Velkommen‎ > ‎

Æresmedlemmer

Silkeborg Badminton Klub har fire udnævnte Æresmedlemmer, der hver især har udført et ekstraordinært stort arbejde for klubben. Læs mere om dem under Klubbens historie.

Jens Thuesen var med fra 1943 og frem til 1986 - dvs. i alt 43 år. Han har beklædt såvel formands- som kassererposten undervejs. I forbindelse med hans stop i bestyrelsen i 1986 blev han kåret som klubbens første æresmedlem.

Jens Thuesen

Jens Thuesen
Bestyrelsesmedlem 1943-1986 heraf Formand 1953-1960
Udnævnt 1986





Tre nye Æresmedlemmer kåret i SBK marts 2015

Silkeborg Badminton Klub blev stiftet tilbage i 1942. Klubben har alle år haft glæde af formandsskaber og en kerne af bestyrelsesmedlemmer, der har udført et bemærkelsesværdigt stort og langvarigt frivilligt klubarbejde.

I særdeleshed har specielt tre medlemmer skilt sig ud som omdrejningspunkter i klubbens nyere tid. SBK markerede og fejrede derfor dette i marts 2015 ved at kåre Jørgen Olsen, Ole Christjansen og Hans Ole Pedersen som nye æresmedlemmer af klubben.

Jørgen Olsen blev valgt ind i bestyrelsen i 1965 og blev to år senere klubbens formand. I 21 år frem til 1988 sad han på formandsstolen og var den helt store drivkraft for klubben.

I 1986 meldte Ole Christjansen og Hans Ole Pedersen sig under fanerne, hvor de bl.a. involverede sig i planer for bedre halfaciliteter. Klubben fejrede sine 50 år i 1992, og med de to som tovholdere blev der afviklet et stort Badminton DM. Det blev en stor succes og 4 år senere blev der i forbindelse med Silkeborg By's 150 års jubilæum afholdt et Badminton VM for ungdom med deltagelse fra 54 lande.

Efter 11 år i formandsstolen og 13 år i bestyrelsen vælger Ole Christjansen at trække sig i 1999.

Hans Ole Pedersen var med i bestyrelsen i 25 år helt frem til 2011.

Herunder ses de tre nye æresmedlemmer.
Jørgen Olsen

Jørgen Olsen
Formand 1967-1988
Udnævnt 2015





Ole Christjansen

Ole Christjansen
Formand 1988-1999
Udnævnt 2015








Hans Ole Pedersen

Bestyrelsesmedlem 1986-2011
Udnævnt 2015


Comments