Tårnblæser


Roskilde Stifts Tårnblæser Laug

Roskilde Stifts Tårnblæser Laug er et messingblæser-ensemble af amatører, der spiller og synger den musik, der kan høres i kristne, evangeliske menigheder, verden rundt. Som en selvfølge er den danske salmebog vores udgangspunkt, men det gør os ikke blinde for den mangfoldighed af god musik, der lovsynger Gud, Søn og Helligånd og bringer glæde og trøst i de talløse menigheder og søsterkirker, der omgiver os. 

Vi byder både på instrumentalmusik og fælles salmesang, og dirigenten binder det alsidige program sammen med små baggrundshistorier.

Jyllinge - Bygaden 23, 4040 Jyllinge


Fakta

Hvor spiller vi?

Vi har prøvelokale i Jyllinge kirkes sognegård på Bygaden.

Hvornår?

Onsdage kl. 09.30 til kl. 12.00.

Repertoire?

Et bredt repertoire inden for den kirkelige musikskat.

Koncerter?

Vi medvirker, primært, i og ved kirkelige arrangementer.

Interesseret?

Kontakt dirigenten – Bruno Severin – tlf. 56508868.
E-mail - taarnblaeser.dk@gmail.com

Historie









Kongens tårnblæsere

Tårnblæserne skulle markere tidens gang og kirkens mærkedage samt blæse ved større begivenheder som henrettelser eller brand.

Kongens tårnblæsere blæste også til bords og underholdt ved taflet. De fleste steder har musikken nok bestået af korte signaler eller fanfarer, men fra nogle kirker kunne man også høre koraler, og enkelte steder mere kunstneriske sonater. Der blev spillet både fra kirketårnene og fra enkelte slotstårne, f.eks. på Kronborg og Københavns Slot på Christian IV's tid. På de kongelige slotte spillede en udvalgt gruppe fra trompeterkorpset.Nogle gange spillede tårnblæseren hver time natten igennem, men ellers begyndte de ved dagens frembrud. De gentog blæsningen flere gange om dagen, indtil der tidligt på aftenen blev blæst godnat. De benyttede instrumenter var som oftest trompet eller zink og basun, og tårnblæserne deltog også som medlemmer af trompeterkorpset i ensemblespil for messingblæseinstrumenter. Funktionen som tårnblæser og trompeter i hær eller flåde var ofte koblet til stadsmusikanten, og den aftog efter midten af 1600-tallet.

Borgherrens tårnblæsere

Enhver borgherre med respekt for sig selv havde i tidligere tider sine egne tårnblæsere til - fra borgtårnet - at blæse morgen-, aften- og middagshymner. Fra borgen - eller fra herregårdens kirketårn - markerede tårnblæserne ligeledes dåb, bryllup og begravelse. 
I en bestalling fra 1627, ifølge hvilken tårnblæseren Joachim Blir og hans svende bliver ansat på Kronborg som tårnblæsere, hedder det: " De skal være forpligtet til, aften og morgen til bestemte tider, før middagsmåltid og aftensmåltid, og i øvrigt når kongen lader dem tilsige, at opvarte med deres instrumenter og spil."