Nyheder‎ > ‎

Uge 11 - 2018

indsendt 20. mar. 2018 12.07 af Karsten Brath
Landsmesterskab og
kredsmesterskab til SBK !!!
 
Bo Engmann har været i Sakskøbing for at spille Landsfinale (Danmarksmesterskab) i individuel 1-bande carambole, klasse B.
 
De første kamp mod hjemmebanefavoritten blev en meget spændende affære. Der blev vist meget godt 1-bande carambole. Undervejs var der skiftende føringer og dermed close race. Det var således om at bevare koncentrationen og dermed overblikket. På målstregen fik han akkurat presset sig foran, og således kunne han hive en sejr med mindst mulig margin i land (30-29).
 
I den følgende kamp var der dømt revance for nederlaget i vestfinalen. Han var således virkelig opsat på at gøre en god figur. En stram defensiv taktik betød at modstanderen absolut ikke fik noget konstruktivt at arbejde med. Nogle nemme point blev scoret, hvorved modstanderen i sin tvungne forsering åbnede spillet endnu mere. Således blev det sluttelig til en overordentlig sikker sejr (30-13). 
 
Den sidste puljekamp blev en direkte duel om guldet. Dette faktum satte naturligvis aktørerne ekstra op. På virkelig højt niveau blev der således kæmpet bravt om hvert eneste point. Da ingen formåede at træke afgørende fra, kom der således en spændende afslutning i vente. På opløbssiden lykkedes det imidlertid at slå et mindre hul. Herfra speedede han op, og således kunne han krone en glimrende indsats med en flot sejr (30-27).
 
Landsmesterskabet og dermed guldmedaljen kom således i hus med maksimumpoints. Totalsnit for alle puljekampene blev 0,82. 

Stort TILLYKKE til Bo.

Vi har også haft hold i kamp, som du kan læse om i det vedhæftet dokument.
Ċ
Karsten Brath,
20. mar. 2018 12.12
Comments