SMITTEKILDE

RIP SMITTEKILDE
1998- 2010

Kære ven.


Forlaget Smittekilde har valgt at trække stikket ud.
Respiratoren var pilrådden og lappet sammen med to små slidte stykker gaffa-tape...
Vær ikke trist, der kommer andre ting i fremtiden du nok skal få stor glæde af, som kunstner, og som fan.

Du indbydes hermed til gravøl, retrospektiv udstilling, koncert  og præsentation af de to sidste krampetrækninger:

CPH ROCKWORLD #2: NOIZEWORLD

af Søren Mosdal & Jacob Ørsted.

Efter tre år vender den dynamiske duo Ørsted & Mosdal tilbage med deres fede tegneserie
om musiknørden Charley Brunswick og hans uheldige historier fra Københavns underverden...
Denne gang har Charley muligvis fundet det perfekte opvarmningsband til den japanske støjkunstner Hari Gabaman.
Men en overraskelse venter ham, da det viser sig igen at være en af vennen Mickeys narrestreger.

SMITTEKILDE #11:
Det aller -allersidste nummer af det populære zine, udelukkende bestående af tekst.
Antologi med tekstbidrag af bl.a Daniel Milan, Thorgej Steen Hansen, OD Dødsprinsen, Zven Balslev, Jacob Ørsted.
Et nostalgisk tilbageblik bestående af Interviews, anmeldelser mm.

Vi håber MEGET at se dig på Overgaden Neden Vandet 17, i forbindelse med den årlige kunstpublikationsmesse.
Fredag den 23 April 2010 kl 17-20
Der vises en retrospektiv ophængning af grafik, bøger, vinylplader og originalværker fra arkivet.
Desuden er der en akustisk koncert med GUD ER KVINDE og en elektrisk koncert med LR.

Udstillingen kan også ses  Lørdag 24/4 kl. 13-21 og Søndag 25/4 kl. 13-17.

mvh

Zven Balslev
på vegne af Smittekilde koncernen