Startside

24 maj 2017

Kære koklappere

Først et velkommen til alle, såvel nye som ”gamle”, medlemmer.  Sæsonen er kommet godt i gang med kviernes ankomst til engen i god ro og orden.  Vejret viste sig fra sin bedste side med sol, og der var et flot fremmøde af glade voksne og børn, tak for det. Der er opslået gode billeder af dagen på FB.

Pligten kalder, og den efterspurgte vagtliste er vedlagt denne mail. Den begynder på fredag 19/5.

Samtidig indkalder vi til første markarbejdsdag LØRDAG 27. maj kl. 10:00 og så længe, vi har energi.

Opgaver til markdagen:

1.       Klippe græs (1)

2.       Ordne rundt om bålpladsen (1-2)

3.       Krat skal fjernes fra hegn, samles, og brændes af (2-3)

4.       Fjerne krat nede ved den store hyld (2-3)

5.       ((Forlænge den nye fangfold (hvis vejret tillader dette) (2-3))

Vi tænder op i grillen undervejs til pølser m. brød og kartoffelsalat. Kaffe/te/øl/vand har vi også. Hjemmebagt kage, er et hit, hvis nogen kunne få lyst til at bage en kage.


På dagen, vil der også være introduktion til nye medlemmer. Vi viser, hvad der skal ske, når man har vagt. Det er en enkel, men meget vigtig opgave. Hvis du som ny ikke kan komme på markdagen, så kontakt en af os fra bestyrelsen, der kan guide dig, når du har din første vagt.

VIGTIGT: Vi har alle hver især et ansvar for at passe de tildelte vagter, og selv ansvar for at finde nogen at bytte med, hvis der skulle blive  behov for det.

Hvis det nu er, at man ikke har den store arbejdsiver lige denne dag, men egentlig gerne vil ud i naturen, så kom alligevel og vær med i fællesskabet i løbet af formiddagen. Der er kaffe på kanden. 

Venlig hilsen og god dag :-)


f/ Bestyrelsen

Vibeke

12 Marts 2017

Foråret er lige om hjørnet, og vi er nu klar til at starte salget af kødandele til sæson 2017.

I januar var nogle af os fra bestyrelsen hos vores leverandør af kvier på Dalsmosegaard for at udvælge sæsonens 10 kvier. Vi har udvalgt ni sorte og en brun, og dyrene er planlagt til at ankomme til engen 1. maj.

 

Vi skal betale vores leverandør ved modtagelsen af dyrene, så derfor er det vigtigt, at der bliver indbetalt depositum for så mange andele som muligt inden dyrene kommer.

 

·        1/8 koster 1.500 kr. i depositum

·        1/4 koster 3.000 kr. i depositum

 

Vigtigt i forhold til indbetaling:

 

Når du indbetaler, skal du også sende en mail til foreningen, og skrive hvilket navn, du har anført på indbetalingen, og hvor stor en andel, du gerne vil reservere.

Hvis du ønsker 1/4 i lidt mindre stykker, så skal du bestille 2/8.

 

Navn:

 

Adresse:

 

Telefonnr:

 

Mailadresse:

 

Indbetalingsdato:

 

Navn på indbetaling:

 

Andel:

 

 

A conto-beløbet indbetales på konto: Reg.nr. 1551 Kontonr. 3434432073 senest 5/4-2017.

HUSK at angive jeres navn på overførslen. 

Send derefter en mail med medlemsoplysninger til: kograesningslaug@gmail.com

 

Ret gerne overskriften til: Kødandel 2017, så vi kan sikre, at vi får alle registreret.

 

Den endelige kilopris blev i 2016 på 78 kr. og vi forventer at vi lander deromkring igen i 2017.

Vi kan oplyse, at 1/8 kvie har en vægt på ca. 20 - 25 kg.

En 1/4 kvie vil have en vægt på ca. 40 - 50 kg. 50 kg er dog sjældent.


I forbindelse med, at du reserverer en kødandel, så forpligter du dig også til at deltage i markarbejder samt at føre tilsyn med kvierne på de datoer, du får tildelt.

Det betyder, at du skal komme minimum én gang til markarbejde i løbet af sæsonen.

Første arbejdsweekend i år bliver 22.-23. april, hvor engen skal klargøres til at modtage dyrene.

Der er en del opgaver i forbindelse med klargøringen, så vi håber, at du vil komme og give en hånd med, I hører mere, når vi nærmer os. 

 

På bestyrelsens vegne

Lisbeth Sommer, sekretær

 



Godt kød og grønne enge


Slagslunde kogræsningslaug blev stiftet i 2006.
Foreningens formål er at tilbyde medlemmerne kvalitetskød der er produceret på vore økologiske enge.
Vi har Arberdeen Angus kvier på græs fra ca.1 maj
til 1. november. 
Som medlem deltager du dels i pasning af
dyrene 1 gang om måneden, dels i markarbejde et
par gange om året.
Vi har også en Facebookside:

Bank: Reg.nr.1551 kontonr.3434432073      Kvæg: CHR nr.114496

Den første fodring

Undersider (1): Bliv medlem