Toves hjemmeside‎ > ‎

Oliver

OLIVER er født onsdag den 20. september 1989 klokken 11:44. En stor og glad dreng lige fra begyndelsen. Han begyndte at tale tidligt og da han var to år kunne han sige i telefonen til morfar

"Kom snart hjem til mig!"  Fritz var nemlig stadig på Grønland.

Jeg var i Danmark på det tidspunkt og Oliver var også kun to år, da han en dag ringede på min dør og spurgte om Peter var hjemme, det var han ikke, så han spurgte om mizzen var hjemme, det var den heller ikke. Men kom dog ind, sagde jeg, mormor er jo hjemme. Så gider mig ikke".  Jeg kom et godt stykke ned i rækken af populære personer. Hvis Fritz var i Danmark så kom han også først.

Da Oliver var 4 år skulle han være storebror. Han ønskede sig en lillesøster og hun skulle hedde Stine også hvis det blev en dreng, sagde han.

I sommeren 1994 havde vi besøg på Grønland af både Oliver og Kasper, selvom Oliver kun var 4 år var han med på det hele. Han kunne gå med os på vandreture ind i fjeldet. På de lange ture til Vandfaldet havde vi madpakker med, men der gik aldrig mere end en halv time før Oliver var sulten og frikadellerne blev spist.

Andre dage kørte vi i bil ud til hytten, hvor Oliver samlede mange "skaletter fra ræve og harer". Friske bemærkninger havde han også, når vi startede bilen: "Hold på hat og briller og stik røven ud af vinduet", kunne den 4 årige udbryde.

Sommeren efter havde vi Oliver med på besøg hos Ellen og Jørgen i Sæby og var også tur på Skagen. Der startede han turen med at sige: " Køb lige en spand og skovl til mig".  Det var meget godt tænkt af ham.

Oliver var som bekendt ikke så interesseret i at komme på besøg, når det kun var mig der var hjemme, men en dag overraskede han Tina med at sige, at han ville besøge mormor. Det plejer du da ikke at ville sagde Tina."Jo, når hun kommer hjem fra Grønland vil jeg gerne".  Det havde noget at gøre med de gaver og slik, han  plejede kunne huske der var i kufferten.

I august 1995 er Oliver stor og går både i Børnehaveklasse og på Fritter. Tyggegummi er det mest spændende på det tidspunkt.

Alle årene har vi hos os sat risengrød på loftet til nissen og det gik Oliver meget op i. Især var han glad for at nissen altid lagde lidt slik, når han havde spist grøden. Men da Oliver efterhånden var blevet stor, syntes Tina det var på tide, at han ikke troede på nisser mere. Så hun spurgte ham om ikke han troede, at det var morfar der spiste risengrøden. Nej: "Morfar sidder s’gu ikke oppe på loftet og spiser risengrød".  Oliver var ret gammel før han holdt op med at tro på nisser. Da Oliver var 8 år begyndte han at gå til fodbold og han var rigtig god i forsvaret. Ikke så god som målmand.

Desværre tabte de alle kampe ved deres første stævne, men han fik Bamsen og også medalje så han var meget stolt.

Men kort efter kastede han sig over svømning som han også var rigtig god til. Og en anden ny hobby var trommer.

Da Oliver var 12 år ringede jeg til dem og spurgte efter Tina. Hun er ikke hjemme sagde Oliver. Er I da alene hjemme, spurgte jeg. "Ja" sagde Oliver. "Skal jeg så ikke komme over til jer?"  spurgte jeg.

"Nej, min far er her", svarede han. Men det var rigtig nok både Emil og Oliver og Leif var alene hjemme.

Den 7.maj 2004 blev Oliver konfirmeret og Tina og Leif holdt en flot fest for ham på Søvangs fritidshjem.

Efter 9. Klasse kom Oliver på efterskole, hvor han var utrolig glad for at gå, der tog han 10. Klasse og der mødte han Vibe, som han stadig er kæreste med. Kort efter han var gået ud af skolen havde vi guldbryllup og Oliver holdt en flot tale for os til festen.

Da han var 18 år tog han kørekort.

Sommeren 2008 tog Oliver en flot HF eksamen og kort efter fik han lejlighed på Christianshavn og flyttede hjemmefra. Arbejder i lufthavnen for at spare lidt penge sammen til sin husleje.