til at handle

Ofte bliver man straffet for noget, man har gjort.

Men i visse tilfælde kan man blive straffet for det, man ikke gør.

En mand fra Vordingborg er blevet tiltalt for ikke at gøre noget for at forhindre, at hans kæreste den 24. juli sidste år begik selvmord. Hen på natten lykkedes det kvinden at tage sit eget liv. Først indtog hun medicin, og siden trak hun en plastiksæk over hovedet.

Forinden havde hun fortalt manden, at hun agtede at begå selvmord. Ifølge anklageskriftet valgte manden at udvise forståelse for den beslutning. Han efterlod hende derfor i soveværelset og forlod adressen uden at alarmere politi eller læge.

Det anslås, at 15.000 mennesker hvert år forsøger at begå selvmord. I 2005 lykkedes det for 628 af dem.

Sundhedsstyrelsens handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark fastslår, at man så vidt muligt skal hindre folk i at forsøge selvmord, og at det ikke er en menneskeret at begå selvmord, som et af modargumenterne ellers kunne lyde.

Ikke usædvanligt

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Vagn Greve anser det for at være en alvorlig forbrydelse ikke at hjælp folk i nød. Og det er ikke udsædvanligt, at folk bliver retsforfulgt for ikke at handle.

"I langt de fleste tilfælde drejer det sig om manglende hjælp ved trafikulykker eller manglende indgriben i et andet menneskes selvmordsforsøg," siger han.

Ifølge straffeloven har man pligt til efter bedste evne at hjælpe, hvis nogen lader til at være i livsfare.

Den del af straffeloven har sin oprindelse i 1800-tallet, hvor det blev gjort strafbart ikke at skære en hængt mand ned fra galgen.

Færdselsloven rummer også mulighed for retsforfølgelse for det, man ikke gjorde.

Paragraf 9 siger, at hvis man med eller uden skyld bliver involveret i et færdselsuheld, skal man yde hjælp til de tilskadekomne.

Netop den paragraf med en bøde som strafferamme har været diskuteret af politikerne på Christiansborg efter den seneste tids mange rapporteringer om flugtbilister. Blandt andre kræver Dansk Folkeparti hårdere straffe for blot at køre fra en ulykke.

Skærpet straf

I 2005 blev straffen for at bryde den såkaldte hjælpepligt i straffeloven skærpet. Mod en strafferamme på før tre måneder, risikerer man i dag op til to års fængsel for ikke at skride ind efter lovens bestemmelser.

Sidste år blev en læge ved retten i Helsinge anklaget for ikke at have hjulpet en 58-årig mand, som han fandt bevidstløs på gaden. Anklageren valgte at se bort fra det forhold, at den anklagede var læge, men lagde i stedet vægt på alle borgeres pligt til at hjælpe jævnfør straffeloven. Lægen blev frifundet.

Manden fra Vordingborg skal i retten den 3. august og anklagemyndigheden lægger op til en fængselsstraf af vedkommende. 

 

Af Morten Nystrup