Camping


Her i år 2007 er vi blevet "genfødte" campister!

Genfødte campister?? -Vi har begge, da vi var børn, camperet med vores respektive forældre og vi var helt enige om at, vores bedste minder fra den tid var, når vi var på camping.

I sommeren 2004 lejede vi en campingvogn og kørte en uge til Sverige, behøver vi at sige, vi var igen "solgt" til campinglivet!

Vi lejede campingvognen på Sjælland, og sejlede via Helsingør/Helsinborg og første stop var på Sundets Camping, en lille, simpel men temmelig hyggelig campingplads ved Vittaryd.

Vi blev kun 2 nætter inden vi kørte lidt længere nordøst på, og tilfældigt fandt Pinnarps Camping. En skønt beliggende campingplads, ca 8km vest for Kisa. Pladsen var just overtaget af en forhenværende kvindelig tolder, og hun gjorde et stort stykke arbejde for at få pladsen på fode igen. Alle faciliteter på pladsen var fine og rene, omend af ældre dato.

 Vejret var temmelig omskifteligt, men vi nød roen og det pragtfulde vue ud over søen ôvre Föllingen, og så snart vejret tillod det, kom fiskestængerne frem.

Vejret til trods, vi havde en skøn uge, der var ikke et gran tvivl - vi ville være campister igen!

 

Endelig her i sommeren 2007 fik vi mulighed for at, købe vores egen Campingvogn, en spritny Adria Adora 472 LU, men med vanlig sans for dårlig timing :-) købte vi vognen i den første uge af vores sommerferie, og fik leveret den i uge 32 - 2 uger efter vores ferie var slut!! så vi måtte nøjes med at, være "indkørselscampister" da vi først havde en uges ferie i uge 41. 

"jomfrurejsen" gik til Råbjerg Mile Camping. En skøn plads 14km syd for Skagen. Spændingen var stor, havde vi nu styr på det hele?, hvordan ville det gå med at sætte fortelt op første gang? alle vore bekymringer blev gjort til skamme. De ting vi ikke lige havde styr på, fik vi hjælp til, på campingpladsen af naboparret, Else og Svend. Ikke nok med at, vi fik hjælp til nogen af de praktiske ting, så diskede de også op med aftenkaffe og hjemmebag.

      Vi havde en skøn uge der oppe i det Nordjyske, selv vejret var pragtfuldt omend køligt. Naturen indbyder til masser af traveture, der er direkte udgang til skov med vandrestier, og på pladsen findes der både udendørs og indendørs swimmingpool.

Vores hund Ozzy, havde ingen problemer med at sove når det blev aften ;-)

 Vi var på campingpladsen fra Lørdag til Lørdag, for 2 voksne, hund, el var prisen inclusive ombytning af en 11kg gasflaske, ialt 1256,00kr. Vi mener det var hver en krone værd, køkken, toilet og bade faciliteter er pæne og rene, og vi kan rigtig godt lide at parcellerne på pladsen er inddelt med naturhegn - se luftfoto her under. Fotoet er et screenshot fra det gratis program Google Earth.

Lidt fotos fra de smukke omgivelser