Toves hjemmeside‎ > ‎

Johan

Johan blev født den 1. marts 1994 på Glostrup hospital. Han vejede 3920 g og målte 55 cm. Vi boede på Grønland den gang og så desværre ikke Johan før han var en stor dreng på 3 mdr., hvor vi var hjemme på ferie.

Han kunne gå da han var 13 måneder og det bedste han vidste var at sidde i sin gynge ude i haven og synge en sang. Han ville meget tidligt bestemme alting selv. Da Johan var

halvandet år kunne han sige mange ting. Han sagde selvfølgelig mormor, men ellers sagde han hele tiden ” hvor er far”.

Han er glad for vuggestuen og lærer mange nye ord kan alle farverne , men nu er alle dumme også mormor.

Da Johan bliver 2 år handler alt om at skyde .” jeg går ud og skyder en skade ” siger han hver dag eller ” far og Rolf og mig skal skyde ænder til efteråret”. Ikke underligt han blev dygtig til at skyde senere.

Da han er 2 ½ år kender han alles adresser. ”mormor bor Strandjægervej 44 og der bor morfar også”. Samtidig havde han et nyt ordsprog. Han sagde hele tiden, ”det er der ikke noget at gøre ved ”og når morfar siger ”din gamle jas”siger Johan. Jeg hedder Johan Berggreen Thers.

Da Johan var 3 år gik han til gymnastik med mor og en gang, da han havde været med far til styrketræning spurgte jeg, hvordan det så var. ” Det var meget anderledes ”.Der er rigtig mange gode sætninger, som Johan har lært os og som vi stadig bruger. Engang da vi spurgte ham om det var Emil eller Magnus der var begyndt at drille svarede han, ” jeg så ikke noget for jeg stod baglæns ”. Eller hun er god nok hende mormor, da jeg havde syet en strop i hans flyverdragt.

1996. Nu har Johan en lillesøster Anna. Da han er 6 år begynder han i børnehaveklasse og han begynder også at spille fodbold, han er en god målmand ( frygtløs siger de

) og spiller i flere år, indtil han går over til rugby . Så blev det håndbold, som han nu træner de små i. Nu hvor Johan er 15 år går hans fritid med flugtskydning, som han er rigtig dygtig til og er udtaget til landsholdet til sommer.
Lommepenge tjener Johan i Røgeriet på havnen, hvor han ekspederer kunder eller steger fiskefrikadeller. Sommer og efterår er han tit med sin far ude og fiske eller på jagt og er i gang med at tage jagttegn her i 2010. Han har sin egen jolle så han kan sejle en tur, når han har lyst.
Vi har holdt mange dejlige ferier sammen: Første gang i år 2000 på Rhodos, da Johan var 6 år. Næste gang i 2001, hvor hele familien var med på Kreta for at fejre morfars 65 års fødselsdag. Samme år var vi igen på Kreta kun med Sanne, Anna og Johan, hvor Johan lærte at springe på hovedet. Og så i 2007, hvor hele familien var på Kreta og fejre min 70 års fødselsdag, det var en festlig oplevelse for os alle sammen.
I 2003 var vi med Peter, Trine, Mads og Magnus på skitur til Isaberg. Det var første gang Johan var på ski og han var frygtløs som sædvanlig. Stod ned af de højeste bakker og blev selvfølgelig væk fra os andre i tågen. Der nåede vi at blive rigtig nervøse, men han var bare gået over til en større bakke og personalet deroppe fandt ham for os.

I 2005 var Johan, Emil, Fritz og mig på ferie hos Ken i USA. Det var alle tiders tur, hvor drengene nød at være sammen med fætter Nik hver dag. Der blev skudt efter dåser med Niks gevær og kørt på motorcykler .

Ken har lavet en stor bane med både grav og spring . Vi spiste pizzaer eller meget anderledes pancakes i pancake house. En hel dag var vi på Science Museum i Richmond og bagefter I Imax og se en flot ulvefilm. Vi var med Nik til baseball og fodboldtræning og til ridekonkurrence i Charlotteville med Bailey.
Vi besøgte to af Kens restauranter ” the Place” og ” Expression”, hvor vi spiste fin frokost.
En dag kørte vi til Jamestown, 2 timers kørsel ud til kysten. Det er stedet , hvor de første engelske nybyggere kom til Virginia. De kom i tre utrolig små skibe i året 1607. Vi var inde i indianerteltene, hvor man kan se, hvordan indianerne levede før de blev jaget væk af englænderne. Der var også et stort fort og en hel lille by med skole og kirke, hvor englænderne boede. Alt sammen meget spændende at se.

Vi ankom til Ken den 7. oktober og den 21. oktober sagde vi farvel til Virginia efter 14 dejlige dage, og kørte mod Washington. Der kørte vi først til Kennedys grav, hvor der brænder en evig flamme og derefter den ukendte soldats grav, hvor en soldat altid går vagt. Videre til Lincoln bygningen og Muren med navnene på alle de soldater der mistede livet i Vietnam. Så var vi trætte og begyndte at lede efter et hotel. Det lykkedes et stykke uden for Washington i en forstad der hedder Annapolis. Der spiste vi middag og gik tidlig i seng.

Næste dag skulle vi besøge 2 store museer: Air & Space museet og et helt nyt museum om indianerne. Meget spændende begge steder, men en hård dag, så vi vendte dødtrætte tilbage til hotellet og gik i seng. Næste dag var hjemrejsedag og vi var begyndt at længes hjem, men først skulle vi lige forbi det Hvide Hus. Der var vi heldige at komme med på en Garden Tour i Præsidentens park og da vi kom ud

susede præsidenten forbi med eskorte, vi nåede dog ikke at få et glimt af ham. Men nu var det også tid til at køre i lufthavnen. Vi mellemlandede i Reykjavik og var hjemme næste morgen.
Nu er Johan snart 16 år og skal i gymnasiet efter sommerferien.