Du er på siden : Værktøjer

Hold styr på træningen (Danske)

 

Hold styr på træningen (Udenlandske)

Garmin Connect

Oversættelser

 
 

Mulighederne med Garmin Connect

 
Som det fremgår af præsentationen ovenfor af Garmin Connnect (YouTube video), så er der rigtig mange muligheder med dette værktøj - og det kræver en meget lille indsats fra din side ! Et Garmin ur samt overførsel af data til websiden via USB-kabel eller en trådløs ANT Agent (ANT-agenten registrerer automatisk dit Garmin ur og overfører nye træningsdata til Garmin Connect).
 
Nedennævnte eksempel af mulighederne med Garmin Connect er fra Aalborg Brutal Marathon 2010 (løbsdata for Henrik Michelsen med hjælp af Garmin Forerunner 310XT). Ved klik på "Vis detaljer" vil du få adgang til meget detaljerede data om dette regnfulde, kolde og blæsende marathonløb langfredag den 2. april 2010. Aalborg Brutal Marathon er med sine 736 højdemeter et af de hårdeste marathonløb i Danmark (rundstrækning der skal løbes 6 gange med to store stigninger på hver runde).
 
Når du har klikket på "Vis detaljer" (se nederst til højre - træk evt. i "rullepanel") er det første du bør gøre ved denne web-præsentation af Garmin Connect, at klikke på "Vis i km/meter" i øverste højre hjørne - og dermed ikke se data'ene i engelske "miles" og "feet".
 
Under "Detaljer" vil du se (1) forskellige data-oversigter ("Samlet" + Tidtagning" + Højde" + "Puls" + "Omgange") (2) kort over ruten incl. de muligheder som Google Maps giver ("Satellit" / "Terræn" / "Jorden") samt (3) grafisk præsentation af "Tid" + "Højde" + "Puls". 
 
Hvis du i højre hjørne klikker på "Splits" (lige ovenover kortet)  vil du kunne se en meget detaljeret oversigt for hver løbet kilometer : km-tid + højde + puls + kalorie mv. På baggrund af disse data kan der laves en meget eksakt analyse af løbet.  
 
Hvis du i højre hjørne klikker på "Afspiller" vil du kunne afspille hele løbet med de data du finder relevante. Inden du klikker på "Play"-knappen kan du evt. klikke på knappen "Toggle Fullscreen" for at se afspilningen i "fuld skærmformat". 
 
 
Garmin Connect giver mange flere muligheder end præsenteret overfor : 
  1. "Instrumentbræt" (dashboard med hurtig status incl. træningsmål vs. faktisk træning. Dine 5 seneste aktiviteter angives på instrumentbrættet for at give et hurtigt overblik. For hver aktivitet kan du angive aktivitet- og begivenhedstype samt navngive selve aktiviteten vha. "lynredigering". Træningsmål vs. faktisk træning kan spores vha. statusdiagrammet. Når du nærmer dig målet udfyldes diagrammet mere og mere.)
  2. "Aktiviteter" (overblik over alle dine aktiviteter - dvs. træningslog. Du kan gennemse alle aktiviteter for at analysere på dine fremskridt. Din aktivitetsliste kan tilpasses efter behov : arranger kolonnerækkefølge, du kan få vist din målingsangivelse, så den er meningsfuld for dig, sorter kolonner i stigende eller faldende rækkefølge, vælge en foretrukken målingsangivelse for hver enkelt kolonne. Dvs. du kan tilpasse din aktivitetsliste, så den er bedst for dig og viser de data, som er mest væsentlige for, at du kan optimere din træning.)
  3. "Kalender" (kalender indeholdende faktiske overførte aktivitetsdata samt træningsmål. Du kan gennemse og redigere dine aktiviteter i kalenderen. Glemte du at have din Garmin-enhed på dig under din aktivitet, så er det ikke noget problem. Du kan tilføje din aktivitet manuelt til dine aktiviteter.)
  4. "Rapporter" (der kan dannes rapporter for et givet tidsrum og aktivitetstype samt opdelt på uge/måned/år. Rapporter er en god metode til analyse af dine træningsmål og dine fremskridt. Rapporterne kan vælges efter aktivitet eller begivenhed. Aktivitetstyperapporter giver dig mulighed for at se statistik for de bestemte aktiviteter, du deltager i, f.eks. landevejscykling og skiløb. Begivenhedstyperapporter giver dig mulighed for at gruppere begivenheder, f.eks. løb, træning eller fritid. Du kan som nævnt også køre rapporter pr. dag, uge, måned eller år.)
  5. "Mål" (du kan oprette nye træningsmål samt have overblik over gamle, aktive eller fremtidige træningsmål. Efterhånden som du fuldfører aktiviteterne på vej mod målet spores de på Garmin Connect - og du kan samtidig se den historiske fremgang og måle dit fremskridt i forhold til aktive mål. Garmin Connect præsenterer dine historiske mål i et overskueligt format, hvor du kan se, hvilke mål der er blevet opfyldt eller endda overgået.)
  6. "Sundhed" (du kan registrere din vægt løbende, så du kan holde øje med din generelle fysiske form. Du kan indtaste din vægt manuelt og følge dine fremskridt i et diagram. Og hvad der er endnu bedre, så kan du faktisk også få din vægt og 8 andre sundhedsparametre, som kompatible kontrolvægte fra Tanita har registreret, overført til Garmin Connect via kompatible Garmin Fitness-enheder.)
  7. Du kan dele dine aktiviteter med andre brugere, venner og familie. Du kan sende dine aktiviteter via e-mail eller et link. Som det fremgår ovenfor har du også mulighed for at indsætte aktiviteten på et website, blog mv. 
 

Har du gode råd ?

 
Hvis du har gode råd eller links til interessant materiale på nettet vedrørende øvrige værktøjer - så klik her - På forhånd mange tak for din medvirken. 
Team Michelsen WebApp
(Scan QR-kode | Tryk på grafik)

Team Michelsen WebApp